Sprog og hospitalskultur kommer ikke af sig selv

Af Lars Kolind Jensen, Styrelsen for International Uddannelse.

Mounir er ægyptisk læge. Han er internationalt kendt for sin faglighed og en af de udenlandske kapaciteter, som Region Midtjylland har haft held til at lokke til Århus. I begyndelsen befinder han sig godt på sygehuset og i Danmark i det hele taget. 

Men Mounir har to problemer. Det første er, at han taler meget sagte. Fordi han er usikker på det danske sprog.

En del af hans job er at lede behandlingsarbejdet på afdelingen. Flere af sygeplejerskerne har mere end 20 års erfaring, og når de stiller spørgsmål, så forlanger de hurtige og klare svar. 

Og det er Mounirs andet problem. Der skal pondus til at prioritere og skære igennem over for de krævende underordnede. Og det er svært, når man taler så sagte, som han gør.

YLVA-projektet

Mounirs navn er opdigtet, men det er hans situation ikke. Anders K. Kristensen har som mangfoldighedskonsulent i Region Midtjylland måttet vinke farvel til mange østeuropæiske, ægyptiske og indiske læger på grund af sproglige og kulturelle problemer.

Det er dyrt for regionen, og det har han sat sig for at gøre noget ved. Med hjælp fra blandt andet sprogskolerne Lærdansk Aarhus og Sprogcenter Viborg og en regional pulje penge fik han søsat YLVA-projektet, som nu har vundet EU's sprogpris for sine innovative og effektive pædagogiske metoder.

Nogle udenlandske læger føler, at de har svært ved at skabe respekt om deres faglighed, hvis de er dårlige til dansk.

Foto: Regionshospitalet Viborg, fagbladet SKOPET

Praksis ind i undervisningen

”I stedet for at sidde og lære dem dansk efter et eller andet lærebogssystem, som man bruger på sprogcentre, så identificerede vi det sprog, som de skulle bruge på arbejdspladsen - og det gjorde vi til omdrejningspunkt for undervisningen”, forklarer sproglærer Marianne Jensen, som til daglig underviser på Lærdansk Aarhus.

Undervisningsforløbet blev tilrettelagt på baggrund af konkrete situationer, lægerne møder i dagligdagen, og autentiske materialer, som er meningsfulde i forhold til det sprog, de skal lære.

Den svære samtale

Det drejede sig fx om journaler, konferenceoplæg og e-mails, og også videofilm af de udenlandske lægers samtaler med patienterne. Situationerne blev analyseret af en antropolog, og så blev det tydeligt, hvor det kan gå galt i samtalen mellem en udenlandsk læge og en dansk patient.

”Det værste er jo, når kommunikationen bryder helt sammen. At patienten ikke forstår, hvad lægen spørger om, og lægen ikke forstår, hvad patienten svarer. I yderste konsekvens kan det jo føre til en fejldiagnose”, siger Marianne Jensen.

Lægerne skulle derfor både opbygges sprogligt og lære strategier, som de kan bruge til at sikre sig, at patienten reelt har fanget meningen med det, de siger.

”Der er sikkert mange gamle danske overlæger, der står i deres kittel og tweedjakke og mumler, og som patienterne heller ikke forstår, men det bliver særligt tydeligt, når der kommer farve på huden”, tilføjer Anders Kristensen.

YLVA-projektet fokuserede på at lære de udenlandske læger det sprog, som de skal bruge i deres daglige praksis.

Tør ikke stille spørgsmål

I mange kulturer er det udtryk for faglig inkompetence, hvis man spørger til ting, man ikke forstår, forklarer Marianne Jensen.

Hun husker en undervisningstime, hvor en anæstesilæge undrede sig over, at danske sygeplejersker taler til patienter, der er i fuld narkose. Han fandt det nemlig helt udelukket, at patienter i den situation kan opfatte noget som helst:

”Jeg svarede, at det måske er noget etisk, at man ikke vil tingsliggøre patienten, men hvorfor var han ikke gået tilbage og spurgt sygeplejerskerne? Nej, det turde han ikke, for så ville alle få at vide, at han havde stillet det spørgsmål, og så ville han blive hængt ud”.

Arbejdspladsen skal også være med

Anders K. Kristensen understreger, at mange udenlandske læger ”bare blender ind” og klarer sig. Men det er ikke som med ingeniører, der let finder sig til rette i virksomheder, hvor koncernsproget er engelsk. På et hospital er stemningen meget national og meget dansk, og der er præcise normer for, hvordan man opfører sig.

”Det hele kan eksplodere i irritation over, at der skal fire sekretærer til at forstå, hvad en udenlandsk læge har indtalt på sin diktafon”, siger han. "Skal den interkulturelle arbejdsplads fungere, skal man også forberede de danske kolleger."

Ved projektets start blev der etableret mentorordninger, hvor de udenlandske læger blev sat sammen med danske kolleger, som de ikke arbejdede sammen med til hverdag. På den måde fik de én at stille spørgsmål til, når de undrede sig over noget, eller hvis noget gik dem på.

EU-sprogprisvindere Marianne Jensen og Liselotte Blokkebak, der står bag programmet YLVA. Prisen blev overrakt den 30. september på en konference i Roskilde af formanden for Rådet for Internationalisering af Uddannelserne, Hans Peter Jensen.

Sprog bør prioriteres

Ifølge Marianne Jensen har projektets integration af sprogundervisning og arbejdspraksis været en målbar succes. De nationale tests viste store sproglige fremskridt, og mange af kursisterne har nu opnået autorisation som speciallæge.

”De har stadig ting at lære, men sådan er det med sprog, det er livslang læring. De fungerer og er blevet fastholdt. Og chancen for at patienter, de kommer i kontakt med, forstår dem, er meget større”, siger Marianne Jensen.

Både hun og Anders Kristensen håber, at Den Europæiske Sprogpris kan være med til øge danske arbejdsgiveres forståelse for, at sprog er en kernekompetence, som de må investere i, hvis de vil rekruttere udenlandske medarbejdere. Den kommer ikke bare af sig selv.