"Det internationale udsyn er bare lækkert!"
35-årige Margit Holm Nielsen skiftede i fire dage Undervisningsministeriets gange ud med et LLP-Studiebesøg i Paris og vendte hjem med nye perspektiver på sit arbejde med de nationale test i folkeskolen.
Af Lars Kolind Jensen, Styrelsen for International Uddannelse
En uge med foredrag og diskussioner fra tidlig morgen til sen aften om Pisa-målinger, karakterskalaer og kvalitetssikring af grundskolen. Lyder det en anelse tørt? Ikke hvis man spørger Margit Holm Nielsen:
”Det var fedt. Jeg var så overgearet, da jeg kom hjem. Jeg havde en forelskelsesfølelse i maven. Det at få det indblik i, hvordan andre lande er indrettet og snakke kvalitetssikring med kolleger fra andre lande. Jeg gik og smilede i flere dage efter, at jeg var kommet hjem”, siger hun.
Margit Holm Nielsen smiler stadig, men hendes forhold til kvalitetssikring er nok heller ikke helt repræsentativt for den danske befolkning som helhed.
Som pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriets Evaluerings- og Prøvekontor går hendes arbejdsdage med at udvikle - og stå på mål for - de nationale test, som alle folkeskoleelever nu møder i dansk, matematik og flere andre fag.
En udfordrende hverdag, forstår man.
Studiebesøg for uddannelseseksperter
”Når man sidder i en styrelse, er dagligdagen præget af ’need for speed’ og ’skriv lige et notat om det her, det skulle være afleveret i går’, og så er der ikke altid tid til at undersøge, hvad man gør andre steder i verden”, siger Margit Holm Nielsen.
Men en vintervåd januardag i 2011 kunne hun lade korridorhvisken om ministeriel omstrukturering og prikkerunder bag sig og drage på LLP-Studiebesøg til Paris sammen med elleve europæiske skoleledere, embedsfolk og andre eksperter i kvalitetssikring af folkeskolens undervisning.
Pisa spøger i Europa
”Det er bare så éns i de forskellige europæiske lande: først kom Pisa-resultaterne, og så måtte man gøre noget. Så blev der lavet love med fokus på kvalitet, og nu skal de så implementeres. Præcis ligesom i Danmark”, fortæller hun.
Både forskelle og ligheder kom op til overfladen gennem de fire intensive dage, hvor hun sammen med de europæiske kolleger frivilligt gav afkald på enhver form for parisisk sightseeing for at blive klogere på, hvilke konsekvenser de andre lande har udledt af Pisa, og hvad de forstår ved kvalitet.
- Pædagogisk konsulent Margit Holm Nielsen fotograferet i en kort pause fra et tætpakket program.
ECTS er fremtidsmusik
”Formålet med at etablere kvalitetssikringssystemer, som fx vores nationale tests, er jo at skabe mere viden om, hvordan skolerne præsterer. Men det er også et ønske om at blive bedre og bedre”, forklarer Margit Holm Nielsen.
Hun fortæller, at det i løbet af studiebesøget blev tydeligt, at man griber kvalitetssikring an på mange forskellige måder rundt om i Europa. I nogle lande er det centrale myndigheder, der tager sig af evaluering af skolerne, og i andre er det noget, skolerne selv er ansvarlige for.
Ifølge Margit Holm Kristensen kan hun og kollegerne godt skele lidt misundeligt til den såkaldte Bologna-proces på de videregående uddannelser, hvor landene samarbejder om fælles og gennemskuelige standarder for blandt andet karaktersystemer, niveaubeskrivelser og ECTS. Men på grundskoleniveau er det fremtidsmusik, mener hun.
Fire skridt foran
Vel hjemvendt til Slotsholmen finder Margit Holm Nielsen sin arbejdsplads forvandlet fra Skolestyrelsen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, og de mange nye inputs, stemningen og netværket fra Paris er kommet til nytte med det samme:
”Det, at jeg har været ude og tale med nogle andre om kvalitet … Det er lidt vildt, jeg føler, jeg er fire skridt foran”, siger hun. Og nu har hun så også mulighed for at gribe telefonen og spørge Janne i Helsinki, Trine i Oslo eller Alexander i München, hvordan de griber en sag an.
”Man kan sagtens blive arrogant og bedrevidende, når man sidder med sit eget hele tiden. Derfor skal man ud og møde folk, der ser på det og siger ’sådan gør vi slet ikke tingene’. Det internationale udsyn, åh hvor er det bare lækkert!”
Fakta
