Elevernes udbytte af Comenius Skolepartnerskaber

CIRIUS' spørgeskemaundersøgelse har fokuseret på lærernes oplevelse af deres elevers udbytte ved at deltage i et Comenius skolepartnerskab. Konklusionerne af de to undersøgelser er enslydende: Eleverne får på én gang styrket deres interkulturelle kompetencer og faglige færdigheder.

De 145 danske besvarelser peger desuden på, at eleverne høster et stort udbytte af deres deltagelse i form af fagspecifik viden, men det er deres personlige udvikling, der først og fremmest får et skub: Mere end halvdelen af lærerne vurderer dermed, at elevernes helt store udbytte skal findes på det personlige plan.

Elevernes selvtillid styrkes, når de tvinges til at overskride grænser og afprøve sig selv i nye situationer: ”De store gevinster har været, at eleverne har fået større selvværd, mere motivation til at lære, og de tør kommunikere både mundtligt og skriftligt på et fremmedsprog.”

Det personlige udbytte opnås dog ikke på bekostning af det faglige. 85% af lærerne vurderer deres elevers fagspecifikke udbytte som højt eller meget højt.

En del lærere iagttager også, at eleverne bliver mere motiverede for skolearbejdet generelt, når de engageres i Comenius arbejde. Det begrunder de dels med, at eleverne bruger deres fremmedsprog i ”ægte kommunikationssituationer” og ved, at de erfarer de kulturelle og historiske forskelle på egen hånd. 

Alene det at bryde undervisningens sædvanlige rammer, ”at deltage i noget anderledes og mere kreativt end den daglige undervisning”, øger elevernes engagement i timerne.

Etniske minoritetselever anvendes sjældent som ressource

Mange Comenius Skolepartnerskaber har involveret etniske minoritetselever. De kan have gode forudsætninger for at bidrage til samarbejdet, fordi de allerede er vant til at møde andre kulturer, men de fleste institutioner gør ikke brug af elevernes særlige forudsætninger.

Mens to tredjedele af skolepartnerskaberne i undersøgelsen har involveret etniske minoritetselever, er det kun én tredjedel, der aktivt har gjort brug af disse elever i samarbejdet. Forklaringerne er mange.

En del lærere peger på, at disse elever er en naturlig del af klassen og arbejder på lige fod med de andre: ”Forskellen er ikke til stede i klasselokalet – etniske forskelle er typisk ”de andre, men ikke dem i klassen.”

Endnu en tredjedel af lærerne mener, at de etniske minoriteter har haft en særlig rolle at spille i deres skolepartnerskab. Én skriver: ”De blev pludseligt set som ressourcepersoner, idet de bedre kunne forstå og navigere i kulturelle forhold i de andre lande.”

Der er dog også nogle lærere, der har oplevet barrierer i forhold til at inddrage minoritetselever i egentlige udvekslinger. De peger på modstand fra forældre, at elevernes religiøse baggrund har skabt problemer, eller at eleverne har været for fagligt svage.

Udvekslinger er afgørende

På ét punkt er lærerne i undersøgelse stort set enige: Hvis eleverne skal have det fulde udbytte af et Comenius Skolepartnerskab, er det vigtigt, at de har direkte kontakt med eleverne på partnerskolen i udlandet. Det har 4/5 dele af de adspurgte institutioner haft. Og kommunikationsmedierne er meget varierede.

Når eleverne oplever, at der faktisk er nogen, der svarer i den anden ende, så gør det deres engagement meget større. Både i det faglige samarbejde, i den løbende kommunikation og under udvekslingerne.

Mange lærere peger endvidere på, at det er meget vigtigt, at eleverne får mulighed for at deltage i en egentlig udveksling. Et typisk udsagn:

”Man bryder først og fremmest barrierer under det personlige møde. Når historien og samfundet får et konkret ansigt, er motivationen for at tilegne sig viden størst.”

Tre fjerdedel af partnerskaberne har således haft klasser eller grupper af elever på udveksling i udlandet og godt to tredjedel har modtaget genbesøg fra partnerskolerne.

”Vi besøgte Tyskland, og det var HELT sikkert ikke noget eleverne var hooked på. Men de blev SÅ begejstrede, at de græd som pisket, da de skulle hjem.”

Og konklusionen…

Konkluderende kan det siges, at undersøgelsen understreger det faktum, at de fleste lærere betragter Comenius Skolepartnerskaber som et unikt redskab til at give eleverne både faglige og personlige færdigheder. Færdigheder, som er svære at opnå uden den interkulturelle dialog.

CIRIUS' undersøgelse har beskæftiget sig med én gruppe aktører blandt flere mulige i skolepartnerskaberne, nemlig eleverne. Kommissionens udbytteundersøgelse fra 2006 påviser tilsvarende, at deltagelse i skolepartnerskaber har meget stor betydning for elevernes personlige udvikling.

Desuden beskæftiger Kommissionens undersøgelse sig også med udbyttet for lærere og institutioner som helhed. Hovedkonklusionen er, at det største udbytte hovedsagelig er knyttet til enkeltindivider. Indvirkningen på institutionelt plan er begrænset. 

Langt de fleste lærere får stort udbytte i form af indblik i partnerlandenes uddannelsessystemer og større motivation i deres arbejde. Udover en generel oprustning af den internationale dimension får enkelte institutioner desuden inspiration til nye former for ledelse og organisering.

Kommisionens undersøgelse læses her.

Læs CIRIUS' udbytteundersøgelse i sin helhed.