En international læseplan koster ikke mere

Af Lise Fogh og Lars Kolind Jensen, Styrelsen for International Uddannelse

BRØNDBY:  Brøndby kommunalbestyrelse og skolebestyrelserne på kommunens tre skoler har hilst den nye internationale læseplan hjerteligt velkommen, og den træder i kraft i denne uge. Krista Jacobsen er viceskoleleder på Brøndby Strand Skole og en af hoveddrivkræfterne bag læseplanen. Hun forklarer hensigten således:

 - Vi vil vende integrationen 180 grader og bruge forskellighed som en ressource, og vi vil give eleverne en vi-følelse og stolthed over at være internationalt orienterede. En mere holistisk tankegang, om du vil.

Krista Jacobsen, viceskoleleder på Brøndby Strand Skole: ”Den fælles proces med at udarbejde den internationale læseplan har været meget vigtig. Lærerne føler ejerskab for den og virker som ambassadører på skolerne”

Tager sagen i egen hånd

Der er meget mere end flotte ord og hensigter på spil. Læseplanen er konkret og skal give undervisningen på alle klassetrin et internationalt perspektiv. På den største skole bliver 1. og 2. klasse undervist på engelsk i fag som musik, natur/teknik og billedkunst tre timer om ugen, og på alle skolerne er der indført en ekstra engelsktime i 4-9. klasse. Desuden skal eleverne lære matematikken at kende som et internationalt sprog.

Og for så vidt angår hensigtserklæringerne i regeringens globaliseringsstrategi, har Brøndby kommune taget sagen i egen hånd: alle Brøndby-elever skal deltage i et internationalt projektsamarbejde med en klasse i udlandet i løbet af 7-9. klasse.

Men hvordan kan det lade sig gøre at indføre alle disse internationale aktiviteter i Brøndbys skoler, mens resten af landets kommuner skærer i deres budgetter?

- En international læseplan koster ikke mere end en national, forklarer børneforvaltningsdirektør Helge Skramsø. Vi gør det samme, som vi altid har gjort, men bare på en international måde. Der var ingen diskussioner om ressourcer endsige modstand i kommunalbestyrelsen, blot konstruktive kommentarer, som vi så har indarbejdet.

Fra integration til internationalisering

Bag læseplanen ligger et værdisæt, som ifølge Helge Skramsø har at gøre med Brøndbys særlige identitet som indvandrerkommune.

"I Brøndby har vi ikke problemer med integration og med bander. De problemer vi har med vold, er i forbindelse med fodboldkampene mellem Brøndby og FCK", fortæller Helge Skramsø.

- Vi er en meget etnisk og socialt sammensat kommune. Det er ikke noget nyt, og det er ikke noget problem. Det har vi været i 35 år, og for os i forvaltningen og for lærerne på skolerne er internationalisering og interkulturelle kompetencer en naturlig ting og noget, vi allerede gør, understreger han.

- Vi tænker ikke i vores borgeres etniske baggrund, men i de ressourcer, de har. Derfor ser vi fx to-sprogethed som en styrke og ikke en svaghed, og den tankegang gennemsyrer vores nye læseplan.

Undfanget af forvaltning og skolefolk i fællesskab

Der er også udarbejdet et inspirationskatalog med ideer og link til materiale og forløb, som lærerne umiddelbart kan bruge i timerne. Og de har, ifølge Krista Jacobsen, taget godt i mod den nye læseplan, for de har nemlig selv været med til at skrive den. Arbejdet er foregået over to år, hvor lærere fra alle Brøndbys skoler har deltaget i inspirationskurser om den internationale dimension i undervisningen, om projektsamarbejder og meget mere.

En god indgangsvinkel til møder. Helge Skramsø køber gerne modelbiler med hjem fra sine besøg i de mange lande Brøndby Kommune samarbejder med.

Og både skolelederen og forvaltningschefen er enige om, at samarbejdet både har været tæt og godt. Faktisk blev idéen til den internationale læseplan undfanget af forvaltning og skolefolk i fællesskab. Det skete i en flyver på vej hjem fra en studietur i Norge, hvor de havde fået syn for sagn om nordmændenes håndtering af inklusion på deres skoler.

- Vi var optændt af den glæde, som internationalt samarbejde altid fører med sig og enige om, at alle skoler i kommunen burde få del i vores erfaringer og oplevelser. Det skulle sættes i system og bredes ud til hele kommunen, til alle lærere og til alle elever. Og så var forvaltningen en væsentlig forudsætning, husker Krista Jacobsen.

Kommunalforvaltningen er en væsentlig dynamo

Rådet for Internationalisering af Uddannelserne har udgivet en rapport, som peger på, at kommunerne er en meget væsentlig dynamo, hvis skolerne skal internationaliseres - er Brøndby Kommune så et eksempel på det?

Både Krista Jacobsen og Helge Skramsø nikker til, at der er noget om snakken.

- Det er klart, at kommunen er en væsentlig faktor, indrømmer Helge Skramsø. Vi er det kit, som får skolernes energi til at virke ved at kanalisere den og påvirke politikerne. Men det kan ikke lykkes uden medvirken fra skoleledelserne – de er og bliver krumtappen.