Studiebesøg på guldvægten

Af Pia Cort, Adjunkt på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Didaktik, Århus Universitet.

Pia Cort under studiebesøget i Berlin.

Jeg var ikke i tvivl om, hvad jeg ville svare min kollega, men spørgsmålet blev for mig et godt udgangspunkt til at tænke over mit læringsudbytte. Hvad havde dette studiebesøg bidraget med i forhold til min egen praksis – såvel min undervisning som min forskning?

Studiebesøget fokuserede på den europæiske og den tyske Kvalifikationsramme. Og på, hvordan disse kvalifikationsrammer kan skabe bedre muligheder for mobilitet inden for og på tværs af uddannelsessystemer samt på tværs af de europæiske landes arbejdsmarkeder.

Komparativ uddannelsesforskning – i teori og praksis

At deltage i et studiebesøg giver mulighed for at bedrive komparativ uddannelsesforskning i praksis. Det giver mulighed for at lære om erhvervsuddannelsessystemer på såvel det politiske som det praktiske niveau. Vi var i alt 15 deltagere fra 14 forskellige lande. De 15 deltagere havde vidt forskellige positioner og funktioner i forhold til erhvervsuddannelse og spændte fra repræsentanter fra nationale undervisningsministerier til lærere på mindre skoler i udkantsområder i Storbritannien og Frankrig. Der var således mange forskellige synspunkter og forståelser af erhvervsuddannelse og deres funktion i samfundet.

I forhold til EU og de nye EU-værktøjer som den Europæiske Kvalifikationsramme og ECVET var der også mange forskellige perspektiver repræsenteret, hvilket gav anledning til interessante diskussioner om forholdet mellem national og europæisk politik, f.eks. at Norge i vidt omfang følger den europæiske uddannelsespolitik uagtet, at landet ikke er medlem af EU.

I løbet af den uge, som studiebesøget varede, var der flere aspekter af besøget, som slog mig, og som for mig blev centrale i forhold til mit udbytte.

Sprogets rolle som eksklusionsmekanisme

Studiebesøget var tilrettelagt med engelsk som arbejdssprog, og der var knyttet en tolk til gruppen, som kunne hjælpe med at oversætte fra tysk til engelsk. Sproget og dermed sprogkundskaber er væsentlige som indgang til forståelsen af et andet erhvervsuddannelsessystem. Derudover fungerer sproget også som en væsentlig eksklusionsmekanisme - verbalt som socialt.

Mine tyskkundskaber er ikke rigtigt blevet holdt ved lige de seneste 25 år, men i løbet af ugen blev de alligevel opfrisket til et niveau, hvor jeg kunne forstå de fleste oplæg på tysk. Det, som slog mig, var, at der i oversættelsen fra tysk til engelsk går en væsentlig del af forståelsen tabt.

I Tyskland eksisterer der en anden tradition for erhvervsuddannelse og dermed også et mere omfattende arsenal af ord, som præcist beskriver og begrebsliggør væsentlige elementer i det tyske ”dual" system (som betyder vekseluddannelsessystemet med vekslen mellem skole og virksomhed) – og som formanden for samarbejdsudvalget i Volkswagen fejlagtigt beskrev som "trial” systemet. Der går med andre ord væsentlige betydninger tabt i oversættelsen fra tysk til engelsk. 

Selvom engelsk var arbejdssproget, var der en række af de øvrige deltagere, hvis engelskkundskaber knap kunne kategoriseres som A2 niveau ifølge den europæiske referenceramme for sprog. Disse deltagere blev i en vis grad marginaliseret, dvs. deres bidrag til diskussionerne i gruppen blev minimale. Dermed gik der også væsentlige erfaringer tabt i samspillet mellem studiebesøgets deltagere.

Eksempelvis var der en lærer, som arbejdede med unge med særlige uddannelsesbehov i Sydfrankrig, som havde en række erfaringer omkring inklusions-/eksklusionsmekanismer, som kun blev meget overfladisk videreformidlet p.g.a. manglende sprogkompetencer. 

Med nationale briller på næsen

En anden observation, som jeg gjorde i løbet af denne uge, var, at deltagerne – mig selv inklusive – talte ud fra vores eget nationale uddannelsessystem og skabte en forståelse af det tyske system på baggrund af vores eget. Helt ubevidst lavede vi hele tiden en sammenligning af systemer:

I Danmark er parterne repræsenteret i såkaldt paritet i de faglige udvalg (det vil sige, at der er lige mange arbejdsgiver- og arbejdstager-repræsentanter). I Tyskland er det i højere grad arbejdsgiverne, som har mulighed for at øve indflydelse på uddannelserne gennem deres handelskamre. I Nordirland synes tanken om at involvere arbejdsmarkedets parter i et samarbejde om erhvervsuddannelser næsten illusorisk osv.

Hele gruppen af uddannelseseksperter i Berlin. Det er Pia Cort i rød frakke.

Denne nationale farvning er vi som deltagere dog ikke altid opmærksomme på, og det var således interessant at lægge mærke til, hvordan bestemte begreber blev tildelt forskellig betydning af de enkelte deltagere.

De små nuancer bliver synlige

Studiebesøgenes styrke er, at de giver en mulighed for at få en indsigt i et andet lands uddannelsessystem. Besøgene på virksomheder, skoler og andre læringsarenaer øger markant forståelsen af systemet.

Min forståelse af det tyske system og de forskelle, der er i forhold til Danmark, blev større gennem samtaler med parterne i det tyske ”dual” system:  I litteraturen om institutionel forandring beskrives begge systemer som korporatistiske, dvs. at arbejdsmarkedets parter spiller en væsentlig rolle i erhvervsuddannelserne, men under dette besøg blev parternes rolle i det tyske system nuanceret, og det stod klart, at arbejdsgiverne via deres indflydelse i handelskamrene står stærkere end arbejdstagersiden.

Desuden er forholdet mellem den føderale stat og de 16 ”länder” også centralt for en forståelse af det tyske system og dets tilsyneladende iboende ”konservatisme”. Som den tyske repræsentant fra BIBB (Bundesinstitut für Berufsbildung) sagde det:

”The Länder system complicates action in Germany and due to the political processes […] it is a slow process. Conservatism is built into the system. The employers are number 1, the state number 2 and the trade unions number 3”.

Fælles begreber og fælles referenceværktøjer

Et centralt tema i studiebesøget var ”core occupations”. Det er et begreb, som handler om muligheden for gennem studier af arbejdsprocesser at definere fælles træk i erhverv på tværs af de europæiske medlemsstater. Ideen om ”core occupations” udspringer fra Bremen Universitet og af en specifik tysk problemstilling: Hvordan sikrer man, at der er overensstemmelse mellem erhvervsuddannelserne og de krav, som virksomhederne stiller til deres medarbejdere. 

I Tyskland er det BIBB , som i samarbejde med forskere og praktikere, definerer læringsmålene for den enkelte erhvervsuddannelse. Denne proces tager ca. 1,5 år, hvilket betyder, at Tyskland i sammenligning med Danmark har en længere omstillingsproces i forhold til nye krav i de enkelte erhverv.

I 1990’erne var der ifølge Georg Spöttl (Professor på Bremen Universitet) en tendens til at læringsmålene blev mere teoretiske og fjernede sig fra praksis. Dette gav anledning til et forskningsprojekt, hvor målet var at udvikle alternative metoder til at designe erhvervsuddannelser. Resultatet blev en metode til identificering af ”core occupations”.

Metoden har til formål at definere generiske kompetencer, som er væsentlige for produktionsprocessen. Metoden er baseret på videnskabelig analyse af produktionsprocesserne og har til formål at identificere de kompetencer, som er centrale for en produktionsproces på tværs af forskellige virksomheder i en sektor og på tværs af landegrænser. Således vil det være muligt med metoden at identificere de kompetencer, som er kernekompetencerne, og de kompetencer, som afviger fra virksomhed til virksomhed.

Henimod europæiske erhvervsstandarder?

”Core occupations” projektet er blevet taget op af IG Metal (der er Tysklands største fagforening), som ser en mulighed for at skabe transnationale standarder for erhvervsuddannelse ved hjælp af ”core occupational profiles”. Disse standarder skal udvikles via den sociale dialog i Europa og gennem et tværsektorielt samarbejde.

Argumentet fra IG Metal er, at der på tværs af landegrænser er mange industrier, hvor produktionsprocesserne er meget ensartede, og hvor det derfor burde være muligt at udarbejde transnationale standardprofiler, hvor 60 % til 80 % af standarden er fælles, og 20 % tilpasset specifikke nationale/regionale behov.

Den europæiske kvalifikationsramme åbner mulighed for at udvikle sektorielle rammer, og der er på EU-niveau igangsat en række projekter indenfor IT og logistik, hvor sådanne profiler er ved at blive udviklet. Der arbejdes således på sektorniveau på at udvikle europæiske standarder for erhvervsuddannelse, og i sammenhæng med de europæiske politiske bestræbelser på at indføre fælles værktøjer, så peger det i retning af en større grad af europæisk standardisering i løbet af de kommende år.

Den Europæiske Kvalifikationsramme fungerer som et oversættelsesværktøj til at sammenligne kvalifikationer på tværs af landene.

Der er således initiativer i gang, som på lang sigt kan få vidtrækkende konsekvenser for erhvervsuddannelse i Europa. Det interessante er, at denne udvikling i høj grad blev bakket op af såvel BIBB som IG Metal. Et af argumenterne var, at det ville kunne sikre kvaliteten og standarden af erhvervsuddannelse og give mulighed for en europæisk certificering i stedet for en ren national certificering. Forskningsmæssigt bliver det spændende at følge denne udvikling, som i hvert fald bliver stærkt promoveret af de tyske interessenter i erhvervsuddannelse på europæisk plan.

Kvalifikationsramme – tilpasning til den nationale kontekst

Et andet væsentligt tema var udvikling af den tyske kvalifikationsramme og en tilpasning af de væsentlige begreber i den europæiske kvalifikationsramme til en tysk kontekst. I modsætning til implementeringen af den danske kvalifikationsramme, som er gået relativt upåagtet hen, så har debatten omkring kvalifikationsrammer været heftig i Tyskland.

Debatten har været koblet til diskussionen omkring modulisering (opdeling af uddannelserne i moduler, så der gennem af- og påstigning skabes mulighed for, at flere kan opnå en erhvervskvalificering), indførelse af læringsmål og frygten for en ”angloficering” af det tyske system, hvilket ifølge tyske erhvervsuddannelsesforskere og kritikere som Ingrid Drexel og Felix Rauner ville medføre en fragmentering af det tyske duale system og underminering af arbejdstagernes rettigheder på det tyske arbejdsmarked. 

En af konsekvenserne af denne debat har været, at den tyske undervisningsminister nedsatte et udvalg bestående af arbejdsmarkedets parter, BIBB m.fl. for at udvikle en kvalifikationsramme, som kunne implementeres i det tyske system. Til forskel fra Danmark har det betydet, at dele af den europæiske kvalifikationsramme er blevet omfortolket inden for rammerne af det tyske system. En væsentlig nytænkning i den tyske kvalifikationsramme er, at akademiske og erhvervsfaglige kvalifikationer er blevet sidestillet, dvs. at personer med en erhvervsfaglig baggrund skal have mulighed for at nå samme niveauer, som personer med en universitetsuddannelse. Dette skal forstås på baggrund af det tyske system, hvor personer med erhvervsfaglig uddannelse kan læse videre på Hochfachschulen.

I den tyske kvalifikationsramme er der på niveauerne 6, 7 og 8 (som i de fleste andre europæiske lande er forbeholdt de videregående uddannelser) tilføjet sætningen ”or be in possession of broad and integrated occupational knowledge […]”.  Målet er at integrere erhvervsfaglig ”knowledge, skills and competences” på de højeste niveauer i rammen. I Bruges kommunikeet (version 7 December 2010) er denne idé blevet videreført, da det eksplicitte mål er, at

”Develop or maintain post-secondary or higher VET at EQF level 5 or higher […]”

Så igen bliver det spændende at følge, om Tyskland har succes med at sætte sit præg på den europæiske politik på erhvervsuddannelsesområdet.

Studiebesøget berigede min egen undervisning

Som det fremgår, så er et studiebesøg så absolut værd at bruge tid på.  Det bidrager med ”knowledge, skills and competences” i bred forstand. Studiebesøget har bidraget direkte til min undervisning og skærpet min forståelse af det tyske system og hvilke temaer, der kunne være væsentlige fremtidige forskningstemaer.

Studiebesøget kom til at indgå i min undervisning på bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab. Det bidrog til at berige min egen praksis som underviser i komparativ uddannelsesforskning, men det introducerede ligeledes til et nyt begreb og til en interessant iagttagelse vedrørende forskelle i implementering af den nationale kvalifikationsramme i hhv. Danmark og Tyskland. 

Endelig møder man på et studiebesøg ligesindede fra hele Europa. Det er en enestående mulighed for at træffe andre aktører, der arbejder med erhvervsuddannelse på forskellige niveauer i forskellige europæiske medlemsstater. Deltagelse i et studiebesøg i 2005 gav anledning til et Leonardo da Vinci partnerskabsprojekt, og her er vi i skrivende stund i gang med at udvikle et pilotprojekt. Så mit svar til min kollega var at anbefale hende at ansøge om at komme med på et studiebesøg i 2011, da mit udbytte havde været væsentligt, såvel fagligt som personligt.