Erasmus i et større perspektiv

CIRIUS har opgjort tallene for studentermobilitet under Erasmus-programmet for studieåret 2004/05, og har på den baggrund udarbejdet en opdateret udgave af mobilitetsstatistikken: Erasmus-programmet i detaljer – statistik for lærer- og studentermobilitet.

Stigende antal Erasmus-studerende

Resultatet af opgørelsen viser, at stadigt flere europæiske studerende vælger Danmark som studieland. Fra 2003/04 til 2004/05 er antallet af udenlandske Erasmus-studerende steget med 14 %, fra 3474 til 3984. Tilsvarende er antallet af udrejsende danske Erasmus-studerende steget med 6 %, fra 1686 til 1793.  Stigningen i mobiliteten inden for Erasmus-programmet er dermed generelt større end den samlede studentermobilitet. (Se artiklen om den samlede studentermobilitet Udenlandske studerende vælger Danmark).

Siden 1998/99 har der været flere indrejsende end udrejsende Erasmus-studerende, og de sidste to år har Danmark modtaget to udenlandske studerende, hver gang én dansk er rejst ud.

Fakta om mobilitet inden for Erasmus-programmet
CIRIUS har opgjort tallene for studenter- og lærermobilitet under Erasmus-programmet for studieåret 2004/05, og har på den baggrund udarbejdet en opdateret udgave af mobilitetsstatistikken: Erasmus-programmet i detaljer – statistik for lærer- og studentermobilitet. Den findes på CIRIUS' hjemmeside: www.ciriusonline.dk.

I 2005 deltog Danmark i et fælleseuropæisk projekt om studentermobilitet inden for Erasmus-programmet. Projektet havde til formål at afklare, hvad der ligger til grund for den lave mobilitet, og skulle samtidig fremkomme med en række anbefalinger til gavn for andre, der arbejder med at øge mobiliteten.


Læs mere i den samlede rapport Erasmus Experience: Practice and Perspective in Four Subject Areas. Den kan rekvireres hos CIRIUS, så længe oplag haves, eller hentes fra projektets koordinator: UK Socrates Erasmus Councils hjemmeside: www.erasmus.ac.uk.

Interessen blandt de danske studerende for at benytte Erasmus-programmet i forbindelse med et studie- eller praktikophold i udlandet har været nogenlunde stabil over en periode på ti år. Ser man samlet på mobiliteten inden for det videregående uddannelsesområde, har der på samme tid været en stabil fremgang i antallet af udrejsende danske studerende. Med andre ord vælger stadigt flere danske studerende at læse uden for EU's Erasmus-program, enten i Europa eller resten af verden.

En nordisk tendens

Sammenligner man med de andre nordiske lande, ses samme tendens. Antallet af indrejsende Erasmus-studerende er steget stødt. Finland har således formået at firdoble antallet af studerende på Erasmus-ophold i Finland over ti år, og over samme periode har Sverige og Danmark tredoblet antallet af indrejsende Erasmus-studerende.

Stigningen i antallet af udenlandske Erasmus-studerende til de skandinaviske lande reflekterer dels en generel stigning på europæisk plan, men selvom kurven for studentermobiliteten under Erasmus-programmet har været stødt opadgående hen over årene, har ikke alle lande haft den samme kraftige vækst som Finland, Sverige og Danmark. I Sverige og Danmark kommer der to Erasmus-studerende ind, hver gang én tager af sted. Det samme er i øvrigt tilfældet for Irland og Storbritannien, hvor der for Finlands vedkommende er en bedre balance i forholdet mellem de indrejsende og udrejsende Erasmus-studerende.

Flest til England og Tyskland, flest fra Spanien og Frankrig

Der er størst studentermobilitet både til og fra de store europæiske lande. I 2004/05 var de mest eftertragtede værtslande for de danske Erasmus-studerende: England (18 %), Tyskland (18 %), Spanien (17 %) og Frankrig (16 %). Det største antal udenlandske studerende kom fra: Spanien (16 %), Frankrig (15 %), Polen (12 %) og Tyskland (12 %). For de polske studerende indtog Danmark i 2004/05 en femteplads som foretrukket studieland efter Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien.

Den store og stigende interesse fra studerende uden for det skandinaviske sprogfællesskab imødekommes af et voksende udbud af engelsksprogede studieprogrammer, dvs. hele uddannelser, og kursusmoduler. Fra 2002 til 2005 er antallet af engelsksprogede studieprogrammer således fordoblet fra 75 til omkring 150, og den samme udvikling ses i forbindelse med omfanget af enkeltstående kursusmoduler.

Fagområder inden for Erasmus

Ser man på, hvordan de studerende fordeler sig på fagområder, rejste de danske Erasmus-studerende især ud for at læse erhvervsstudier og management (23 %) eller sprog/filologi (22 %).

De indrejsende Erasmus-studerende valgte navnlig ingeniørvidenskab og teknik (31 %) eller erhvervsstudier og management (21 %). Over de seneste otte år er antallet af udenlandske studerende inden for fagområdet ingeniørvidenskab og teknik seksdoblet (Se artiklen: Flere ingeniørstuderende til Danmark).

De danske tendenser svarer til tendenserne i hele Europa. De europæiske studerende rejser særligt ud inden for fire fag, nemlig: erhvervsstudier og management, sprog og filologi, samfundsvidenskab og ingeniørvidenskab og teknik. Inden for hvert af disse områder har mere end 100.000 studerende været af sted på et Erasmus-ophold siden programmets start i 1987.

Europæisk fokus på mobilitetsforhindringer

Ligesom der er fagområder med høj mobilitet, er der også fagområder med lav mobilitet. Dette gælder bl.a. arkitektur, undervisning, IT og matematik og naturvidenskab. I 2005 deltog Danmark i et fælleseuropæisk projekt om studentermobilitet inden for Erasmus-programmet: Erasmus Experience: Practice and Perspective in Four Subject Areas.

Projektet havde til formål at afklare, hvad der ligger til grund for den lave mobilitet inden for de nævnte fagområder, og skulle samtidig fremkomme med en række anbefalinger til gavn for andre, der arbejder med at øge mobiliteten. Flere institutionsrepræsentanter, arbejdsgivere og tidligere Erasmus-studerende fra forskellige EU-lande har bidraget med input til projektet.

Rigide studiestrukturer og manglende viden om udbytte

Projektet resulterede i en rapport, og heraf fremgår det, at der særligt er to områder, der indvirker negativt på mobiliteten, nemlig: strukturelle problemer og manglende interesse på grund af for lidt viden om udbytte af et studieophold. Rigide studiestrukturer forhindrer de studerende i at komme af sted, et forhold der særligt fremhæves i forbindelse med arkitektur- og læreruddannelsen. For sidstnævnte bliver det desuden klart, at der kan herske modstridende interesser mellem en national forankret uddannelse og et ønske om internationalisering.

En manglende viden om de kompetencer, et studie- eller praktikophold giver er et andet forhold, der begrænser de studerendes interesse. F.eks. vurderer arbejdsgiverne inden for naturvidenskab et studieophold i udlandet som en nyttig erfaring, der udstyrer de studerende med selvstændighed og en åbenhed over for nye ideer. Noget som de studerende ikke synes at være klar over. Tilsvarende inden for IT og matematik, hvor de ”bløde” kompetencer også bliver fremhævet af både institutioner og arbejdsgivere som en god grund til at tage af sted.

Blandt de mere generelle mobilitetsforhindringer nævner rapporten utilstrækkelig økonomisk støtte til studerende og institutioner. Et forhold, der ikke skønnes at spille så stor en rolle i dansk sammenhæng, da de danske studerende foruden deres Erasmus-stipendium kan medtage SU og SU-lån til udlandet.

Desuden formodes det, at en forbedring af informationen om Erasmus og en styrket sproglig forberedelse af de studerende, vil kunne stimulere mobiliteten i den rigtige retning. 

Anbefalinger

I forlængelse af de skitserede mobilitetsforhindringer opstiller rapporten Erasmus Experience: Practice and Perspective in Four Subject Areas en række anbefalinger for at styrke studentermobiliteten, bl.a.:

• At man anvender tidligere og færdiguddannede Erasmus-studerende til at promovere programmet
• At man søger opbakning fra interesseorganisationer og arbejdsgivere i forbindelse med promovering af mobilitet
• At uddannelsesinstitutioner bør samarbejde mere aktivt med arbejdsgivere, og f.eks. indsamle data, der belyser sammenhængen mellem studieophold i udlandet og jobkompetencer
• At prioritere indsamling, præsentation og spredning af mobilitetsstatistik både på institutionsniveau og inden for den højere uddannelsessektor som helhed
• At man arbejder for at muliggøre større fleksibilitet i studiestrukturerne
• At man arbejder for at tilbyde flere korte, intensive sprogkurser i værtslandet.

Anbefalingerne fra projektet Erasmus Experience: Practice and Perspective in Four Subject Areas skal ses i lyset af EU-kommissionens målsætning, om at tre mio. europæiske studerende skal have været af sted med Erasmus-programmet i 2011. Den første million blev rundet i 2002. Det kan dermed konkluderes, at det er en forudsætning, at der bliver sat yderligere skub i den generelle mobilitet i forbindelse med den nye programgeneration, der løber fra 2007/13, hvis EU-kommissionens ambitiøse målsætning skal indfries. Dette gælder både for Danmark og for hele EU.