Videre til indhold | Videre til menunavigation

30/03 2006

Flere ingeniørstuderende til Danmark

Over otte år er antallet af udenlandske ingeniørstuderende på et Erasmus-ophold i Danmark seksdoblet. Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum, IOT, er en af landets seks uddannelsesinstitutioner, der koncentrerer sig om at uddanne ingeniører og er vært for et stigende antal udenlandske Erasmus-studerende.

”De sidste tre-fire år har vi arbejdet meget målrettet med det internationale på IOT. Vi har udviklet flere engelsksprogede semesterpakker op til bachelorniveau – vi begyndte med et semester på engelsk, så blev der bygget ovenpå med et yderligere semester, og nu har de udenlandske studerende mulighed for at tage en hel bachelorgrad hos os”, fortæller Britta Worm, leder af det Internationale Kontor på IOT. Både undervisere og det tekniske administrative personale har fået opkvalificeret deres engelsk.

Derudover har de lavet et solidt opsøgningsarbejde på IOT. ”Vi har rejst rundt på vores partnerinstitutioner med materiale og information om, hvad vi kan tilbyde, og derved har vi aktivt rekrutteret europæiske degree- og udvekslingsstuderende til vores institution. Resultatet taler for sig selv. I løbet af denne periode er antallet af studerende fra udlandet vokset, fra omkring 10 til det nuværende niveau på 170."

Stigning i antallet af udenlandske ingeniørstuderende

Stigningen i antallet af udenlandske ingeniørstuderende ved IOT er en del af en generel tendens inden for Erasmus-programmet. I 2004/05 udgjorde studerende inden for fagområdet ingeniørvidenskab og teknik næsten en tredjedel af det samlede antal af Erasmus-studerende i Danmark, nemlig 1242 ud af 3984 - hvoraf den altovervejende del er ingeniørstuderende. 

tabel

Ser man på udviklingen over en årrække, er tendensen klar: Over de sidste otte år er der tale om en seksdobling af antallet af udenlandske Erasmus-studerende i Danmark. Til sammenligning er det kun under en tiendedel af de danske studerende inden for samme fagområde, der rejser ud på et Erasmus-ophold, nemlig 115 i 2004/05.

Grafen viser udviklingen i antallet af udenlandske Erasmus-studerende inden for fire udvalgte fagområder. De fire fagområder: erhvervsstudier og management, ingeniørvidenskab og teknologi, sprog og filologi og samfundsvidenskaber er på europæisk plan de fag, som de studerende rejser af sted med. 

To slags studenterprofiler

”Jeg oplever, lidt firkantet, to forskellige studenterprofiler blandt vores udenlandske studerende hér på IOT. De studerende, vi modtager fra de gamle europæiske lande, minder om vores danske studerede. Det er primært sydeuropæere, der rejser ud for at lære engelsk og for at opleve Europa, dvs. de vægter det interkulturelle perspektiv, som et studieophold giver, højt. Derudover har vi en voksende gruppe af nye europæere fra det tidligere Østeuropa. De fokuserer mere på de karrieremæssige aspekter. Et ophold i et andet europæisk land giver nogle pinde på CV'et, der kan være uhyre nyttige, f.eks. hvis man kommer fra et område i Polen, hvor der er høj arbejdsløshed. Desuden er det at rejse ud i sig selv et attraktivt gode - i og med at det ikke tidligere har været muligt hverken for undervisere eller studerende.” beretter Britta Worm. 

Undervisningsformen som trækplaster

Britta Worm understreger desuden undervisningsformen på IOT som et trækplaster: ”I de tidligere Østeuropæiske lande er der en helt anden læringstradition. Undervisningen er lagt teoretisk an med forelæsninger, og der hersker et større hierarki mellem studerende og undervisere, end der gør hos os. Vi arbejder derimod med klasseundervisning, gruppearbejde og med projekter. Diplomingeniøruddannelsen er desuden meget anvendelsesorienteret, dvs. der arbejdes med praktiske problemstillinger, og vi har en udbredt sparring med erhvervslivet, f.eks. i forbindelse med at de studerende skal ½ år i obligatorisk praktik i en virksomhed – i Danmark eller udlandet.” 

”Hér lærer vi at løse problemer”

Spørger man de udenlandske studerende, fremhæver de ligeledes fordelene ved den danske undervisningsform. Pawel Olszewski fra Polen, der læser på den internationalt tilrettelagte B.Eng. in Manufacturing and Management, siger: ”I moderne virksomheder skal man jo kunne arbejde i teams. Det lærer vi på IOT. Det at man kommer ud i praktik i en virksomhed, giver én en rigtig god praktisk erfaring, som man kan bruge senere. De erfaringer, jeg opnår hér, kan altså supplere min nationale uddannelse.” 

Mia-4-Lille300Pawel Olszewski påbegyndte sit ophold i Odense som Erasmus-studerende, men fortsætter som almindelig studerende, bl.a. fordi han gerne vil have praktikforløbet i en dansk virksomhed med. 

Også Ignacio Jabaloyes Vivas fra Spanien vurderer undervisningsformen som nyttig:

“Hér lærer vi at løse problemer – ikke blot at finde frem til dem. I Spanien bliver der lagt stor vægt på forelæsninger. Man sidder stort set i et auditorium fra klokken otte til fem. På IOT er læring dit eget ansvar. Det er vanskeligt at vænne sig til, og kræver stor selvdisciplin.” 

Danmark som andet valg

For Ignacio Jabaloyes Vivas var Danmark ikke førsteprioritet som studieland. Oprindeligt ønskede han at komme til de engelsktalende lande USA eller England, men da disse muligheder blev udelukket, endte det med Danmark, som fremhæves netop for undervisningen på engelsk. Det er alle rundt om bordet enige om. 

Lukas Möltner fra Østrig fortæller: ”Jeg overvejede mange forskellige destinationer: Spanien og Tyrkiet, f.eks., men endte med Danmark, fordi der er et godt engelskniveau hér. Derudover har IOT et godt ry, bl.a. ydes der en god service overfor de internationale studerende. Det internationale kontor hjælper med alt fra valg af studieprogrammer til bolig og arbejds- og opholdstilladelse.”

Pawel Olszewski kendte allerede IOT igennem sin bror, der gik på institutionen året før – hér var Danmark førsteprioritet. For Peter Trebula, én af de mange studerende fra Slovakiet der studerer i Tjekkiet, var Danmark et alternativt valg:

”Jeg kendte ingen, der havde været i Danmark for at læse, derfor synes jeg, at det kunne være interessant. For mig er det vigtigt med et blandet internationalt miljø, hvor man kan møde folk fra mange forskellige lande. Derudover er studieprogrammet hér ikke så hårdt som hjemme hos os, det giver mulighed for at rejse rundt og se sig omkring. Når man lever hele sit liv et sted, ser man livet med et sæt øjne – det ændrer sig, når man tager på udlandsophold.”

Erasmus-studerende på ingeniørhøjskoler og DTU 2005/06

CVU Vitus Bering: 292; www.vitusbering.dk

Danmarks Tekniske Universitet: 436; www.dtu.dk

Handels- og ingeniørhøjskolen: 11; www.hih.dk

Ingeniørhøjskolen i København: 210; www.ihk.dk

Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum: 173; www.iot.dk

Ingeniørhøjskolen i Århus: 56; www.iha.dk

”Det studiemiljø, som vores omkring 200 udenlandske studerende er med til at skabe, har betydet en internationalisering af hele institutionen IOT. Vi skal fortsat arbejde på at fremme den sociale integration, men når de danske studerende har fag sammen med de udenlandske studerende, kan de jo i hvert fald ikke undgå at få øje på dem”, slutter Britta Worm.

Strategisk satsning, engelske programmer - og boliggaranti

En rundringning til landets andre ingeniørhøjskoler og DTU bekræfter den positive udvikling. Særligt inden for de sidste 5 år melder DTU og CVU Vitus Bering om øget optag af udenlandske Erasmus-studerende. Begge institutioner har, ligesom IOT, i mange år givet de internationale aktiviteter en strategisk placering på institutionsplan. Derudover handler det om at få etableret et godt kursusudbud på engelsk og om at yde service over for de studerende, f.eks. ved at give dem boliggaranti.

Studiechef Peter Aalykke fra CVU Vitus Bering i Horsens fortæller: ”Der er jo et større potentiale i Europa end i Horsens, derfor går vi ud og rekrutterer europæiske studerende. Det internationale studiemiljø skaber en mangfoldighed, og samtidig giver det de danske studerende, der ikke rejser ud, mulighed for at erhverve internationale kompetencer. I erhvervslivet, hvor de unge skal ud og arbejde, handler det om at kunne samarbejde på tværs af kulturer – og ofte også i et internationalt miljø.”

Sidst opdateret: 19/06 2009