Flere udenlandske lærere i grundskolen

Mange udenlandske lærere skal blot supplere deres uddannelse med omkring ½ årsværk eller en kortere prøvetid på en dansk skole for at blive anerkendt som folkeskolelærer i Danmark. Siden maj 2003 har opgaven med at behandle ansøgninger fra udenlandske lærere ligget hos Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU), og fra 1. januar 2005 er det blevet en opgave for CIRIUS.

Anerkendelse efter aflagt prøve

“Jeg er helt klart blevet bedre rustet pædagogisk, efter jeg har taget et linjefag på Skive Seminarium”, fortæller Richard St. John Lloyd.
Richard er uddannet lærer i billedkunst fra Storbritannien. Richard søgte om anerkendelse i den danske folkeskole, men fik at vide, at han skulle supplere sin læreruddannelse, da han kun var uddannet til at undervise i et fag og da hans lærer-uddannelse var rettet mod undervisning på 7.-13. klassetrin i Storbritannien.

”Det sværeste ved at supplere var, at studieformen på seminariet var noget anderledes, end jeg var vant til fra England. Til gengæld havde jeg ingen problemer med det faglige, da jeg valgte engelsk som mit supplerende linjefag,” fortæller Richard.

Richard kan efter endt supplering på ½ årsværk anerkendes som fuldt kvalificeret folkeskolelærer i Danmark.

Erhvervet som folkeskolelærer er et lovreguleret erhverv. Det vil sige, at man skal have en særlig tilladelse/autorisation til at blive fastansat i folkeskolen. CIRIUS har indtil december 2005 behandlet 95 ansøgninger fra udenlandske lærere. Heraf er 17 blevet direkte anerkendt til at undervise i Danmark, mens 63 har fået besked på at supplere deres udenlandske læreruddannelse med linjefag og/eller pædagogiske fag under åben uddannelse. 14 personer har fået beskeden, at de må tage en fuld dansk læreruddannelse, mens en enkelt udenlandsk lærer har fået anerkendelse til at undervise i folkeskolen efter at have gennemgået en prøvetid på et år.

Hvilke regler gælder?

Når 14 ansøgere får besked om, at de skal tage en fuld dansk læreruddannelse, skyldes det som regel, at de ikke er uddannede lærere i deres hjemlande. Ofte er det engelsk- eller fransksprogede personer, som ønsker at undervise i deres modersmål i folkeskolen, selvom de ikke er uddannede lærere. Den anden væsentlige årsag til et direkte afslag er, at den udenlandske lærer har en læreruddannelse på ungdomsuddannelsesniveau, hvilket tit er en 2-3-årig læreruddannelse på baggrund af ni års forudgående skolegang.

Der gælder forskellige regelsæt for udenlandske lærere afhængigt af, om man er uddannet lærer fra et EU- og EØS-land, eller om man er uddannet i lande uden for dette område. Et EU-direktiv, det såkaldte første generelle direktiv, regulerer behandlingen af ansøgninger om tilladelse til at undervise i folkeskolen for udenlandske lærere fra EU- og EØS-lande.

Grundprincippet i sagsbehandlingen er, at man som udgangspunkt skal anerkende fuldt kvalificerede udenlandske lærere, hvis de har en videregående uddannelse af mindst tre års varighed, og hvis der ikke er væsentlige forskelle mellem ansøgerens kvalifikationer, og de krav som stilles til danske læreres kvalifikationer. Hvis en ansøger har relevant undervisningserfaring, kan det kompensere for forskelle mellem den udenlandske og danske læreruddannelse.

Hvis det stadig vurderes, at der er væsentlige forskelle mellem lærerkvalifikationerne fra udlandet og kravene til danske lærere, angiver CIRIUS, hvad den udenlandske lærer skal supplere sin uddannelse med for at opnå fuld anerkendelse i Danmark. Her kan man vælge mellem at gå op til prøver i et linjefag og/eller pædagogiske fag eller gennemgå en prøvetid under supervision på en dansk folkeskole. Prøvetid forudsætter, at den udenlandske lærer selv er i stand til at finde en skole, som vil ansætte ham eller hende.

Anerkendelse efter prøvetid

”Hvis blot Øresundstoget kunne køre lidt stærkere, ville alt have været perfekt,” griner Ingvar Hansson. Ingvar er blevet ansat på prøve i et år på Rugvængets Skole i Ledøje-Smørum. I oktober 2005 fik han en betinget anerkendelse til at arbejde i den danske folkeskole. Ingvar er uddannet gymnasielærer fra Sverige, hvor han kan undervise i matematik, fysik og kemi. Han blev bedt om at supplere sin svenske uddannelse ved at gennemgå et års prøvetid i en dansk folkeskole eller tage et linjefag på et dansk lærerseminarium.
”Rugvængets skole manglede lige en lærer med min profil, så det gik faktisk fuldstændigt smertefrit at finde en skole, som ville ansætte mig. Vi sendte en plan over prøvetidens forløb ind til CIRIUS, og skolen har koblet to lærere på mig som supervisere”, fortæller Ingvar. 

Han er meget begejstret for forløbet indtil videre. ”CIRIUS og skolen har været meget hjælpsomme. Lærerkollegiet er i det hele taget mere åbne og hjælpsomme, end jeg er vant til. Og så har man som lærer i Danmark et større selvstændigt ansvar for at planlægge under-visningen selv” , slutter Ingvar.

Lærere fra lande uden for EU- og EØS-området får deres ansøgninger behandlet efter de samme principper. Forskellen er, at disse lærere skal gå til prøve i det anviste fag, idet der ikke er hjemmel i lovgivningen til, at de kan supplere deres uddannelse med at gennemgå en prøvetid.

Lærerreform kan lette anerkendelse

Når så mange udenlandske lærere får besked på at supplere deres uddannelse, skyldes det, at den danske læreruddannelse til folkeskolen er ganske unik. Den danske enhedslærer kan undervise fra 1.-10. klassetrin, og sammenlignet med andre europæiske lande findes den model kun i Norge og Island. I alle de øvrige lande har man opdelt læreruddannelsen, således at man uddanner sig til enten at undervise på de mindre klassetrin, typisk 1.-6. klassetrin, eller på de større klassetrin. De udenlandske læreruddannelser er derfor ofte væsentligt forskellige fra den danske læreruddannelse, idet de kun indeholder pædagogik og fagdidaktik i forhold til enten de mindre eller større klassetrin.

Hvis reformen af den danske læreruddannelse medfører, at danske lærere fremover skal specialisere sig mere i at undervise enten de mindre eller større klassetrin, vil det sandsynligvis blive lettere for udenlandske lærere at få en direkte anerkendelse som folkeskolelærere. Den danske læreruddannelse vil i så tilfælde i sin struktur tilnærme sig de øvrige europæiske landes læreruddannelser.

En anden barriere for direkte anerkendelse er, at der stilles krav om, at man i sin læreruddannelse skal have kompetence til at undervise i mindst to fag, som indgår i den danske folkeskoles fagrække, og som i niveau kan sidestilles med danske linjefag. Det krav kan eksempelvis en polsk lærer med specialisering i matematik og polsk ikke leve op til. Hendes matematikkompetencer kan anerkendes, men hun vil blive bedt om at supplere med et andet linjefag, som indgår i folkeskolens skema.

Samarbejde med lærerseminarier

CIRIUS har netop afholdt et seminar om anerkendelse af udenlandske lærere for de danske lærerseminarier. Formålet var at informere lærerseminarierne om, at deres udenlandske ansøgere med lærerbaggrund kan få vurderet deres kvalifikationer i CIRIUS. Udenlandske lærere vil i mange tilfælde kunne afkorte deres studietid, hvis de ansøger om anerkendelse i folkeskolen hos CIRIUS i forhold til, hvis de søger optag og merit på en dansk læreruddannelse. Den primære årsag til afkortning af studietid er, at vi i CIRIUS kan inddrage dokumenteret lærererfaring i vores behandling af ansøgninger, mens seminarierne sammenligner den udenlandske uddannelse med en dansk læreruddannelse.

Repræsentanterne fra lærerseminariet gav en masse vigtig feedback vedrørende deres udenlandske studerendes ressourcer og problemer i forhold til at supplere deres udenlandske læreruddannelse, således at CIRIUS i højere grad kan pege på relevante suppleringskrav for den enkelte udenlandske lærer.