Hard fun i Järfälla

I en uge i oktober deltog jeg i et studiebesøg for 17 skoleledere fra 12 forskellige lande. Belgien, Bulgarien, Danmark, England, Frankrig, Grækenland, Italien, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyrkiet og Tyskland var repræsenteret. Det var Järfälla nordvest for Stockholm som havde arrangeret dette studiebesøg.

Efterår i Stockholm.

Studiebesøg med mange temaer

Studiebesøg for uddannelseseksperter er en tværgående aktivitet under EU-programmet for livslang læring. Hvert år udbydes omkring 300 studiebesøg for skolefolk rundt omkring i Europa. På disse besøg arbejder man i grupper med mange forskellige landes repræsentanter med aktuelle udfordringer og dilemmaer i uddannelsessektoren.

Studiebesøgene kan på den måde rette fokus mod temaer som integration, inklusion, livslang læring – og skoleledelse. Det var besøg med disse temaer, jeg i april søgte om at deltage i, og lige før sommerferien fik jeg en mail, om at jeg var optaget på studiebesøget i Järfälla.

Studiebesøg i Järfälla Kommune.

Studiebesøg er ”hard fun”

Et studiebesøg er en efteruddannelsesaktivitet for skoleledere og andre beslutningstagere. Det kan betegnes som ”hard fun” – med ca. 20 % oplæg fra specialister – 35% besøg på institutioner – 35% gruppearbejde med debat og rapportskrivning – 10 % kultur – altså blev der bl.a. også tid til en tur i det efterårssmukke Stockholm.

Refleksion over skoleledelse

Järfälla er en forstadskommune til Stockholm med 65.000 indbyggere, hvoraf ca. 20 % har en anden etnisk baggrund end svensk. Kommunen har ca. 30 daginstitutioner og 18 folkeskoler. Information om det svenske uddannelsessystem og opgavefordeling mellem stat/ministerier, kommuner og lokale skoler dannede sammen med to dages ”job shadowing” et af udgangspunkterne for refleksion og drøftelser i arbejdsgruppen vedr. skoleledelse. Et andet udgangspunkt var alle deltageres orientering om egne nationale/regionale og lokale rammer og vilkår for skoleledelse.

I denne sammenligning blev det klart, at der er betydelige forskelle, som vi bl.a. søgte at synliggøre gennem en sammenligning af følgende aspekter: antal år obligatorisk undervisnings-/skolepligt, læreres løn- og arbejdsforhold – herunder fordelingen mellem undervisnings- og andre opgaver, ugentlig arbejdstid, læreruddannelse samt ikke mindst efteruddannelse/skoleudvikling, lederrekruttering og lederuddannelse.

Fælles europæiske udfordringer

I ugens løb blev det også ganske tydeligt, at det i høj grad er de samme spørgsmål og udfordringer, der står højt på de europæiske landes skoledagsorden:

• benchmarking og økonomiberegninger på hvor billigt/effektivt uddannelse kan gennemføres.
• evaluering, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling samt værktøjer hertil.
• mange interessenter – med forskellige holdninger – i ”spillet” om, hvad god skole er.
  

Blandt skolelederne var en kvinde fra Pisa – og hun beklagede meget, at alle skolefolk nu forbinder byen mere med firkantede færdighedsmålinger end med smukke landskaber og den flotte gamle kirke – med det skæve tårn midt i Toscanas bløde bjerge.

Målinger sætter dagsorden

OECD sætter i høj grad dagsordenen for, hvilke samfundsspørgsmål, der skal drøftes blandt beslutningstagere over alt i Europa. Derfor valfarter skolefolk til målingernes duks Finland. Og derfor indføres forskellige former for centralisering og kontrol af skolerne i lande, der tidligere har haft høj grad af lokalt professionelt ansvar for at løse (ud)dannelses-opgaven.

Decentralt ansvar

I vore gruppedrøftelser fornemmede vi også, at der er tendenser til, at skolesystemer, der tidligere har været meget centralt styrede er i gang med at udlægge større ansvar til lokale myndigheder, ledere og lærere for at fremme motivationen for at udvikle nye forbedrede metoder i undervisningen.

Det holder sandsynligvis ikke for en nærmere og dybtgående analyse, men måske er der alligevel en sandhed i, at vi med fordel kunne sende tidligere lovgivning til genbrug hos hinanden – fra nord til syd og omvendt – en refleksion vi gjorde undervejs i vores arbejde…

Glæde som skolefag

I England er man nu på vej bort fra skoleinspektionerne – og gør glæde til et fag. I Sverige er inspektionerne nu indført – mindst en gang hvert 6. år anmelder ministeriets inspektører deres besøg i et skolevæsen. En sådan inspektion foregik netop de uger, vi var på besøg – og meningerne om deres positive effekt var meget delte og afhængige af, om vi talte med embedskvinden fra ministeriet, børn- og ungechefen eller de forskellige skoleledere.

Alt godt og sødt fra Europa – samlet på en tallerken

OECD-rapport peger på vigtigheden af skoleledelse

Vores indtryk af, at en sammenkogning af de europæiske skolesystemer er godt i gang – med konsekvenser for alle, der beskæftiger sig med skole understreges bl.a. af, at OECD i år har udgivet en rapport ”Improving School Leadership – Policy and Practise”, hvori der gives følgende hovedanbefalinger ud fra en overordnet konklusion om, at skoleledelse er en meget betydningsfuld forudsætning for at øge undervisningens kvalitet:

• skoleledelsesansvaret bør (re)defineres.
• skoleledelsesopgaver bør deles (på flere personer).
• kompetencer i effektiv skoleledelse bør udvikles.
• skoleledelse bør gøres til en attraktiv profession – bl.a. ved at skabe større overensstemmelse mellem krav, kompleksitet og løn.

Gruppedrøftelser og skolebesøg underbyggede, at disse anbefalinger er relevante. Vi nåede desuden frem til, at et af de vigtigste midler til at møde vore daglige udfordringer er prioritering af den del af skoleledelsesopgaven, som består i den pædagogiske og strategiske ledelse – herunder efteruddannelse af det pædagogiske personale.

Pædagogiske ledelse på dagsordenen

Vi blev ret inspirerede af en udviklingsgruppe blandt skolelederne i Järfälla. De havde i samarbejde med deres børn- og ungechef sat den pædagogiske ledelse på dagsordenen blandt deres kolleger ved at få afsat midler til fælles efteruddannelse, erfaringsudveksling og udvikling på tværs i hele gruppen af ledere for institutioner/skoler for 0-18-årige.

Udviklingen foregår som 4 årlige heldagsmøder samt en studietur/internat på 2-3 dage, hvor alle ledere er væk fra deres travle dagligdag og har tid til fordybelse i forskellige aspekter af pædagogisk ledelse. En lille planlægningsgruppe strukturerer dagene, så det bliver en kombination af relevante oplæg fra resursepersoner fra uddannelsesverdenen og drøftelse af, hvordan nye tanker og ideer kan realiseres på de enkelte skoler/ institutioner.

Organisationsudvikling, forandrings-/forbedringsledelse, lederrollen og metoder i kvalitetsarbejdet var overordnede temaer for disse lederudviklingsdage. Mange af de øvrige deltagere så dette som et meget nyttigt værktøj i ledelsesarbejdet, som de dog kun så ringe mulighed for umiddelbart at tage hjem og sætte i værk.

Gode vilkår for at gå i clinch med udfordringer i Danmark

Her er vi så tilbage ved forskellighederne, hvor jeg trods alt føler mig ganske tilfreds med, at det er min skole – i Svendborg – i Danmark – jeg skal hjem og arbejde videre for at udvikle og forbedre. Jeg har nye input og argumenter at bidrage med i debatten om, hvordan og hvor højt lokal lederudvikling skal tilrettelægges og prioriteres, og selv om træerne ikke vokser ind i himlen, så er det dog min opfattelse, at jeg har bedre vilkår for at møde udfordringerne, jeg har omtalt i artiklen – end flere af mine europæiske kolleger.

- Én enkelt ting fra svensk skole kopierede jeg dog rigtigt gerne allerede fra i morgen – lærernes faste tilstedeværelse på skolen 35 timer/uge med de øgede muligheder, det ville give for virkelig fleksibel tilrettelæggelse og professionelt samarbejde om elever og fag…

Skolekantinen i Järfälla

Nå, ja og så skolekantinerne selvfølgelig – i Sverige nøjes man ikke med at tale om, at et dagligt sundt måltid for alle børn er en vigtig forudsætning for, at de trives og udvikler sig. De svenske politikere handler og sætter såvel køkken, kantine og køkkenpersonale som råvarer på budgettet.