Hvad er kvalitet? Og hvordan måler vi det?

Af Merete Storgaard Jensen, pædagogisk administrativ konsulent i Assens Kommune.

Hvad er kvalitet? Og hvordan måler vi det? Spørgsmålene er for mig omdrejningspunkter for mine indtryk og erfaringer efter et inspirerende og arbejdsomt studiebesøg i Maia regionen i det nordlige Portugal. Forskelligheden i de europæiske uddannelsessystemer er stor, og det samme er måden hvorpå, der arbejdes med evaluering og kvalitetssikring af undervisning.
 
Fagligt tog vores studiebesøg udgangspunkt i arbejdet med kvalitetssikring af uddannelsesprojekter Helt konkret var deltagere fra ti forskellige lande taget til Maia-regionen i det nordlige Portugal for at studere og udveksle erfaringer om dette emne. Vi så i særlig grad nærmere på PRISMA, der er Maia-regionens selv-evalueringssystem på skoleområdet. Studiebesøget fandt sted inden for rammerne af EU programmet for Livslang Læring, hvorunder det er en tværgående nøgleaktivitet.

Selvevaluering i skolen

PRISMA tager sit udgangspunkt i ISO 9001 kvalitetssikringssystemet tilpasset uddannelsesområdet i Portugal. Et evalueringsteam blev etableret på hver enkelt skole med syv lærere og ledere. ISO 9001 belyser skolens kvalitet ud fra en overordnet ramme. Inden for rammens temaer er der udviklet kvalitetskriterier, som beskriver eksempelvis skoleledelse, pædagogiske og didaktiske metoder i undervisningen m.m. Evalueringsteamets arbejde består derefter i at finde evidens i skolens organisation for, at kvalitetskriterierne er opfyldt.

Baggrunden for, at Maia-regionen gik i gang med dette selv-evalueringssystem er de årlige nationale, eksterne evalueringer.  Skolen for hvert år besøg af et eksternt inspektørkorps, og her skal skolen fremlægge dokumentation for skolens kvalitet.

Europæiske skoler mellem kontrol og autonomi

Skolen og dets ledelse, som var vært for studiebesøget – Escola Secundária do Castelo da Maia – er glade for deres regionale selv-evalueringssystem. Det giver dem nemlig en chance i konkurrencen med de andre skoler i regionen om elever og gode resultater. For dem er det vigtigt, at benchmarkingen mellem skolerne er foretaget på det samme grundlag. Samtidig er der dog væsentlige udfordringer i det portugisiske skolevæsen i forhold til det at kunne skabe den skole, man ønsker.

Eksempelvis har den portugisiske skoleledelse og skolebestyrelse ikke ledelsesretten til at ansætte lærere. De bliver tildelt via det nationale lærerfordelingsbureau, og en lærer er kun ansat for fire år ad gangen. Den løbende udskiftning i personalet påvirker naturligvis den pædagogiske og metodiske progression i undervisningen. Kontinuiteten og udviklingen af skolen som organisation bliver også gjort vanskeligere.

Tillid vs. kontrol

Flere af de repræsenterede lande i studiegruppen betonede ligeledes oplevelsen af, at der er en udfordring i modsætningsforholdet mellem skoleautonomi og selvstændighed, kontrol og tillid. Som statslige uddannelsessystemer ønskede man i højere grad at kunne give skoler og skoleledelser mere autonomi og selvstændighed, men samtidig ønsker man også at bevare kontrolfunktionen af landets skoler via eksterne inspektørkorps.

Sammenlignet med danske kommunalbestyrelsers arbejde med Skolernes Kvalitetsrapport og den decentrale styringsmodel, som den eksisterer i en del danske kommuner, har vi i højere grad i det danske skolevæsen bevaret fokus på tilliden til de professionelle skoleledere og lærere.

De portugisiske skoleledere og lærere oplever professionel usikkerhed og mindreværd som effekt af statslig kontrol og styring.  D et må derfor være en klar målsætning i det danske skolesystem til stadighed at tænke klart og grundigt over, hvorledes vi på en meningsfyldt måde kan arbejde med kvalitetssikring i skolerne.

Hard fun – refleksion og faglighed

I studiegruppen var der deltagere fra Italien, Estland, Polen, Tyskland, Rumænien, Bulgarien, Slovenien, Portugal og Tyrkiet, og på trods af ret store forskelle i arbejdet med evaluering og kvalitetssikring af undervisning/skoler, så er det alligevel lidt folk fra samme ”stamme”, der kan lide at arbejde i undervisningsfeltet.

Foruden vores drøftelser af faglig karakter, eksempelvis omkring spørgsmålet ”Hvad er kvalitet”, var der også tid til at få vendt andre problemstillinger fra skoleverdenen og eksempelvis at høre nærmere om, hvordan der arbejdes med inklusion i det italienske skolevæsen – i en skole med 33 nationaliteter – og hvorledes den slovenske befolkning er ”landet” efter krigen i Jugoslavien.  

Studiebesøget for uddannelseseksperter var en berigende oplevelse, der på mange områder giver anledning til refleksion over min egen praksis. Personligt har jeg hjembragt flere konkrete elementer, jeg kan anvende i mit arbejde i Assens Kommune, bl.a. en liste med kvalitetskriterier og indikatorer, som jeg vil lade mig inspirere af og idéer til europæiske samarbejde på skoleplan. Jeg har nu kontakt til 13 forskellige uddannelseseksperter, der hver repræsenterer deres faglighed og syn på læring og dannelse.

Og så skal jeg da også nævne alle de gode grin vi fik, da vi forsøgte os med en lokal version af det europæiske melodi grand prix, samværet og fællesskabet og koppen fra Rumænien med Grev Dracula…Alt i alt 5 skønne dage fyldt med kvalitet!