I Kina kan 3000 elever tie stille på én gang
Under sin uddannelse til international skolekoordinator har Jesper Sørensen været på studietur til Kina. Han er både fascineret og forbeholden over for det kinesiske skolesystem. Men vi kan lære af det, mener han.
Af Lars Kolind Jensen, Styrelsen for International Uddannelse.
MÅSKE ER DET løbet lidt for løbsk med at lade undervisningen tage udgangspunkt i elevernes lyst til at lære. Som lærer på Østerhøjskolen i Ballerup kan Jesper Sørensen godt få den tanke, at 68-generationen selv glemte at opdrage deres børn, og at deres metoder til at udvikle selvstændige, demokratiske medborgere kunne bruge et frisk pust udefra.
Det kunne måske komme fra Kina.
Studietur til Kina
Jesper Sørensen er en af ti lærere og bibliotekarer, som netop har gennemført det første af to internationale moduler, som Ballerup Kommune har udviklet i samarbejde med UC Syddanmark. I første ombæring har undervisningen handlet om globaliseringsteorier og forskellige landes skoletraditioner.
Modulet blev afsluttet med et studiebesøg til Ballerups kinesiske venskabsby, Wuxi, hvor Jesper Sørensen har interviewet kinesiske lærere til sin opgave. Den har handlet om forskelle i syn på skolens rolle i forhold til at opdrage eleverne til gode medborgere.
- ”Jeg kan blandt andet bruge min nye viden til at lave undervisningsforløb med kolleger i andre lande. De har ofte helt anderledes syn på, hvad et skolepartnerskab skal handle om. I Frankrig, for eksempel, er elevernes faglige læring det eneste, der prioriteres. Det kan godt skræmme os danske lærere, som er optaget af eleverne som hele mennesker.”
Ordet demokrati findes ikke
Det har været en lærerig proces for Jesper Sørensen at komme tæt på de kinesiske kollegers måde at opfatte skolen på. Blandt andet fordi ordet demokrati ikke findes på kinesisk, og medborgerskab bliver forstået helt anderledes i Kina.
- Kinesere skal ære deres forældre, deres by, deres land og autoriteter i det hele taget. Lærerne ser det derfor som deres og skolens opgave at opdrage eleverne til det, forklarer han.
Behov eller lyst
Kinesisk pædagogik er også temmelig forskellig fra den, eleverne oplever i danske folkeskoler. Den bygger på konfucianisme, som er en filosofi, der indebærer, at man som lærer skal videregive sin viden, fordi man selv ved, at eleverne har behov for den.
Det står i modsætning til den danske skolefilosofi om, at man skal basere sig på elevernes lyst til at lære, mener Jesper Sørensen.
- Kineserne er dygtige til at læse engelsk, men de lærer ikke at tale det i skolen. Det er der nemlig ikke tid til, fortæller Jesper Sørensen.
Fascination - med forbehold
Selvom han er
forbeholden over for det autoritære kinesiske samfund, mener han godt, at vi i
Danmark kan lære noget af kinesernes tilgang til læring. Og også at de kan lære
noget af os:
- De vil gerne vide, hvordan vi træner
vores elever til at blive selvstændige og innovative. Vi vil gerne vide,
hvordan i alverden de får 3000 elever til at tie stille på én gang!, smiler han.




