Indflydelse uden stemmeret
"Vi vil tages seriøst", lød det igen og igen fra de unge deltagere i Europa-Huset, hvor CIRIUS havde slået dørene op til debat i anledning af Den Europæiske Ungdomsuge. Men de unge var ikke interesseret i at få sænket valgretsalderen til 16 år, som EU-parlamentariker C. Schaldemose ellers foreslog.
”Jeg må sige, at jeg faktisk er mindre tilhænger af at sænke valgretsalderen, end jeg var, inden jeg kom,” indrømmede Christel Schaldemose, foran godt 50 unge deltagere, da Den Europæiske Ungdomsuge nåede sin afslutning i Danmark ved den nationale begivenhed i Europa-Huset i København.
Besøget gjorde et stort indtryk på den socialdemokratiske EU-parlamentariker. Hun var kommet for at lytte til de ideer, som unge fra hele landet havde arbejdet sig frem til i løbet af dagen. Spørgsmålet om, hvorvidt 16-årige skal have lov til at stemme, blev det store emne under den afsluttende debat.
- Christel Schaldemose sammen med Lia Leffland og Anders Geertsen, begge fra CIRIUS.
Debat om valgretsalderen
”Jeg er tilhænger af at sætte valgretsalderen ned til 16 år,” lagde Christel Schaldemose ud med at sige. ”Det er en måde at give jer meget direkte indflydelse på, og det er vigtigt, især efterhånden som der kommer mange ældre. Ellers bliver det dem, politikerne lytter til, og det er problematisk. Der er god grund til at ændre på den balance.”
De unge var dog ikke meget for ideen om at skulle til stemmeurnerne som 16-årige.
”Jeg tror, det vil skabe grobund for en mere populistisk debat, for man er meget nemmere at påvirke, når man er så ung,” lød det fra salen.
”Jeg har en søster på 15 år, og hun er altså ikke mentalt klar til at skulle stemme,” sagde en anden til stor morskab for forsamlingen.
Det var ellers ikke fordi de unge var uinteresserede i at få indflydelse. Tværtimod genlød gennem hele dagen i Europa-Huset udsagn som ”vi vil tages alvorligt”, ”have medbestemmelse” og ”ansvar”. Men det skal ikke være gennem deltagelse ved folketingsvalget, som en af deltagerne forklarede Christel Schaldemose.
”Jeg synes ikke, vi skal til at stemme om, hvem der skal være statsminister, og hvor høj skatteprocenten skal være. Men de ting, der berører os, vil vi være med til at bestemme, for det ved voksne ikke noget om.”
18-årige Rose Marie Sloth Hansen fra Hals Ungdomsråd kom med et konkret bud på, hvordan det kunne lade sig gøre:
”Gør ungdomsrådene til et udvalg under kulturudvalget, så vi bliver taget med på råd, når der skal træffes beslutninger, der berører os, i stedet for at vi bare sidder og diskuterer, hvilke slags chips, der skal være i ungdomsklubben.”
Christel Schaldemose var overrasket over, at de unge ikke bare sagde blindt ja til at få lov til at stemme tidligere. ”Respekt for det! I har nogle virkelig gode argumenter. Og jeg er vildt begejstret for jeres ideer,” sagde EU-parlamentarikeren.
Graffitivægge og mindre mobning
Dagen i Europa-Huset handlede dog om meget andet end valgretsalder. De unge blev delt op i grupper for at snakke om, hvordan hverdagen kunne blive endnu bedre, og det skortede ikke på ideer: Bedre materialer i skolerne, computere der virker, dygtigere lærere, praktikmuligheder i gymnasiet, færre stoffer, hjælp til spillemisbrug, graffitivægge og mindre mobning. Som Rikke Christensen sagde under en gruppedebat med en håndfuld 12-13-årige veninder fra Jammerbugten:
”Jeg synes ikke, der skal være så meget mobning. Det trækker ned på andres selvtillid. Jeg er fandeme træt af at blive kaldt perker hver dag. Seriøst.”
Det kunne pigerne godt blive enige om. Til gengæld havde de forskellige syn på, om alderen for at måtte købe smøger og alkohol skulle sættes ned eller ej.
”Jeg synes, den skal ned,” sagde Camilla Jensen.
”Jeg synes, den skal blive,” sagde Malene Gajhede.
Rikke Christensen gik ind for et kompromis:
”Rygning skal sættes op, alkohol skal sættes ned. Jeg gider alligevel ikke ryge, jeg synes det er pisseklamt, og jeg ved heller aldrig, hvad jeg skal gøre af røgen, når det kommer til stykket,” sagde hun, inden gruppen gik i gang med at diskutere, om de skulle bestille slik, chips, kage eller frugt hos CIRIUS-medarbejdere, forklædt som tjenere, der vartede de unge op i dagens anledning.
Imens blev der diskuteret finansiering ved nabobordet. Forbedringer koster penge, og det ved de unge godt, så det fløj rundt med forslag til besparelser på andre områder.
”De kunne lade være med at bruge så mange penge på skulpturer og sådan noget,” lød det blandt andet.
”Ja, og dronningens rejser,” sagde 14-årige Kasper Christensen. ”Jeg er fucking ligeglad, om hun besøger Malta."
Fakta om Den Europæiske Ungdomsuge
Uge 45 var af EU-kommissionen udnævnt til Europæisk Ungdomsuge, og den blev i de fleste lande markeret med flere lokale og regionale arrangementer, der kulminerede i et stort nationalt arrangement. Temaet var fremtidens europæiske ungdomspolitik, og målet var at få helt almindelige unge menneskers mening om den sag.
CIRIUS udbød en pulje på 100.000 kr. som lokale projekter kunne søge tilskud fra. I alt fire projekter fik penge fra puljen, mens flere andre arbejdede med temaet uden at søge midler.
Fredag den 7. november samlede CIRIUS så 40 unge mellem 13 og 30 år fra de forskellige projekter for at samle resultaterne op og sende dem videre til Bruxelles. De unge præsenterede deres projekter for hinanden og gik derefter over til sammen at bearbejde de forskellige forslag til fælles holdninger. Sidst på dagen kom Christel Schaldemose, MEP, for at høre de unges fremlæggelse og diskutere med dem.
Danmark har engageret en ung dansk journalist, Anders Haahr Rasmussen, som sammen med unge journalister fra alle de øvrige lande, har dækket hele ungdomsugen i Bruxelles på www.youthweek.eu, men han var selvfølgelig også på plads til det danske arrangement og leverer her sin version af dagens forløb.
