Internationale klimastuderende får ilt til hjernen på Samsø

Af Tore Daa Funder, Styrelsen for international uddannelse.

Den friske vind hjælper skyerne på vej over den blå Samsø-himmel og får vindmøllerne til at snurre lystigt. En lille gul og rød veteranbus (en Chevrolet fra 1936) snor sig af de små landeveje, der gennemskærer øens idylliske landskab af grønne marker, maleriske gårde, landsbyer, gadekær og stokroser.

Den trofaste bus spiller en væsentlig rolle i vores besøg på øen: bussen transporterer os rundt og gør det muligt at komme helt tæt på øens unikke energiløsninger. Besøget var arrangeret af Styrelsen for International Uddannelse, og fortalte historien om øsamfundets rejse fra et halvsøvnigt Udkantsdanmark til den globale klimapolitiks cutting edge.

På jagt efter inspiration mellem hightech og Samsøkartofler

Bussens passagerer er en gruppe nøje udvalgte elite-klimastuderende, der er blevet inviteret til at tage en del af deres uddannelse ved en dansk uddannelsesinstitution. Inde i bussen går snakken forventningsfuldt. Næste stop på turen er nemlig øens energimæssige vartegn: Energiakademiet. Inden vi går inden for, taler jeg med en af de studerende, og med turens arrangør fra styrelsen.

De internationale klimastuderende foran bussen og med Samsø Energiakademi i baggrunden. Fra venstre: Komal Habib (Pakistan), Hong Ren (Kina), Reneta Hortencia (Brasilien), Juan Pablo Murcia (Colombia), Ndifor Ernest Barche (Cameroun), Tabase Raphael Kubeba (Ghana), samt Tore Daa Funder (yderst tv.) og Susanne Suhr Andersen (yderst th.) fra Styrelsen for International Uddannelse.

En af turens ivrigste deltagere er Ndifor Ernest Barche (eller Ernest, som det med det samme bliver til). Han er fra Cameroun, men studerer nu Environmental and Ressource Management ved Syddansk Universitet i Esbjerg. For Enest står Skandinavien som det sted, hvor man gør noget konkret ved de klimaudfordringer, som verden står overfor. Og her ser han Samsøs innovative energipolitik som et knivskarpt billede på denne tilgang:

"Jeg synes, at Esbjerg, hvor jeg bor, rummer noget af det bedste ved Danmark. Hverken for stor eller for lille, tæt på havet og en meget venlig by. Og så er der jo fodboldholdet, som hele byen står bag, selvom vi ikke vinder ret tit!"

”Der er mange steder på Kloden, hvor man taler om skadelige klimaforandringer (fx i USA), men der er som regel altid skeptiske stemmer, der råber op og bremser udviklingen. I Danmark og de øvrige skandinaviske lande har man ikke bare erkendt problemet – man gør rent faktisk noget ved det.

Jeg ser Samsø som et symbol denne tilgang. En aktiv, handlingsorienteret måde at gribe tingene an på. I fremtiden vil jeg derfor bruge øen som et praktisk eksempel på, hvordan bæredygtighed kan føres ud i hverdagen.”

Det er dog ikke alene Samsøs innovative brug af bæredygtige energiformer, der tiltrækker den unge camerouners opmærksomhed. Besøget på Samsø slår også et smut forbi en af øens største gårde – til Ernests store begejstring:

”Vi holder også meget kvæg, hvor jeg kommer fra, og min far har en ret stor gård i Cameroun. Danmark er jo et landbrugsland, og jeg synes ikke, opholdet ville være fuldendt, hvis vi ikke kiggede ind på en gård. Dér så jeg forskellige indretninger og metoder, der er med til at gøre produktionen renere og mere effektiv – fx hvordan man bedst håndterer dyrenes afføring. Det var alt sammen teknikker, der er simple og derfor ret lette at overføre til bedriften derhjemme.”

Hele konteksten skal med for fuld klima-forståelse

Besøget på bondegården er et led i den strategi, som Styrelsen for internationale uddannelse har lagt for tiden på Samsø. Her har det nemlig været afgørende at give de internationale klimastuderende et indblik i hele baggrunden for Samsøs innovative tilgang til energispørgsmålet. Susanne Suhr Andersen forklarer:

”Det har været et formål med turen at give de studerende en bredere indføring til Samsø som samfund (fx kulturelt, socialt, historisk), så de får et indtryk af, hvad der har gjort omstillingerne til vedvarende energikilder mulige. For at forstå, hvordan disse omstillinger kan implementeres i et lokalsamfund i fx Brasilien, er det afgørende, at man får et blik for den samfundsmæssige kontekst. ”

Hun peger på en vifte af grunde til at kursen for turen blev sat mod Samsø:

”På Samsø er formidlingen af de bemærkelsesværdige energimæssige resultater sat i højsæde. De internationale studerende kommer jo ikke fra højtudviklede bymiljøer rundt omkring i verden, og derfor var det også vigtigt at fortælle, at bæredygtige løsninger kan fungere på en mindre skala: i et lille samfund på kanten af Danmark. På Samsø oplevede de en del af vores land, de ellers ikke ville have set, og rejser forhåbentlig hjem med et mere komplet billede.”

Samsø energiakademi – et globalt udstillingsvindue

Energiakademiets særlige bygning, der i arkitektonisk forstand tager afsæt i vikingernes langhuse, har i de senere år været genstand for stor global medieopmærksomhed. Bag det specielle ydre tjener bygningen nemlig som en form for udstillingsvindue for øens løsninger på bæredygtige energiudfordringer.

Journalister og tv-hold kommer næsten dagligt til Energiakademiet fra nær og fjern for at fortælle om de innovative energiløsninger, der betyder, at øen i dag kan siges at have et negativt CO2-regnskab – der produceres ganske enkelt mere bæredygtig energi, end der forbrændes.

Raphael foran Samsø Energiakademi, der i dag udgør et udstillingsvindue for den viden og de erfaringer, som implementeringen af øens progressive energipolitik har kastet af sig.

Huset rummer eksempler, modeller, plancher og alskens andre redskaber, der skal vise og fortælle om øens bemærkelsesværdige energimæssige tiltag. Til gengæld er der ikke længere udstillet konkrete planer for, hvordan energiudviklingen på Samsø skal være.

Søren Hermansen: "I dag har Energiakademiet i høj grad fokus på formidling og kulturel forankring."

Søren Hermansen, der er direktør for Energiakademiet, forklarer:

”Energiakademiets rolle er i dag i høj grad formidlende i forhold til de resultater, vi har opnået her på Samsø, mens mere konkret innovation og implementering af energiløsninger er aftagende. Man kan sige, at vi ligesom har bygget de møller, der skal bygges for en ø af vores størrelse – nu skal historien fortælles og inspirere.”

Derfor er Energiakademiets lokaler forholdsvis luftige og spartansk indrettede. Rummene er ikke fyldt til randen med alverdens tekniske dingenoter og sindrige opfindelse. Derimod er her et overskueligt antal opstillinger, der demonstrerer og fortæller konkrete historier om effektive energiløsninger. Og så er her plads. Masser af plads. Til samtale ved bordene, til at samles om de udstillede energiløsninger og til at følge med i Energiakademiets storskærmspræsentationer.

Søren Hermansen fortsætter:

Raphael prøver Akademiets el-cykel, udstyret med en elmotor, der hjælper cyklisten. Cyklisten skal stadig trampe i pedalerne, men motoren giver fornemmelsen af at man kører i let medvind.

”Vores fokus ligger nu i høj grad på at fortælle om, hvordan det lykkedes os at opfylde de konkrete mål i de oprindelige visioner. Teknologien er i dag i vid udstrækning til stede. Den store hurdle ligger nu i at få tingene til at ske, at få dem organiseret, få folk med og motiveret. Ved at bruge kommunikationsveje og redskaber, der giver mening i en lokal kontekst og som lokalsamfundet derfor forstår og accepterer, skaber vi grobund for forandring.”

Direktørens tanker ser ud til at vinde stor genklang blandt gruppen af klimastuderende. Der bliver peget, spurgt ivrigt og knipset en uendelige række af billeder med de medbragte digitalkameraer. 

Der er stor interesse for de udstillede genstande, og de medbragte digitalkameraer bliver brugt flittigt. Her tager Renata et nærmere blik på en såkaldt biosphere, der i miniformat rummer nogle af Energiakademiets grundlæggende tanker om bæredygtighed.

Billeder og tanker, der meget gerne må nå helt om på den anden side af Kloden, hvis det står til direktøren. For det handler om at inspirere til lokale forandringer. Og om mod til at give sig i kast med store udfordringer:

”Jeg håber, de internationale klimastuderende tager herfra med en fornemmelse af, at tingene er mulige. At de ved at være en lille del af et lokalt projekt kan være med til at tackle store, nationale udfordringer. Og ikke at gøre det drevet af frygt for smeltende iskapper ved polerne, men draget af udfordringerne til at gøre en forskel i lokalsamfundet. Dette mod til at skabe og drive lokal forandring er éns, uanset om hjemstavnen hedder det nordlige Ghana, det centrale Colombia eller Samsø."

Bæredygtige løsninger skal vokse organisk frem

Videnskabsjournalisten Tor Nørretranders erklærer sig enig i direktørens forhåbninger om, at eksemplets magt på Samsø kan så kimen til lokale forandringsprocesser, der kan udplantes til andre miljøer verden over. Han pointerer:

Tor Nørretranders' bog "Civilisation 2.0" rummer mange forestillinger, der har harmonerer med tankerne på Samsø - ikke mindst hans tanker om at sprede viden og om at bevæge sig væk fra en centraliseret energipolitik.

”Samsø er speciel, idet de bæredygtige energiløsninger i høj grad er vokset organisk frem. Modsat hvis energiplanerne var faldet ned fra himlen i form af en enorm, færdigstøbt national plan – så er forankringen her i lokalsamfundet og har dermed en stærkere rod. Man kan rent faktisk køre rundt i landskabet og se, lugte og føle forandringerne. Man kan sige, at på Samsø er fokus på formidling og folkelig forankring, frem for de nyeste dippe-dutter.”

Tor Nørretranders peger på, at man på en ø som Samsø også kan få syn for processer, der rækker ud over den danske stokroseidyl. Han mener nemlig, at Danmark helt konkret kan bidrage med en særlig måde at tænke på i forhold til at gå i clinch med store og komplicerede problemstillinger:

”På Samsø ser man, hvordan små kræfter tilsammen kan løfte selv meget store byrder. Måden at tackle de aktuelle energiudfordringer på, bringer mindelser om andelstanken, som den var i sin oprindelige form i begyndelsen af sidste århundrede, hvor fokus var på den lokale forankring.  Man kan forestille sig, at denne græsrodsagtige, decentrale tilgang til energiforsyning kan inspirere folk verden over. At man ikke nødvendigvis behøver at vente på en forkromet plan fra et lands magtcentrum, men at det faktisk kan nytte at tage sagen i egen hånd.”

Den danske andelstanke kan eksporteres

Tilbage i bussen på Samsø sidder Renata Sales med et stort smil over hele ansigtet. Hun læser til dagligt Wind Energy ved DTU, og har lige brugt de seneste par timer på Energiakademiet. Jeg har endnu ikke talt med Tor Nørretranders, men Renatas tanker stemmer i påfaldende grad overens med den danske videnskabsjournalist:

Renata: "En dag vil jeg gerne tilbage til Brasilien, og sprede tanken om andelsejede møller!"

”Alle på studiet i Brasilien ved, at Danmark er førende på verdensplan, når det kommer til vindenergi – derfor var valget enkelt, da jeg fik muligheden for at komme hertil og studere videre. I mine øjne har den største oplevelse her på Samsø været at høre mere om, hvordan man på øen har andelsejede vindmøller."

Renata læner sig frem, og talestrømmen bliver heftigere: "Jeg tror, det er en idé, jeg kan tage med tilbage til Brasilien.  Jeg kender flere, der vil vide mere og starte noget. Jeg tror, at andelstanken kunne være en måde, hvor vi lokale i Brasilien kunne få noget op at stå og skabe en varig forandring.”