Internationale studerende er en lavthængende frugt

Af Kim Niemann, Styrelsen for International Uddannelse.

Ord som ’finanskrisen’, ’masseafskedigelser’ og ’den stigende arbejdsløshed’ har i de seneste år buldret i avisernes overskrifter. Både i sjæl og på krop har den økonomiske udvikling sat sig sine tydelige spor hos mange. Rundt om hjørnet venter imidlertid en anden udfordring på det danske samfund: en voldsom mangel på højtkvalificeret arbejdskraft.

Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at Danmark vil mangle over 100.000 personer med en videregående uddannelse i 2019. Ingeniører og højtkvalificerede medarbejdere inden for IT-branchen og biotech/medico, vil særligt blive en mangelvare, ifølge Ingeniørforeningen IDA og Center for Fremtidsforskning.

Hvorfor skal de internationale studerende blive her?

En torsdag i midten af juni måned havde uddannelsesinstitutioner, karrierecentre, internationale studerende, ministerier, brancheorganisationer, virksomheder og andre med interesse i international rekruttering sat hinanden stævne i Axelborg i København. Overskriften for mødet var fastholdelse af kompetente internationale studerende i Danmark. 

Programmet bød på otte oplægsholdere – fra offentlige myndigheder over private organisationer til én international studerende, der har fået foden inden for på det danske arbejdsmarked. Hver især gav de deres bud på dagens tema.

Internationale studerende er en del af løsningen

En del af løsningen på denne potentielle barriere for fremtidig vækst, innovation og velstand i det danske samfund er international rekruttering. ”Men hvorfor gå over åen efter vand, når en del af løsningen allerede opholder sig her i landet?”, indledte Arbejdsmarkedsstyrelsens direktør, Marie Hansen, retorisk med at spørge de fremmødte.

De unge, internationale talenter, som tager til Danmark for at læse deres videregående uddannelse, er en ’lavthængende frugt’, som Danmark skal blive bedre til at høste.

De har tilegnet sig dansk viden, og kombineret med deres internationale baggrunde får de en interessant profil. Måske har de lært et minimum af dansk, som gør, at det er lettere at blive integreret på en dansk arbejdsplads. Derudover har de internationale studerende typisk et netværk i hjemlandet, som kan være indgangen til nye markeder.

På trods af disse fordele har antallet af internationale dimittender, som ét år efter endt uddannelse befinder sig på det danske arbejdsmarked, ligget relativt stabilt – på ca. 1/3 af en dimittendårgang. Dette står i kontrast til undersøgelser, der viser, at godt 7/10 af de internationale studerende gerne vil forblive i Danmark efter endt uddannelse.

Det afsluttede budskab fra Marie Hansen var derfor klart: Internationale studerende er et væsentligt supplement, som Danmark skal blive bedre til at udnytte.

Danmark skal satse målrettet og ’skumme fløden’

Anders Geertsen, direktør i Styrelsen for International Uddannelse, konstaterede at den globale kamp om de dygtigste talenter er hård, og at Danmark skal kæmpe for at tiltrække de rigtige internationale studerende.

I Danmark findes der imidlertid et stort potentiale for at rekruttere internationale studerende, som kan blive en gevinst på det danske arbejdsmarked. Allerede i 2007 studerede godt 3 mio. på verdensplan uden for deres hjemlande, med Kina og Indien som de to absolut største afsenderlande.

Danmark modtager et beskedent antal studerende, som læser en hel uddannelse, men relativt flere end en række af vores nabolande. I studieåret 2008/2009 studerede ca. 16.500 internationale kandidater i Danmark, hvoraf lidt over halvdelen læste på en hel uddannelse. Resten kom til Danmark ifm. udveksling. Selvom antallet af studerende på en hel uddannelse er faldet en smule i forhold til studieåret 2007/2008, har det samlede antal af internationale studerende i Danmark over en årrække været stigende.

Danmark skal tiltrække flere internationale studerende, og Styrelsen for Internationale Uddannelse vil bidrage til at realisere målet. Men Anders Geertsen pegede samtidig på, at kvantitet ikke bør være et mål i sig selv. Danmark skal indtage den markedsposition, hvor vi kan ’skumme fløden’, og hvor de dygtigste talenter finder vej til Danmark.

Det kræver en målrettet markedsføring af Danmark som uddannelsesland og de danske videregående uddannelsesinstitutioner, og en langsigtet positionering af det danske uddannelsesbrand og dets pay-offs, nemlig THINK, PLAY, PARTICIPATE.

Hvorfor lykkes det blot 1/3 at finde arbejde i Danmark – og hvad virker?

Med den demografiske udfordring og det generelt stigende antal internationale studerende på den ene side, og den relativt stabile beskæftigelsesfrekvens blandt internationale dimittender på den anden, var vejen banet for gode forslag, ideer og løsninger.

Jannik Schack Linnemann, forskningschef i Dansk Erhverv, pegede indledningsvis på, at udfordringerne kun kan løses, hvis de mange aktører på området taler sammen, markedsfører flere gode historier, og samarbejder om at fjerne de barrierer, som eksisterer i mødet mellem de internationale studerende og det danske arbejdsmarked.

De internationale studerende skal dog også, ifølge Jannik Schack Linnemann, forbedre sig. Forudsætningen for at de kan finde arbejde i Danmark er, at de ’kommer ud af busken’.

Samtidig skal de blive bedre til at profilere sig på de kompetencer, som adskiller dem fra mange danskere, og generelt søge bredere, når de scanner det danske arbejdsmarked for interessante stillinger. Danmark er mere end de store, velkendte virksomheder. Lærer de ydermere et vist niveau af dansk, er det et stort skridt på vejen til en karriere i Danmark.

Ny internet portal: www.workindenmark.dk/students

Arbejdsmarkedsstyrelsen og Workindenmark bød ind med den nye hjemmeside, www.workindenmark.dk/students, som skal sikre flere match mellem internationale studerende og danske virksomheder, og som skal gøre det lettere og mere enkelt at finde rundt i ’Myndighedsdanmark’.

Hjemmesiden gik i luften i foråret, og skal bidrage til at ruste Danmark til de internationale studerende og omvendt.
Initiativet indeholder en omfattende informationsdel med alle gældende regler ifm. rekruttering af internationale studerende.

Derudover udgøres en vigtig del af en jobbank, hvor virksomheder kan markedsføre deres internationale studiejobs, praktikpladser og projektsamarbejder. Endelig findes der også en CV-bank for internationale studerende i Danmark.

Uddannelsesinstitutionerne spiller en central rolle i matchfaciliteringen

Flere oplægsholdere fremhævede undervejs, at løsningen på udfordringen også ligger i hænderne på de danske uddannelsesinstitutioner. Det er ikke alene et ansvar for de internationale studerende og de danske virksomheder, at et succesfuld match finder sted. Jannik Schack Linnemann fra Dansk Erhverv, pegede derfor på en række områder, hvor uddannelsesinstitutionerne kan forbedre deres services:

• Studiejobs, praktiskpladser, projektsamarbejder og dimittendjobs skal synliggøres på engelsk.
• De internationale studerende skal modtage mere information om det danske arbejdsmarked, og om hvordan man skriver en jobansøgning og et CV i Danmark.
• Mere opsøgende virksomhedskontakt overfor SMV’ere.
• Uddannelsesinstitutionerne skal blive bedre til at dele ’best practice’.