Internationalisering, der smitter!

Det hele begyndte en blæsende efterårsdag i 2005, da to unge fynske lærere fra Middelfart tog til informationsmøde i Odense for at høre om Comenius-programmet. Dengang lå det ikke i kortene, at den fynske byskole på rekordtid skulle lade sig internationalisere fra kælder til kvist.

Den traditionsrige og højtidelige juleafslutning, hvor hele skolen går til kirke i samlet flok med de gamle Dannebrogsfaner i front.

Internationalisering som hele skolens projekt

Vestre Skole er nemlig en 100 år gammel byskole, der hylder sine mange traditioner. Som fx det årlige krybbespil i kirken. Og traditionen med, at alle eleverne skal have is, når skolegårdens rødtjørn springer ud. 

Det fortæller Vibeke Vedsted Andersen, der er dansk og engelsklærer på skolen, og som for nylig også har fået titlen international koordinator på sin jobbeskrivelse.

”Vi anede intet om vores muligheder inden informationsmødet, for der var stort set ingen erfaringer i Middelfart, vi kunne trække på. Vi havde bare en idé om, at vi ville lave noget internationalt, der rakte ud over små brevudvekslinger og vores to private kontakter til England”.

På mødet stiftede de to undrende lærere bekendtskab med erfarne skolefolk fra mange steder i landet, som havde prøvet det meste. Flere havde allerede vedtaget internationale strategier, nedsat internationale udvalg og vedtaget internationale læseplaner. 

”Det var på flere måder et møde med en helt ny og større verden”, husker Vibeke Vedsted. ”Da vi kom hjem nedsatte vi straks et internationalt udvalg med lærere, der repræsenterede næsten alle skolens fag. Det var helt klart for os, at hvad end vi skulle lave, skulle det ikke kun foregå i engelskundervisningen – det skulle være hele skolens og alle klassernes projekt.

På jagt efter europæiske projektpartnere

Så vidt så godt, men hvordan finder man partnere til et Comenius Skolepartnerskab, når man ikke kender et øje syd for Kruså? For Vestre Skole blev svaret det internationale skolenetværk ”Roots and Wings”, som et par måneder senere annoncerede et kontaktseminar i den østrigske middelalderby Graz.

Vestre Skoles røde bygning fejrede 100 års jubilæum i år 2008. Skolen ligger midt i Middelfarts gamle bydel.

”Vi forberedte os utrolig grundigt inden afrejsen”, beretter Vibeke Vedsted. ”Min skoleleder og jeg planlagde i detaljer, hvad vi ville lave. Og vi producerede endda en farvestrålende brochure om vores idé. Efter ankomsten distribuerede vi den til alle de andre deltagere i håb om, at der var nogen, der ville samarbejde med os”.

Det var der. Vestre Skole blev med et en utroligt eftertragtet partner, som måtte give kurv til rigtig mange europæiske skoler, der var faldet for deres iøjnefaldende forarbejde. Til gengæld vendte Vibeke og hendes skoleleder et par dage senere hjem til kollegerne i Middelfart med strålende øjne, en næsten færdig Comenius ansøgning og projektpartnere i Irland, Wales, Østrig og Sverige.

Projekt som erkendelsesrejse

Nu, snart tre år senere, er Vibeke Vedsted ved at flyde over med begejstring, når hun fortæller om, hvordan næsten samtlige klasser på Vestre Skole har kommunikeret og samarbejdet med elever i de andre lande, og at en stor del af lærerne har fået en faglig, pædagogisk og didaktisk referenceramme, der dækker det meste af Nord- og Centraleuropa.

Projektet har de tilrettelagt som en erkendelsesrejse, hvor eleverne i første omgang har skullet fortælle hinanden om dem selv og det, der gør dem særlige for siden at hæve blikket mod de andre og det, alle europæiske skoleelever har til fælles, nemlig deres fremtid i Europa.

”Det har virkelig været en erkendelsesproces for både elever og lærere”, fortæller Vibeke Vedsted. ”Det er fantastisk svært at få øje på det, der er særligt ved én selv.

Der var pyntet godt op ved udstillingen til de internationale dage, hvor der var oplevelser for alle sanser. Eleverne sidder og spiller et quiz-spil om Irland.

Er det fx Den lille Havfrue, der kendetegner Danmark? Selvom mange af vores elever aldrig har set den i virkeligheden?"

Vibeke Vedsted er næsten ikke til at stoppe, når hun husker tilbage på sine elevers refleksioner over deres egen egenart. Og oveni den, deres dybe undren i mødet med de udenlandske elevers måder at fremstille sig selv på. Hun tøver ikke med at indsætte de iagttagelser i et mere læringsteoretisk perspektiv.

”Elevernes konfrontation med de udenlandske elevers virkelighed skaber, mener jeg, et læringsrum, hvor den naturlige undren er en utrolig drivkraft. Eleverne sammenligner, undres, og bliver naturligt nysgerrige. Og det er en motivation for læring, der kan bruges til rigtig meget”, understreger hun.

”Som lærer kan jeg stille mine elever en opgave fra læsebogen, hvor de skal analysere eller skrive en tekst og de vil selvfølgelig løse opgaven efter bedste evne”, fortæller hun, ”men når man modtager brev fra en ægte levende irer, der fortæller om sin dagligdag i en udsat forstad til Dublin, så gør man sig på en hel anden måde umage med sin fortolkning og med at skrive tilbage”.

Der var pyntet godt op ved udstillingen til de internationale dage, hvor der var oplevelser for alle sanser. Eleverne sidder og spiller et quiz-spil om Irland.

Overraskende kulturforskelle, overraskende indsigter

Selvom projektets forløb har været forberedt i detaljen, har det hen ad vejen ført til overraskende indsigter, som hverken lærere eller elever havde forudset. Fx i forbindelse med, at eleverne blev stillet over for opgaven at lave et sprogkursus til hinanden i deres respektive sprog, altså walisisk, gælisk, dansk, svensk og tysk.

De danske elever valgte at løse opgaven i PowerPoint med billeder, tekst og ledsagende lyd. De svenske valgte også at gå elektronisk til værks med lyd, men de udelod billeder. De østrigske elever lavede en papirordbog inklusiv fonetik med tilhørende forståelsesopgaver, mens de irske vurderede, at den rette måde at lære sprog på er gennem repetition og lyd (kontrolopgaver).

”De meget forskellige ordbøger gjorde både elever og lærere opmærksomme på nogle overraskende kulturforskelle, vi ellers aldrig ville have fået øje på. Fx nogle forbavsende forskelle i læringsstile”, påpeger Vibeke Vedsted. Og på de halvårlige partnermøder i udlandet, er de pædagogiske og didaktiske forskelligheder igen og igen dukket op til overfladen.

  "Da vi på vores første planlægningsmøde besluttede at lade eleverne skrive dagbøger om deres dagligdag, rømmede de irske kolleger sig. Deres elever vokser op i en ghetto-forstad til Dublin og sat over for de andre elevers virkelighed, ville de nok opleve det som ydmygende at skulle berette om deres egen. Det var nok første gang vi europæiske lærere måtte drøfte forskellige pædagogiske løsninger ud fra vores forskellige pædagogiske paradigmer”, forklarer Vibeke Vedsted. Men det var langt fra sidste.

Her ses to af de lærere, som arbejder med projektet. Vibeke Vedsted Andersen (tv.) og Marie-Louise Ladefoged Flye.

Hun fremhæver de kollegiale diskussioner ved partnermøderne som en af de vigtigste årsager til sin og kollegernes nye internationale begejstring. ”Det, og så elevernes nysgerrighed og motivation for læring”, understreger hun. ”Stort set alle vi lærere på Vestre Skole er blevet smittet med en særlig ånd og begejstring. Det er helt sikkert. Hvert partnermøde medfører nye indgangsvinkler til vores arbejde, og det smitter af på al vores undervisning.”

Internationalisering der smitter

At international begejstring er smittefarlig, er Middelfarts borgmester et blandt mange fynske eksempler på. Vestre Skoles har nemlig haft sine europæiske kolleger med på rådhuset for at hilse på. Det var selvfølgelig også en undskyldning for at synliggøre for forvaltningen, hvilket fantastisk projekt, vi har gang i”, smiler hun.

Og den slags virker, for når tre lærere og skolelederen fra Vestre Skole i næste måned drager til Østrig for at planlægge afslutningen af deres første projekt og brainstorme indholdet til et nyt, tager Middelfart Kommunes skolechef med på en lytter.