Internationalisering i grundskolen fortsat tilfældig

Af Lise Fogh, Styrelsen for International Uddannelse.

Rådet for Internationalisering af Uddannelserne har derfor i sin nyeste rapport: Internationaliseringen der blev væk formuleret en række konkrete anbefalinger til Undervisningsministeriet og kommunerne. Den internationale dimension i den danske folkeskole skal styrkes.

Oprindelig evaluering i 2003

I 2003 gennemførte EVA en evaluering af den internationale dimension i folkeskolen, som blandt andet konkluderede, at de internationale aktiviteter foregik tilfældigt og i vid udstrækning var båret af ildsjæle.

Evalueringen anbefalede derfor, at der fra Undervisningsministeriet kom præcise udmeldinger om krav til den internationale dimension, og at kommunerne i højere grad skulle vedtage mål for indsatsen, og endelig at skolerne selv skulle udarbejde mål for en sammenhængende indsats.

Ny undersøgelse peger på små fremskridt

Og hvad er der så sket siden 2003 - er det lykkedes? En ny undersøgelse fra 2010 gennemført af Styrelsen for International Uddannelse viser, at der er sket fremskridt, men at der stadig er mange udfordringer. Undersøgelsen er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, som er blevet sendt til skolelederne i samtlige grundskoler i Danmark. 50 % har besvaret spørgsmålene.

Hans Peter Jensen, Formand for Rådet :
Hvis den danske arbejdsstyrke i fremtiden skal begå sig på et globalt marked, og vi skal sikre vækst og velfærd, er det utroligt vigtigt, at alle skoleelever får international erfaring i løbet af deres skoletid. Sådan som regeringen har sat som mål i sin globaliseringsstrategi. Derfor er det nødvendigt med en præcisering af indsatsniveauet for den internationale dimension i grundskolen.

Målsætning indeholder den internationale dimension

Undervisningsministeriet har i 2009 revideret de Fælles Mål for folkeskolen, og her er den internationale dimension en af de fire tværgående dimensioner, som alle skoler skal inddrage – men da det ikke er et bindende mål, er det så som så med at opfylde det. For eksempel viser undersøgelsen, at 35 % af skolerne svarer, at de ikke har arbejdet med internationalisering indtil nu, og 30 % af skolerne har ikke planer om at gøre det i de kommende år. Et andet problem er, at der ikke er udarbejdet en tværgående vejledning for den internationale dimension.

Vejledning i inddragelse af det internationale

Én af de anbefalinger, som Rådet for Internationalisering af Uddannelserne derfor kommer med i sin nye rapport, er, at Undervisningsministeriet hurtigst muligt igangsætter udarbejdelsen af en vejledende tekst til, hvordan skolerne kan inddrage det internationale som tværgående dimension i alle fagene.

Knap en tredjedel af skolerne har gennemført internationale projekter

I regeringens globaliseringsstrategi fra 2006 er et af indsatsområderne folkeskolen:

"Derfor skal undervisning i folkeskolen have et globalt perspektiv. Engelskundervisningen skal styrkes. Og alle børn skal i deres skoletid deltage i mindst ét internationalt projekt."

Styrelsens undersøgelse har derfor spurgt skolelederne, hvilke internationale aktiviteter de har gennemført siden 2008. 29 % svarer, at de har gennemført projektsamarbejde med udenlandske skoler, og 23 % svarer, at de har gennemført elevudvekslinger med skoler i udlandet. Så det er langt fra det mål, som globaliseringsstrategien opstiller.

Rådet foreslår projektopgave med internationalt afsæt

Rådet foreslår derfor, at undervisningsministeriet indfører en obligatorisk projektopgave i 8. klasse, som skal tage udgangspunkt i det internationale projektsamarbejde. På denne måde sikrer man, at skolerne gennemfører de internationale projekter og derigennem giver eleverne både viden om internationale forhold og styrker deres interkulturelle kompetencer.

Emneuger og ildsjæle

Ifølge undersøgelsen er de hyppigst forekommende aktiviteter med internationalt indhold er temadage og emneuger (63 %), lejrskoler i udlandet (58 %) eller besøg af gæstelærere (46 %). Der er altså tale om korte, løsrevne aktiviteter og mindre om egentlig integration af den internationale dimension i fagene. Det kan måske tolkes som skolernes løsning i en situation med nedskæringer og få ressourcer. Manglende økonomiske støtteordninger angives som den vigtigste hindring for arbejdet med skolens internationalisering.

Rådet anbefaler internationale koordinatorer

I Rådets rapport er en af anbefalingerne til kommunerne, at de udpeger mindst én international koordinator for kommunen og desuden etablerer det nødvendige økonomiske fundament for skolernes arbejde med den internationale dimension.

Kommunen spiller en stor rolle

Undersøgelsen viser desuden, at hvis kommunen lægger vægt på det internationale, får det en positiv effekt på skolerne. Og vice versa – hvis der ikke er opbakning fra kommunen, sker der mindre på skolerne. Undtaget her er de private friskoler, som agerer uafhængigt af kommunens politik på området.

Forslag om strategi for den internationale dimension

Rådets anbefalinger ligger helt i tråd hermed, idet Rådet anbefaler, at kommunerne udarbejder strategier og handlingsplaner for den internationale dimension i folkeskolen, og at kommunerne også giver konsulentbistand til skolerne.

Indgår i 360-graders eftersynet

Rådet for Internationalisering af Uddannelserne har forelagt rapporten og anbefalingerne for undervisningsminister Tina Nedergaard. Hun understreger, at undervisningen i folkeskolen skal have et globalt perspektiv, og at forslagene i rapporten vil indgå i opfølgningen på det 360-graders eftersyn af folkeskolen, som foregår i øjeblikket.