Konference om uddannelse i Afrika – hvor tiden ikke længere følger flodernes vand
Afrika er på dagsordenen i 2010 med 50-året for kontinentets selvstændighed. Den 27. oktober 2010 afholder Styrelsen for International Uddannelse en konference om udviklingen i uddannelser i Afrika syd for Sahara. Og især med fokus på afrikanske uddannelsesbeviser, og hvordan man skal vurdere dem.
Af Inger Bruun, Styrelsen for International Uddannelse
”Løb ikke efter tiden”, formaner bedstemoderen den lille dreng i bogen Regnbarnet, skrevet Francis Bebey fra Cameroun. Den handler om en lille dreng og hans undren over verdens gang. ”Tiden er som flodens vand”, forklarer bedstemoderen. ”Tiden flyder af sted, og vi tror, at den flyder forbi. Men du kan øse af tiden som af flodens vand. Floden og tiden vil altid være der”.
Tiden – og udviklingen – løber stærkt i Afrika
En dag begynder den lille dreng at gå i skole, og her overraskes han af uret. Også i Afrika – med al respekt for bedstemor – er tiden begyndt at gå og løbe fra floden. Simpelthen. Som den gør alle andre steder i verden.
Det er gået stærkt med udviklingen i Afrika de senere år. Det gælder også uddannelse. Flere børn kommer nu i skole, og det stiller nye krav til erhvervsuddannelser og videregående uddannelser i de enkelte lande.
Konferencen om Uddannelse i Afrika Syd for Sahara fokuserer på ny viden om udviklingen af uddannelse i Afrika. Deltagerne er studieadministrative medarbejdere, som arbejder med optag af afrikanske ansøgere på de videregående uddannelser. Formålet med konferencen er, at deltagerne får mere viden og dermed bliver bedre i stand til at vurdere uddannelsesbeviser og niveau for uddannelser i Afrika.
Oplæg om udvikling og uddannelse i Afrika
Holger Bernt Hansen er professor ved Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet og var formand for Danidas Styrelse fra 1996 til 2009. Han har bl.a. arbejdet med kapacitetsopbygning af universiteterne i Uganda så tidligt som i 60’erne, og på konferencen vil han sammen med leder af Center for Afrikastudier Stig Jensen fortælle om de aktuelle udviklings- og uddannelsesforhold i Afrika.
I 1960 blev 17 afrikanske stater selvstændige, og de fejrer i år 50-året for deres uafhængighed. Det svarer til knap halvdelen af de 38 afrikanske nationer, som fik deres selvstændighed i perioden fra 1957 og frem til slutningen af 1960’erne.
Kontinentet er stadig præget af fattigdom og varierende grad af demokratisk og økonomisk udvikling, konstaterer professor Holger Bernt Hansen i septembernummeret af Danidas tidsskrift ”Udvikling”. I artiklen skriver han også: ”Tilbage står, at i 50-året for Afrikas frihed og uafhængighed møder man et kontinent, der er præget af større optimisme og selvtillid end tidligere set, ikke mindst i lyset af det alternativ, som samarbejdet med Kina og andre fremvoksende økonomier frembyder”. Og Holger Bernt Hansen slutter af med at pege på, at ”For verden uden for Afrika drejer det sig om at styre en realistisk kurs mellem den tilvante afro-pessimisme og den overdrevne afro-optimisme.”
Frigørelse fra den koloniale arv
De afrikanske stater blev selvstændige for et halvt århundrede siden. Alligevel er uddannelsessystemerne i de enkelte lande fortsat præget af tilknytningen til det gamle koloniland, selv om denne tilknytning er under opbrud.
De enkelte afrikanske lande har og har haft forskelligt tempo på udviklingen af deres uddannelser. Nogle lande er i gang med at kvalitetssikre deres videregående uddannelser, andre er i gang med at (gen)opbygge deres videregående uddannelser udfordret af langvarige borgerkrige, og atter andre lande kæmper med at få styr på de private uddannelsesinstitutioner, som skyder op. Og ikke-akademiske videregående uddannelser udvikles som supplement eller alternativ til de videregående akademiske uddannelser.
Fra embedsmand til ingeniør
Opbygning af et nationalt uddannelsessystem var hos de selvstændige afrikanske nationer en vigtig del af dét at skabe en ny national identitet. I kolonitiden blev uddannelsessystemet især rettet mod den offentlige administration – et sigte, som uddannelsessystemerne haft svært ved at slippe.
Mange ønsker fortsat en universitetsuddannelse inden for humaniora eller samfundsvidenskab. Kun fem procent af en ungdomsårgang starter på en videregående uddannelse i Afrika (UNESCO 2007), så der er stort behov for kapacitetsudvikling.
UNESCOs initiativ ”Uddannelse for alle” og FN’s ”milleniummål” for 2015 ser rent faktisk ud til at lykkes, for så vidt angår at de fleste afrikanske børn kommer i skole. Selvom der er frafald, gennemfører flere børn end tidligere grundskolen, og det skaber et pres på de efterfølgende uddannelsesniveauer. Det handler om både at opbygge og ikke mindst at skabe respekt om erhvervsuddannelserne og de professionsrettede videregående uddannelser som f.eks. tekniker- og ingeniøruddannelser.
De svære uddannelsesbeviser sættes under lup
Fem procent af ansøgerne, som i 2009 fik vurderet deres udenlandske uddannelse ved Styrelsen for International Uddannelse, havde en uddannelse fra Afrika. Det svarer til 132 ansøgere. Til sammenligning kan nævnes, at ansøgere med en uddannelse fra Asien udgjorde 30 %.
De afrikanske ansøgere kom fra blandt andet Nigeria, Etiopien, Cameroun, Ghana, Den Demokratiske Republik Congo, Tanzania, Kenya, Uganda, Syd Afrika, Elfenbenskysten, Zambia og Rwanda.
Det er de samme lande, som de videregående uddannelsesinstitutioner møder, når de behandler ansøgning om optagelse på en videregående uddannelse.
Afrikanske uddannelsesbeviser er allerede i dag en stor udfordring i arbejdet med at vurdere udenlandske beviser og optage ansøgere med udenlandske uddannelser. Afrika er et kontinent i udvikling, og det er fortsat svært at få præcise oplysninger om, hvordan et uddannelsesbevis skal se ud: format, segl, underskrifter og sikkerhedsfeature. Kontakt via telefon, mail og breve fungerer nogle gange dårligt til de afrikanske universiteter.
Sektionschef Iben Andersen og rådgiver Cathrine Strømø fra Universitetet for Miljø- og Biovitenskab i Norge fortæller på konferencen, hvordan universitetet fik etableret kontakt til Université de Buea i Cameroun.
Øget fokus fra Danmark på Afrika – og vice versa
Konferencen kommer på et tidspunkt med både danske og udenlandske initiativer til at styrke kontakten mellem afrikanske og europæiske uddannelsesinstitutioner.
I flæng kan nævnes:
- Afrika-Kommissionen, som blev oprettet i 2008 af den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, og som netop i september 2010 har udsendt en midtvejsrapport
- forslag fra Danske Universiteter om øget uddannelses- og forskningssamarbejde i rapporten ’’Building Stronger Universities in Developing Countries” fra september 2009,
- det europæiske Erasmus Mundus-projekt “Access to Success: Fostering Trust and Exchange between Europe and Africa” i 2009/10 med forslag til øget universitetssamarbejde mellem de to kontinenter.
I dag udgør ansøgere med en uddannelse fra Afrika kun forholdsvis få af ansøgerne til videregående uddannelse i Danmark og få blandt ansøgerne om vurdering af deres udenlandske uddannelser hos Styrelsen for International uddannelse.
Men øget interesse for Afrika vil også skabe øget interesse hos danske uddannelsesinstitutioner for ansøgere fra Afrika – og øget interesse fra ansøgere fra Afrika for Danmark.
Konferencen er et skridt på vejen til at få bedre kendskab til afrikansk uddannelse og landenes uddannelsesbeviser i en tid med fokus på det afrikanske kontinent.
Læs mere om konferencen.







