Kreativitet og innovation

Selv om Danmark ikke er hjemland for nogle af verdens største firmaer eller figurerer blandt de lande, der bruger flest penge på forskning, så er vi alligevel blandt top ti, når det gælder konkurrenceevne. I de sidste par år er vi desuden flere gange blevet udpeget som landet med det bedste forretningsmiljø, det bedste arbejdsmarked og det mest lykkelige folk.

Det særligt danske

Det umiddelbare paradoks kræver en forklaring, som vi har svært ved at give. Så vi må blive bedre til at identificere og fokusere på vores styrker. En undersøgelse viser, at Danmark især scorer højt på de bløde kompetencer som: processer, samarbejde, fleksibilitet, kreativitet, relationer og etik. Hvor kommer det fra?

Lia Leffland, CIRIUS bød de mange deltagere velkommen til konferencen

Sådan blev scenen sat af Mikael Lindholm fra Udviklingshuset Innovation Inside på CIRIUS' konference om Kreativitet og innovation i Uddannelserne.

Mikael Lindholm nævnte selv fire årsager:

• Arbejdsmarkedet
• Velfærdsløsninger
• Arbejdskultur
• Folkeskolen.

Det danske arbejdsmarked er kendt for det særlige flexicurity-system, dvs at virksomhederne har let ved at fyre medarbejdere, som så til gengæld bliver fanget op af et socialt sikkerhedsnet. Det betyder, at virksomhederne hurtigt kan omstille produktionen, når markedsforholdene ændrer sig.

De danske velfærdsløsninger betyder blandt andet, at vi har en meget høj deltagelse af kvinder på arbejdsmarkedet – dvs flere gode hoveder. Der sker en stadig kompetenceudvikling via efteruddannelse. Desuden har vi et system, hvor vi selv kan vælge vores uddannelse efter lyst. Det giver større mulighed for glade medarbejdere, som – viser undersøgelser – producerer 60 % mere end utilfredse medarbejdere.

Vores arbejdskultur er præget af flade netværk, stor lighed og høj ansvarlighed. – En ordre fra chefen bliver opfattet som et oplæg til diskussion, som Mikael Lindholm polemisk udtrykte det og fortsatte, men det betyder, at hele vejen fra beslutningen til dens udførelse er en lang innovationsproces, hvor medarbejderne aktivt udveksler ideer og forbedrer beslutningen.

Man har også undersøgt, hvordan de innovative løsninger skabes i virksomheder. Og forestillingen om en genial Georg Gearløs er kun det næstbedste – de fleste ideer skabes i små grupper, som arbejder med en opgave, som har ledelsens opmærksomhed og opbakning.

Folkeskolen fremmer netop kompetencer, som er vigtige for innovation – fx selvtillid, selvstændighed, kritisk sans og samarbejde. Desuden er børnene glade for at gå i skole. Mikael Lindholm appellerede til, at vi bliver bedre til at beskrive de særlige træk ved vores pædagogik, og at vi passer på, at vi ikke kommer til at afvikle disse særlige kvaliteter i folkeskolen i forsøget på at ligne de andre.

Alle deltagere fik til opgave at bygge en and af seks legoklodser på ét minut. Der kom mange fantasifulde ænder ud af øvelsen.

Hyld nytænkning og accepter fiasko

Nytænkning og accept af fiasko er helt afgørende for en innovativ kultur. Den største dræber af innovation er nemlig frygten for fejl og latterliggørelse.

De samme tanker, som Mikael Lindholm fremlagde med baggrund i analyser, blev bekræftet og suppleret i de efterfølgende indlæg på konferencen.

Hans Henrik Knoop, forskningsdirektør og lektor ved Universe Research Lab / DPU, kunne supplere med, at tryghed er en vigtig forudsætning for innovation. – Tryghed lyder ellers meget konservativt, forklarede han, men tryghed giver større åbenhed og dermed risikovillighed, og det er vigtigt for kreativiteten. Den bedste læreproces er fuld af risici.

Han understregede flere gange, at vi skal lære at acceptere og håndtere fejl og fiaskoer. Desuden er man mere kreativ, når man er glad. – Glade voksne er mere konkurrencedygtige, sagde han.

Også Lene Tanggaard, professor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, fremhævede, at kreativitet er en kollektiv bestræbelse. Hun definerede kreativitet som den sociale omsættelse af gode ideer, mens innovation er den økonomiske omsættelse af kreativitet – altså realiseringen af den gode ide.

Netop fordi kreativitet er en kollektiv bestræbelse, gælder det om at opbygge et system og en pædagogik, som fremmer kreativiteten.

Det var der også bud på på konferencen. Outlines, et Comenius-projekt, har udviklet en vejledning til læreruddannelsen for udendørs undervisning. Og den omfatter ikke kun idræt og natur og teknik – nej, alle fag kan undervises udendørs. Og det kan fremme både indlæring og kreativ tænkning. Deltagerne i konferencen fik en smagsprøve på danskundervisning i naturen.

Leonardo-projektet Teaching with Animation har ligeledes udviklet en vejledning i, hvordan man kan anvende animation i undervisningen. Dels som redskab til at forklare nogle vanskelige sammenhænge, fx hvordan solen, månen og jorden forholder sig til hinanden, eller hvordan jordskorpen forskyder sig. Dels til at eleverne selv fortæller en historie eller en proces ved hjælp af tegninger og animation.

Kreativitet kan – og skal – læres

Ja, kreativitet kan faktisk læres. Ifølge Lene Tanggaard skal man etablere kreative læringsmiljøer, hvor man eksperimenterer, og hvor fejl opfattes som en kilde til læring.

Erasmus-projektet "Entrepreneurial Spirit Improving European Welfare" drejer sig om at indarbejde entreprenørskab i fysio- og ergoterapeutuddannelserne. I samarbejde med lignende uddannelsesinstitutioner i udlandet er Professionshøjskolen Metropol ved at udvikle nogle moduler, hvor de studerende lærer at gennemføre en innovativ proces og kreative teknikker. Netop social- og sundhedssektoren er præget af inerti og mangel på entreprenørskab, så for at imødekomme udfordringerne ved den demografiske udvikling må der nytænkning til.

Et andet Erasmus-projekt, som gennemføres af Ingeniørhøjskolen i Aarhus, fokuserer ligeledes på den innovative proces. Her bringes en gruppe studerende fra forskellige lande og fagområder sammen tre uger i udviklingslaboratoriet hos Bang & Olufsen. På konferencen fremlagde Peter Gorm Larsen, hvordan de studerende lærer kreative teknikker, prototyping og konceptudvikling. Samtidig får de stillet en konkret opgave, som de skal løse. Det har givet vældig gode resultater, så gode, at B&O har ønsket at gentage forløbet.

Mangfoldighed fremmer innovation

En anden erfaring, som blev understreget flere gange i løbet af konferencen, er fordelen ved at sammensætte en gruppe med forskellig faglig og kulturel baggrund. Agi Csonka, direktør i EVA, slog desuden et slag for den mangfoldighed, man opnår ved blot at blande kønnene. Vi bør have større bevidsthed om, at de to køn bidrager forskelligt.

Spiludvikler Simon Jon Andreasen fortalte om sine erfaringer fra firmaet Deadline, som udviklede computerspil. Der var netop en medarbejderstab, som kom fra mange forskellige lande, og med mange forskellige kompetencer. Der var højtuddannede ingeniører og helt autodidakte grafikere, og der var englændere, japanere og amerikanere. Firmaet skabte et tværfagligt og multikulturelt miljø, og samtidig sørgede ledelsen for, at medarbejderne havde det godt socialt. – Det er helt essentielt, at folk kan arbejde sammen med personer, der er forskellige fra dem selv, sagde Simon Jon Andreasen, og derfor mener han, at gruppearbejde og 70'ernes rundkredspædagogik skal tilbage i folkeskolen. – Danmarks største udfordring er at få folk til at arbejde sammen på tværs af kulturelle, økonomiske og faglige skel.

Det internationale samarbejde speeder processen

Det europæiske bidrag til konferencen var de ti projekter, som var udvalgt af Agi Csonka og Hans Henrik Knoop. De blev udvalgt blandt mange projekter fra de uddannelsesprogrammer, som CIRIUS administrerer. Dvs at de dækker hele uddannelsesområdet fra ungdomsområdet over skolen, ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser til folkeoplysningen.

Kriterierne ved udvælgelsen var:

• godt tænkt
• godt udført
• let at udbrede
• dækker iagttagelige behov
• løser et problem.

Alle de udvalgte projekter, som er beskrevet i publikationen "Ti bud på kreativitet og innovation", er resultat af et internationalt samarbejde.

Når man spørger, hvad det internationale samarbejde konkret har betydet, får man næsten hver gang det samme svar, nemlig at det har bidraget væsentligt til at højne kvaliteten i arbejdet.

Fx: "Materialerne er uden tvivl af langt højere kvalitet, end de ville have været i en ren dansk kontekst", eller "Det internationale samarbejde given den ekstra dimension, som løfter det pædagogiske arbejde op over dagligdags trummerum" eller "bidragene fra den udenlandske klasse rummer altid nye faglige aspekter og vinkler, som tvinger eleverne til at reflektere over egen faglighed og metode".

Internationalt samarbejde tilbyder naturligt flere af de elementer, som fremmer innovation og bidrager derfor til den stadige udvikling af uddannelser og undervisning.