Ny undersøgelse: Det kan ikke altid betale sig for studerende at følge alfarvej
Hvilke typer af studerende rejser udenlands, og hvilke fordele giver det? Disse spørgsmål belyses i rapporten ”Nordic Students Abroad”, som kortlægger de studerendes mobilitetsmønstre i Norden.
Af Annemarie Otteslev, Styrelsen for International Uddannelse.
Undersøgelserne i rapporten "Nordic Students Abroad" tager udgangspunkt i studerende, der har taget en hel uddannelse i udlandet, og blandt de opsigtsvækkende resultater er, at studerende, der rejser ud, opnår en højere løn, oftere er ansat i den private sektor og meget hyppigere arbejder i udlandet end studerende, der bliver hjemme.
Hvilken baggrund har de studerende, der rejser ud?
Ser man på, hvordan de studerende, der rejser ud, adskiller sig fra dem, der bliver hjemme, viser det sig, at de mobile studerende har en anderledes familiebaggrund, og at de i højere grad har været udsat for international påvirkning – det som i undersøgelsen kaldes mobilitetskapital.
De studerende med mobilitetskapital er kendetegnet ved:
• At deres forældre har en højere uddannelse
• At de har familiemedlemmer, som har boet i udlandet
• At de selv har prøvet at bo i udlandet på et tidligere tidspunkt.
Når adspurgt, anfører de nordiske studerende selv, at deres primære bevæggrunde for at tage til udlandet er, at de ønsker at studere i et andet land og derved opleve en anden kultur. Andre gevinster ved at flytte sig er, ifølge de studerende, muligheden for at forbedre deres sprogkompetencer og udsigten til en international karriere, samt at de kan få en uddannelse af høj kvalitet ved at flytte sig.
Gode jobs, men længere undervejs
Hvis man ser på ansættelsesforhold, viser det sig, at studerende, der har taget en hel uddannelse i udlandet i højere grad arbejder i den private sektor, at de har en højere løn og desuden lidt oftere arbejder i internationale virksomheder – end de studerende, der er blevet hjemme.
På minussiden tæller til gengæld, at det kan tage længere tid at få det første job. I Norge, hvor der er større tradition for at tage en hel uddannelse i udlandet end i Danmark, har studerende oplevet, at der kan være vanskeligheder forbundet med at komme ind på arbejdsmarkedet, når man har en uddannelsesgrad fra udlandet. Det hænger formentlig sammen med, at studerende, der er væk i længere tid, ikke har det samme netværk at trække på, f.eks. via studiejobs, som dem der bliver hjemme.
Blandt studerende, der tager en del af deres uddannelse i udlandet, ser man ikke denne tendens – tværtimod viser den norske del af undersøgelsen, at udvekslingsstuderende, hyppigere er i beskæftigelse end både studerende, der har taget en hel uddannelse i udlandet og studerende, der har taget hele deres uddannelse hjemme.
Hjerneflugt – eller kommer de hjem igen?
Den omtalte undersøgelse belyser også, om de studerende, der har taget en hel uddannelse i udlandet, vender hjem igen. Ikke overraskende, er der generelt flere studerende med en hel udenlandsk uddannelse, der bosætter sig i udlandet efter afsluttet eksamen, men der er også interessante nationale forskelle: Studerende fra Norge og Island vender i højere grad tilbage til deres hjemland for at optage arbejde end finske - og formentlig også danske.
Hvor andelen af norske studerende, der vender tilbage efter få års studier og arbejde i udlandet, er omkring 80 % - er det, til sammenligning, mere end 40 % af de finske studerende med en hel uddannelse fra udlandet, der efterfølgende har bosat sig uden for landets grænser. Dette rejser spørgsmålet om faren for brain drain (hjerneflugt til udlandet), men undersøgelsen konkluderer, at en sådan fare ikke er overhængende, da det totale antal af studerende fra Finland (og Danmark), der benytter sig af muligheden for at tage en hele uddannelse i udlandet, stadig er lavt.
Islændingene rejser ud – finner og danskere bliver hjemme
Der er stor forskel på, hvor stor en procentdel af det samlede antal studerende i de nordiske lande, der rejser ud. I Island er det omkring 14 % af de studerende, som tager en hel uddannelse i udlandet, mens det i Danmark og Finland kun er ca. 2 %. I Sverige er det lige over 4 % og i Norge er det næsten 6 %, der tager en hel uddannelse i udlandet.
Der er klart historiske årsager til denne fordeling – f.eks. havde Island intet universitet før 1911, og indtil for ca. 15 år siden var det hovedsageligt uddannelser på bachelorniveau, man kunne læse i Island – så man var nødt til at rejse til udlandet for at tage en kandidatuddannelse. Derfor er traditionen for at rejse ud stadig stærk i Island.
I alle de nordiske lande modtager studerende økonomisk støtte fra staten til dækning af leveomkostninger under studiet, og det er muligt at tage dette tilskud med til udlandet. I alle landene – bortset fra Finland – ydes der desuden ekstra tilskud til at dække udenlandske studieafgifter, når studerende tager af sted.
Hent undersøgelsen
Undersøgelsen er hovedsageligt udarbejdet af Jannecke Wiers-Jenssen fra Nordic Institute for Studies in Innovation, Research and Education.
Vil du have mere fakta?
Styrelsen for International Uddannelse har i samarbejde med de nordiske kontorer i Finland, Island, Norge og Sverige produceret en lille trendpublikation om studentermobilitet i de nordiske lande. Publikationen præsenterer nøgletal for den videregående uddannelsessektor i landene og hvert land fortæller om tendenser i studentermobiliteten. Tendenserne viser bl.a., at alle nordiske lande modtager et stigende antal internationale studerende, særligt fra Europa, men i stigende grad også fra lande udenfor.
Styrelsen for International Uddannelse udgiver hvert år en udførlig mobilitetsstatistik, der giver fakta og tendenser for studentermobilitet ind og ud af landet.
