Videre til indhold | Videre til menunavigation

19/12 2011

Personlige historier gør globaliseringen nærværende

Forfatterne til tre nye lærebøger rejser verden rundt for at skrive om mennesker, der kan gøre den globale dimension i undervisningen interessant for 'sms-generationen'.

Af Lars Kolind Jensen, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering


DU KAN MEGET MED DIN MOBILTELEFON, IK'? Ringe, sms'e, sende fotos, gå på internettet og downloade osv. Men i mange afrikanske lande - fx Kenya og Ghana - er en mobiltelefon også det samme som penge, et kreditkort eller en bankkonto. Og det kommer fattige mennesker til gode.

Sådan lyder indledningen til et kapitel i et nyt, Danida-støttet lærebogssystem om globalisering og U-lande. Teksten ledsages af et billede af Esther, en ung kenyansk kvinde, der står på et marked i Nairobi og kigger ned på sin mobiltelefon. Den bruger hun til at modtage betaling, når kunderne køber brugte strømper og halstørklæder i hendes stand.

- Man siger jo, at det er svært at få elever i 7. klasse til at interessere sig for andet end følelser, men de interesserer sig helt sikkert for deres mobiltelefon, og derfor kan de relatere til Esther og hendes hverdag, forklarer den ene af to forfattere, Peter Bejder.

Det er ham, der har været i Kenya og lavet interviews til bogen.

Personlige historier fra den 3. verden

Den anden forfatter, Kaare Øster, kan desværre ikke medvirke i dette interview. Han er i øjeblikket langt uden for enhver dansk mobiltelefons rækkevidde, nærmere bestemt på en mikronesisk ø-stat ved navn Kiribati, hvor han researcher til et website med opgaver til serien.

Jagten på personlige og nærværende historier til grundskolens undervisning bringer de to forfattere en god del af den tredje verden rundt med kamera, blok og blyant. Med hjælp fra forskellige NGOer får de kontakt til børn og unge, hvis personlige historier illustrerer, hvordan dansk bistand bidrager til at opfylde FNs 2015-mål. Forhåbentlig.

Peter Bejder
Peter Bejder interviewer nicaraguanske Miguel til den anden bog i serien. Miguel går i skole og er den "stjerne", som hele familien sætter sit lid til. Han håber at blive arkitekt, men det vil familien næppe få råd til.

Et sammenhængende system

Nærvær og personlige vinkler er med til at gøre bøgerne specielle, men dét, der gør systemet unikt, er nok noget mere lavpraktisk, forklarer Peter Bejder. De tre bøger adresserer nemlig næsten alle folkeskolens klassetrin, og det gør dem til det første, sammenhængende lærebogssystem om U-lande og globalisering til folkeskolen:

- Jeg har selv skrevet flere af den type undervisningsbøger, der handler om enkelte lande som Cuba, Peru eller Vietnam. Dem er der mange af. Men vi synes, der mangler noget, der kan bygge ovenpå U-landskalender-perspektivet og skabe sammenhæng mellem klassetrinene, forklarer han.



Fælles Mål er udgangspunkt

Inden forfatternes gik i gang, nærstuderede de derfor de Fælles Mål for den internationale dimension i hele skoleforløbet. Det er meningen at eleverne skal sættes i stand til at diskutere de udfordringer, der er forbundet med globaliseringen, siger Peter Bejder.

Bøgerne er både fyldt med optimistiske historier om, hvordan flere børn i den tredje verden går i skole og har adgang til rent drikkevand, men også mere nedslående, der handler om, hvordan et par milliarder mennesker på kloden, der hver dag, må leve for mindre end det koster en dansk skoleelev at købe en Magnum-is.

- Vores formål er at oplyse om U-landene. Vi vil ikke påvirke eleverne i en bestemt retning, og det kan jo være, at diskussionen i klassen ender med, at det er vigtigere at hjælpe de fattige her i landet end at bruge flere penge på U-landshjælp, siger Peter Bejder.

- Det vigtige er, at eleverne får viden nok til at tage stilling.


Positiv modtagelse

Og det er der chance for at de får. Modtagelsen af det nye lærebogssystem er god, og flere anmeldere roser den sammenhæng, forfatterne skaber mellem de danske bistandsprojekter og de "rigtige mennesker", der har glæde af dem.

En af de positive modtagere af bøgerne er Krista Jacobsen, som er viceskoleleder på Brøndby Strand Skole og en af arkitekterne bag Brøndby Kommunes internationale læseplan. Hun øjner en klar progression i bøgerne, der kan bruges gennem hele skoleforløbet.

- Jeg kan godt lide, at de globale forhold er set i et dansk perspektiv. Det inddrager flot Danmarks rolle i forhold til den tredje verden og forklarer, hvad vi gør med vores U-landsbistand og hvad det er, der virker.

- Det hører til i enhver læseplan for internationalisering, mener hun.

De to forfattere kan tage opmuntringerne med på rejsen, for de er for længst i gang med deres næste projekt; et website, der skal handle om den U-landshjælp, som ydes af EU, FN og Verdensbanken. 

Så mens Kaare Øster lige nu researcher på en lille, oversvømmelsestruet koral-ø i Stillehavet, går Peter Bejders aftener med at skype med UNDP-folk i Rwanda. Så er der rigtige mennesker at interviewe, når han lander dér i januar.

Sidst opdateret: 02/01 2012