Nyt klageområde: Realkompetencer

En blikkenslager kan få vurderet de kompetencer, han har fået 'ude i virkeligheden' og bruge vurderingen til at afkorte en GVU-forløb. Er han ikke tilfreds med vurderingen af hans praktiske kompetencer, kan han klage til Kvalifikationsnævnet.

En faglært blikkenslager, der gerne vil være autoriseret VVS-installatør inden for gasområdet, har mulighed for at forkorte uddannelsen, fordi efteruddannelsessystemet i dag kan anerkende de kompetencer, han har fået ’ude i virkeligheden’. Men han skal være fyldt 25 år og have arbejdet i faget i mindst to år for at få vurderet sine kompetencer på et GVU- forløb (Grunduddannelse for Voksne).  I praksis bliver han vurderet ved prøver og en samtale, når han søger om optagelse. Resultatet af den individuelle kompetencevurdering afgør, om han bliver optaget, samt om uddannelsen til VVS-installatør kan blive forkortet – eller måske helt sløjfes, fordi han allerede kan det, han skal i forhold til uddannelsen.

Ufaglært sekretær kan få papir på sin kunnen

Realkompetencevurderinger bliver også anvendt på andre uddannelser i voksen- og efteruddannelsessystemet, fx diplomuddannelser og videregående voksenuddannelser (VVU).  Her kan realkompetencerne bruges til at få adgang til en uddannelse og til at modsvare dele af en uddannelse. Fx hvis en ufaglært kontorassistent har arbejdet i en virksomhed i mange år og nu vil have papir på, hvad hun kan. Hun kan så henvende sig til den lokale handelsskole og få en kompetencevurdering i forhold til en videregående voksenuddannelse inden for kontorområdet. Her skal hun blandt andet aflevere uddannelsesbeviser og beskrivelser af joberfaring, samt gennemgå en prøve.

Forskellige klagemuligheder

Hvis blikkenslageren, der søger om optag på GVU, ikke er enig i uddannelsesinstitutionens afgørelse, kan han som noget nyt klage til Kvalifikationsnævnet. Den nye klagemulighed blev indført pr. 1. august i år. For den type forløb gælder det, at han kan klage til nævnet over afgørelser om de teoretiske faglige kompetencer i kompetencevurderingen. Dvs. hvis han er uenig, når skolen siger, at han mangler nogle af de kompetencer, som man får på skoledelen. Drejer klagen sig om praktiske kompetencer, som man opnår på skolens praktikdel, skal klagen rettes til det relevante faglige udvalg.
Kontorassistenten, der vil have papir på, at hun har kvalifikationer, der svarer til dele af en videregående voksenuddannelse, kan også klage til Kvalifikationsnævnet. Muligheden for at klage over realkompetencevurderinger gælder nemlig også pr. 1. august i år for videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser inden for Videreuddannelsessystemet for Voksne. Nævnet behandler i ingen af tilfældene klager over retlige forhold, som fx langsom sagsbehandling eller andre formelle fejl. Disse skal typisk sendes til uddannelsesinstitutionen og behandles af det ministerium, som uddannelsen hører under.

Pligt til at oplyse om klagemuligheden

Ligesom ved meritklager, har uddannelsesinstitutionerne pligt til at oplyse om muligheden for at klage over realkompetencevurderingerne. Der skal vejledes om, hvordan man klager, og hvad fristerne er. Klagevejledningen skal gives på det tidspunkt, hvor ansøgeren får oplyst resultatet af realkompetencevurderingen.

Mere information

Kvalifikationsnævnet har sekretariat hos CIRIUS. På ciriusonline.dk/kvalifikationsnaevn finder du mere information om nævnet og muligheden for at klage.