Odder Kommune indfører norsk pædagogik i skolerne
De vilde piger, de utilpassede indvandrerdrenge, de for tidligt fødte og alle dem med autisme, DAMP og andre diagnoser. Det er dem, som ofte får etiketten opmærksomhedsforstyrret hæftet på sig, og som skolerne i stigende grad henviser til specialundervisning. I Odder forsøger de nu at vende udviklingen.
Af Lars Kolind Jensen, Styrelsen for International Uddannelse
ODDER: I Danmark får hver syvende skoleelev i dag specialundervisning. Det koster ifølge Undervisningsministeriet årligt samfundet omkring 13 milliarder kroner, hvilket svarer til cirka en tredjedel af de samlede udgifter til folkeskolen.
Det kan nok gøre enhver skatteyder trist, når kommunernes udgifter til specialundervisning eksploderer, men prisen betales måske især af de mange elever, der tidligt udskilles af det almindelige klassefællesskab og alt for sjældent får come back på en ungdomsuddannelse.
- Lærere står ofte alene med håndteringen af opmærksomhedsfortyrrede elever, fortæller Lise Gammelby
Også i Odder har kommunen, skolerne, og ikke mindst lærerne, disse ”problembørn” tæt inde på livet. Skoleudviklingskoordinator Lise Gammelby kan berette om en betragtelig forøgelse af kommunens udgifter til pædagogisk psykologisk rådgivning, og om lærere, der efterlyser nye værktøjer til at løse problemerne med.
Der er behov for nye pædagogiske metoder, som kan forhindre, at så mange elever ekskluderes fra de almindelige klasser, forklarer hun.
”Lærerrollen er den vigtigste faktor for elevernes trivsel og læring. Den autoritetsløse lærer er i sig selv medvirkende til, at elever med mindre opmærksomhedsproblemer ikke kan inkluderes i klassen”
Norsk knowhow om forstyrrende elever
Ifølge Lise Gammelby er mange lærerne både dygtige og dedikerede i deres forsøg på at håndtere de urolige elever, men de har behov for et fælles sprog at tale om problemerne på og en sammenhæng, hvor de kan give hinanden kvalificeret feedback.
Heldigvis er der knowhow at finde i omegnen af Odder, nærmere bestemt på læreruddannelsen på University College Nordjylland. Der har de hentet inspiration i Norge, hvor man gode erfaringer med en ny pædagogisk metode, den såkaldte ”LP-model”.
Et alternativ til at sætte etiketter på eleverne
Modellen er udviklet af den norske forsker Thomas Nordahl og fokuserer på at justere læringsmiljøet i forhold til elevernes forskellige behov. Det er et alternativ til at sætte en etiket på den enkeltes særlige problemer og så visitere vedkommende til en specialskole eller andet.
Det er en tilgang, hvor man i højere grad forsøger at inkludere de svage elever i klassefællesskabet, forklarer Lise Gammelby. Og det indebærer også et øget fokus på læreren som medansvarlig for urolige elevers adfærd.
”Hvis eleven skal ændre adfærd, er læreren nødt til at blive bevidst om de faktorer, som fastholder eleven i et uheldigt adfærdsmønster. Det kan være lærerens undervisning, elevernes indbyrdes relationer, klassens fysiske rammer eller personlige forhold. Herefter skal lærerteamet arbejde målrettet med disse faktorer”, forklarer hun.
Man må lære af dem, der gør det godt
Men hvordan får man med et slag samtlige lærere på Odders 9 kommunale skoler til både at se nytten i LP og dernæst implementere den i deres daglige undervisning?
Lise Gammelby hørte om Comenius Regio, som er en ny aktion i Comenius-programmet og brugte den som afsæt til at forbedre skolernes arbejde med LP.
Ordningen giver tilskud til internationale samarbejder om skole og ungdomsuddannelse mellem kommuner i EU, og da den norske kommune Narvik er langt fremme med implementeringen af LP, var det oplagt for Odder at søge om midler til et projekt med dem.
- Det handler om at justere læringsmiljøet i forhold til eleven snarere end at fokusere på hans problemer.
Samtlige skoler i de to kommuner er med
Det seneste års tid er samtlige skoler i de to kommuner derfor blevet involveret i gensidige studiebesøg, fælles konferencer og daglig dialog og debat mellem skoleledere, psykologer, lærere, pædagoger og medarbejdere fra de to forvaltninger.
”Selvom der er flere sprogbarrierer mellem Danmark og Norge end man lige skulle tro, bliver de overvundet, fordi vi er begyndt at tale det samme LP-sprog”, forklarer hun og fortsætter: ”Man bliver ikke klogere af bare at være sig selv, man må ud og lære af dem, der gør det godt – og tage hjem og gøre det endnu bedre!”
Konferencen Livslang Læring for alle?
Lise Gammelby fortæller meget mere om projektet ”Lærerprofessionalisme og inklusion” på konferencen Livslang Læring for alle? som finder sted på Nationalmuseet den 28. oktober 2010.
