Om fugle på engelsk

Af Lars Kolind Jensen, CIRIUS.

 
KKU Dagkursus er et skoletilbud til unge, der af den ene eller anden årsag aldrig har fået taget folkeskolens afgangsprøver. De fleste af eleverne er godt gammeldags skoletrætte, nogle har sociale problemer og andre har indlæringsvanskeligheder.

Skolen optager faktisk alle andre end aktivt kriminelle og misbrugere, så hvis ledelsen havde valgt ikke at prioritere internationale samarbejder med det meste af Europa, ville man nok finde dem lovligt undskyldt. Men sådan tænker de ikke på KKU Dagkursus.

Tværtimod har skolen oprettet en Europaklasse, hvor eleverne kommer på udvekslingsophold og en del af undervisningen i dansk, engelsk og matematik har fået en international dimension. Alle udfordringer til trods.

Klassen har senest deltaget et Comenius projekt med partnere i fem lande: ”About birds in English”. Blandt resultaterne er en omfangsrig bog om troldænder, ravne ugler og mange andre fugle, som eleverne i de seks partnerlande har været ude i den europæiske natur og observere, fotografere og beskrive. 

Danske og portugisiske elever på fugleobservation
 

Konkrete omdrejningspunkter
Hvordan bærer I jer egentlig ad med at engagere jeres elever i internationale klassesamarbejder?

”Det gør vi ved at vælge et omdrejningspunkt, som eleverne kan forholde sig til. Det skal være meget konkret. Det nytter ikke noget, at de skal forholde sig til abstrakte europæiske problemstillinger. Vores elever er ikke kreative, de skal ud af klasseværelset og engageres.”

Det understreger Claus Pedersen, mens han kæmper for at skærme sin mobiltelefon mod vinden bag en midtjysk hestestald. I disse dage er eleverne nemlig deporteret fra stenbroen med henblik på at løse konkrete læringsopgaver, blandt andet at muge ud.

En stor del af arbejdet med den fælles fuglebog er også foregået ude i naturen. Eleverne har så taget deres fotos og notater med hjem til klasseværelset og bearbejdet og oversat dem til engelsk. Det er ifølge Claus Pedersen konkrete aktiviteter, der kan fange elevernes interesse og en nøgle til at engagere dem.

 
De forhåndenværende søm
Var de udenlandske skoler I har samarbejdet med også specialskoler?

”Ja og nej. Vi er meget forskellige. Den spanske skole er en almindelig grundskole, som har oprettet en linje for de skoletrætte. Det spanske samfund oplever i stigende grad de samme problemstillinger omkring unge og uddannelse, som vi gør. Vores estiske partner er en skole for svagt begavede. Men derudover er der et polsk gymnasium, en rumænsk teknisk skole og en portugisisk grundskole.”

Piger fra KKU Dagkursus på udveksling i Rumænien
 

Disse noget ulige børn fandt sammen via en partnersøgningsdatabase og talte sig ind på et emne, der kunne rumme deres forskelligheder. Ifølge Claus Pedersen kunne det lade sig gøre, fordi alle bidrog til samarbejdet med de ”søm,” de nu engang har for hånden. 

På den måde ligner partnerskolerne faktisk deres elever. Nogle har været økonomisk ressourcesvage, andre har været det fagligt. Men de har kunnet knytte an til det fælles tema udfra deres vidt forskellige forudsætninger, og derfor har alle haft et stort udbytte af at samarbejde, påpeger han.
 

Aspergers med mere
”Samarbejdet er faktisk mest foregået mellem lærerne”, forklarer Claus Pedersen. ”Vi har på kryds og tværs af undervisningskulturer delt vores erfaringer om pædagogik, og hvad vi stiller op med de unge, som ikke kan klare sig i de normale skolesystemer”.

Men 1-2 gange om året har det været de unges tur. ”Gennem de år projektet har kørt, har vi besøgt Polen, Portugal, Rumænien og i sommer tog Europaklassen en uge til Barcelona, hvor der blev observeret fugle sammen med elever fra alle skolerne.

Det må være en udfordring at rejse med fx elever med aspergers, har de ikke netop svært ved kommunikation og sociale relationer?

”Jo, det kræver helt klart, at vi er meget opmærksomme på elevernes forskellige behov. Aspergers fx, kræver tryghed og sikre rammer, og det sørger vi for, at de får. De skal kunne stole på de lærere, der rejser med og vide, at vi er der. Det gælder faktisk alle vores elever”.

Og til trods for alle forskellighederne, var der ikke problemer med at finde sammen omkring en guitar og et bål på stranden. Det fortalte tårerne ved afskeden”, fortæller Claus Pedersen.

KKU-elever tager tårevædet afsked med deres portugisiske venner

 
Nye selvopfattelser
Selvom det kræver ekstra af lærerne at tage vare på så sammensat en skare, er det ifølge Claus Pedersen det værd. For "svage" elever får et udbytte, der er så meget større, når de har overvundet sig selv ved at tage afsted. Det er et spørgsmål om selvopfattelse, mener han.

”Vi har mange elever med muslimsk baggrund, og nogle af dem definerer sig meget i opposition til det danske samfund. Men når de møder unge fra fx Portugal, som opfatter dem som danskere og repræsentanter for Danmark, så tager de det på sig. Det forandrer altså deres selvopfattelse.”

Også elever af den generelt skoletrætte slags har efter Claus Pedersens erfaring glæde af at se verden og sig selv fra nye vinkler. Han griner ved tanken om elever, der bliver forargede over den sydeuropæiske mangel på punktlighed. ”Det kan være godt at opleve, at andre kan være endnu mere sjuskede end een selv!”

Rumænske elever til venstre, danske i midten og spanske til højre
 

Succeshistorier på engelsk
Claus Pedersen kan fortælle en del succeshistorier om tidligere KKU-elever, der er gået fra Europaklassen over i gymnasiet og videre på blandt andet jurastudiet, og selvom han gerne vil tilskrive det deres oplevelser i Europaklassen, er der nok ikke helt dækning for det. Til gengæld tøver han ikke med at pege på deres sproglige udbytte som et direkte resultat af Comenius:

”Vi kan se, at elevernes engelskkarakterer stryger i vejret, og det skyldes helt klart, at de har opdaget, at de faktisk kan bruge sproget til noget. Fx til at vedligeholde kontakten til de udenlandske venner, de har fået.”

De synlige beviser på elevernes engelskkundskaber findes i fuglebogen ”About birds in English”, som Claus Pedersen vist nok endnu har et par stykker tilbage af, hvis det har interesse.

Kontaktperson: Claus Pedersen, lærer.