Otte anbefalinger om livslang læring

Når man som borger skal fungere i et stadigt mere globaliseret samfund, hvor arbejdspladser flytter efter de billigste produktionsforhold, og de kulturelle spændinger er blevet en påtrængende hverdag, så kræver det en række kompetencer. Det er ikke længere nok at være en arbejdsom og pligtopfyldende samfundsborger, der passer sit arbejde og med jævne mellemrum sætter det demokratiske kryds. Svaret er derimod livslang læring. Uddannelse er kodeordet.

Det er på den baggrund en arbejdsgruppe under EU-kommissionen netop har barslet med en rapport om nøglekompetencer og livslang læring.

”Ideen med rapporten er at give beslutningstagere og politikere nogle rammer for at tilrettelægge en uddannelsespolitik, der fremmer en omstilling til et videnssamfund”, fortæller Tapio Säävälä, embedsmand i Kommissionen og koordinator for arbejdsgruppen.

Vækst og social sammenhæng

Nøglekompetencer er et bredt begreb. Det knytter sig til de mål, EU har defineret i den såkaldte Lissabon-erklæring om, at EU skal blive ”den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi i verden, i stand til at skabe en bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre jobs og større social sammenhængskraft”.

Arbejdsgruppen definerer nøglekompetencer på følgende måde: Nøglekompetencer udgør et samlet sæt af viden, færdigheder og holdninger, der kan anvendes til mange formål i alle forskellige sammenhænge. Ethvert individ har brug for nøglekompetencerne for at opnå personlig udfoldelse og udvikling, blive inddraget i samfundet og forbedre sine ansættelsesmuligheder. Ved afslutningen af grunduddannelsen skal disse kompetencer være grundlagt, så de kan anvendes i videre uddannelse og udgøre fundamentet for livslang læring (egen oversættelse).

Hårde og bløde kompetencer

Med udgangspunkt i denne noget komplekse definition når gruppen frem til otte kompetencer. De fire første er i kategorien af færdigheder, man bør besidde efter folkeskolen. Det omfatter i første omgang at man behersker sit modersmål; har matematiske og naturfaglige færdigheder; og kan it på brugerniveau. Så langt, så godt. Mere krævende bliver det, når man også på fremmedsprog skal være i stand til at udtrykke tanker, følelser og faktuelle oplysninger i både arbejde og fritid. Oven i det forventes det, at man har den – ikke så enkle endda - evne til at forstå kulturen bag fremmedsproget.

Udfordringen stiger endnu en gang, når vi kommer til de mere bløde kompetencer. Her skal man for det første være i stand til at ”lære-at-lære”. Det indebærer i hovedtræk, at man kan administrere sin tid effektivt, løse problemer og tilegne sig ny viden i en række forskellige sammenhænge. At lære-at-lære er et helt centralt begreb, fordi det opfattes som en forudsætning for, at man kan tage vare på sin egen karriere og udvikling.

Den sjette kompetence er den sociale (interpersonal and civic competences). Det er evnen til at kunne deltage i det sociale liv på en konstruktiv vis og til at kunne løse konflikter.

Den syvende er iværksætterevne. Det er på den ene side, at man selv kan skabe forandring. På den anden side, at kunne håndtere de forandringer, man påføres af sine omgivelser.

Den ottende kompetence handler om at værdsætte kulturlivet, dvs at man værdsætter vigtigheden af at udtrykke ideer, oplevelser og følelser gennem fx musik og litteratur.
Tager man de otte kompetencer bogstaveligt, er det en stor udfordring de europæiske lande står overfor. Kommissionen har dog et initiativ på vej.

”Vi er i gang med at samle repræsentanter fra medlemslandene til en arbejdsgruppe, der skal være et forum for erfaringsudveksling. Mange lande er allerede i gang med at reformere deres uddannelsessystem, og ideen er at finde de gode eksempler på, hvordan man realiserer de otte kompetencer, og ad den vej inspirere hinanden”, siger Tapio Säävälä.

Se hele rapporten (pdf, 22 sider). Den er dateret november 2004, men er netop offentliggjort. Eventuelle kommentarer til rapporten kan sendes til Tapio Säävälä, e-mail fremgår af dokument.