Kunsten at mestre arbejdspladsdansk

Af Marianne Jensen, Lærdansk Århus.

”Integration eller inklusion på arbejdsmarkedet” er et varmt emne i disse år. Desværre er diskussionen præget af mange myter og forestillinger om, hvad der kræves for at få adgang til og blive et ligeværdigt medlem af en dansk arbejdsplads. På uheldig vis bliver der ofte sat lighedstegn mellem danskkundskaber og succesfuld integration på arbejdsmarkedet.

Mange kompetencer skal i spil

Skal integrationen lykkes, er det imidlertid nødvendigt at have fokus på de mange andre kompetencer (end de rent sproglige), som en udenlandsk medarbejder må besidde for at blive inkluderet på en dansk arbejdsplads. Derfor er tilrettelæggelse og afvikling af undervisning i arbejdspladsdansk af helt central betydning.

At starte på en ny arbejdsplads i et land, der ikke er ens eget, kræver en lang række kompetencer: kommunikative (sproglige og ikke-sproglige), fagrelaterede, personlige, sociale og interkulturelle kompetencer.  Man skal kort sagt kunne beherske sproget i mange forskellige kommunikations-situationer.

Mangfoldighed som en ressource

Udover at integration på arbejdspladsen kræver en række kompetencer af den udenlandske medarbejder, er arbejdspladsens holdning til den udenlandske medarbejder også afgørende for en succesfuld integration. Hvad er arbejdspladsens holdning til det at være en mangfoldig arbejdsplads?  Hvilket værdisæt ligger bag?

 ”Mangfoldighed på virksomheder er en innovativ og økonomisk ressource”.

(Forsknings- og Innovationsstyrelsen)

Hvordan tilegnes de forskellige kompetencer – mellem teori og praksis?

I tilegnelsen af de vitale kompetencer spiller begrebet 'arbejdspladsdansk' en afgørende rolle. Arbejdspladsdansk er specielt tilrettelagt danskundervisningsforløb relateret til en konkret arbejdsplads, og begrebet denne type dansk er karakteriseret ved muligheden for samspil mellem læringsrum og praksisrum.

Praksisrummet er det sted, hvor sproget anvendes som en del af ens arbejdsliv, og læringsrummet er det sted, hvor der arbejdes med sproglige og kulturelle erfaringer/oplevelser, og hvor læringsstrategier udvikles.

Samspillet mellem de to rum er det pædagogiske omdrejningspunkt og samtidig den store den pædagogiske udfordring under tilrettelæggelse af et undervisningsforløb, der tilgodeser ovenstående kompetencer.

Lærings- og praksisrum i virkeligheden

I praksis ses disse overvejelser eksempelvis taget i brug under tilrettelæggelse af et konkret danskundervisningsforløb for udenlandske læger. Lægedansk omfatter både et sprogligt, lægefagligt, kommunikativt og sociokulturelt aspekt.

Med hensyn til det almene dansksproglige aspekt skal den udenlandske læge kunne beherske alment dansk på et sådan niveau, at en samtale med patienter kan gennemføres på en for begge parter succesfuld måde. Der er tale om en beherskelse af sproglige nuancer og en sproglig præcision.

Desuden skal lægen besidde en lægefaglighed i dansk kontekst, hvilket bl.a. omfatter det fagsprog, der anvendes i kommunikationen med kolleger. Udover det fagsproglige aspekt omfatter lægefagligheden desuden alt det, der kræves for at virke som læge i Danmark, fx en forståelse for lægerollen, patienttyper etc.

Samtidig skal den udenlandske læge være alment og fagligt kommunikativ kompetent, hvilket udover en almensproglig og fagsproglig kompetence bl.a. kulturforståelse, der omfatter kendskab til de skrevne og uskrevne regler, der eksisterer i samfundet generelt, i sundhedssystemet og mere specifikt i den arbejdspladskultur.

Samarbejde er afgørende

Alt i alt må man konkludere, at der kræves en lang række kompetencer af den udenlandske læge, der skal virke som læge i en dansk kontekst.

Under tilrettelæggelsen og i selve afviklingen af undervisningen skal man stræbe mod at skabe sammenhæng mellem læringsrum og praksisrum. En forudsætning for at skabe en sådan sammenhæng er et velfungerende samarbejde i mellem de involverede parter  (arbejdsplads, medarbejder og underviser).

Et sådant samarbejde inkluderer:

• Afdækning af sprogdomæner (de kommunikationssituationer som den udenlandske medarbejder skal beherske).
• Kompetenceafdækning af den udenlandske medarbejder i forhold til de identificerede kommunikationssituationer. Dette sker gennem samtaler og udfyldelse af et specielt udarbejdet kompetenceafdækningsskema.
• Brug af autentisk materiale. Arbejdspladsen kan levere værdifuldt autentisk materiale til undervisningen, som fx journaler, konferenceoplæg, emails, osv.
• Inddragelse af gæstelærere fra arbejdsplads. Løbende feedback vedrørende den udenlandske medarbejders progression – og evt. vanskeligheder.
• Evt. etablering af sprogmentorordning på arbejdsplads. En sprogmentor er en nær kollega, der støtter sprogtilegnelsen og som samtidig fungerer som kulturformidler.
• Etablering af et læringsmiljø på arbejdspladsen, hvor det er legalt at bruge og afprøve sproget i forskellige situationer, selvom man endnu ikke behersker det 100 %.
• Midtvejs og slutevaluering i forhold til mål og indhold.

 To afgørende ændringer skal til for succes

”Integration eller inklusion på arbejdsmarkedet” et højt prioriteret område i disse år, men skal det lykkes, skal der ske to afgørende ændringer.

Fokus skal flyttes fra alene at ligge på den udenlandske medarbejders manglende sproglige kompetencer til at omfatte alle de kompetencer, der kræves af den udenlandske medarbejder for at indgå på lige fod med øvrige medarbejdere.

Tillige skal der ske en ændring af perspektiv, så man ser og anerkender integration som en gensidig proces, hvor arbejdspladsen anses som en væsentlig, ligeværdig og ansvarlig medspiller.