På rejser med Grundtvig-projekt

Randi Hundebøll, der er forstander på Daghøjskolen De Frie Fugle, har gennem mange år brændt for det internationale. Det har ført til flere kontakter til andre lignende institutioner i udlandet, der beskæftiger sig med kvinder og deres udvikling. Igennem flere år har lærerne og nogle kursister derfor haft mulighed for at komme på forskellige former for studiebesøg, bl.a. til Holland, Tjekkiet og England. Senest er daghøjskolen kommet med i et Grundtvig Læringspartnerskab, som et tysk Frauenakademie tog initiativ til. Udover de danske og tyske institutioner, deltager også skoler og organisationer fra Irland, Nordirland, Ungarn, Spanien og Polen.

Kvinder i interaktion

”Vores projekt hedder Women in interaction og handler om, hvordan vi kan forme vejen ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet. Deltagerne har været meget forskellige. For nogle kvinders vedkommende, f.eks. tyskerne, som har været hjemmegående i nogle år, mens de har fået børn, handler det om at komme tilbage til arbejdsmarkedet, mens det for andres vedkommende, f.eks. nogle af de danske kvinder, drejer sig om at komme ind på arbejdsmarkedet”, fortæller Randi Hundebøll. 

De danske kvinder, der er med i projektet, er bistandsklienter, sygedagpengemodtagere eller førtidspensionister.

”De fleste af de danske deltagere er enlige mødre og er ikke vant til at rejse eller møde folk fra andre lande. De er yngre end mange af de andre kvinder, f.eks. fra Tyskland og Irland. Så på den måde har det været spændende at få enderne til at mødes og se forskellene og lighederne”, siger Randi Hundebøll. 

Kreativiteten i fokus

Det kreative har været omdrejningspunktet for projektet. 

”På første år startede deltagerne i hvert land med at udvikle en fotoudstilling, hvor kvinderne skulle vise de tanker, de havde omkring barrierer og forhindringer i forhold til at komme ud på arbejdsmarkedet. Siden har vi så mødtes i de forskellige lande og holdt workshops. Fotoudstillingen har været med på disse møder og er derved gradvist blevet udvidet gennem årene. Det har været en meget kreativ proces”, siger Randi Hundebøll.

Eksempelvis blev der på et af projektmøderne holdt en workshop, hvor hver deltager skulle lave en brik til et puslespil med et billede af, hvordan de ser sig selv og med beskrivelser af, hvem de er, hvilke interesser de har, og hvad det er, der optager dem. Til sidst blev alle de forskellige kvinders brikker sat sammen i et stort puslespil. Et andet af projektets sidste møder, som blev holdt i Irland, havde titlen Awakenings.

”Det handlede om, hvad de forskellige deltagere har oplevet som øjenåbnere i forbindelse med projektet. Som redskab i de forskellige workshops arbejdede vi med ”Story Quilts”, hvilket vil sige, at vi ved hjælp af filt og ord arbejdede på at lave en form for kreativt billedudtryk”, siger Randi Hundebøll. 

Både kursister og lærere

Projektet har nu løbet over tre år, og undervejs har mange af daghøjskolens kursister og lærere haft mulighed for at være med. Op til møderne i de andre lande har kursisterne forberedt sig – og efterfølgende har de fortalt om deres oplevelser for de øvrige kursister på daghøjskolen. Ligeledes har daghøjskolen også selv været værter for et møde. Her blev arbejdsopgaverne fordelt sådan, at nogle lærere og kursister arbejdede på at forberede maden, nogle arbejdede på at producere til fotoudstillingen, nogle lavede planer for de tre-fire workshops, der skulle afholdes, og nogle planlagde underholdning til fest om aftenen.

”Der er ingen tvivl om, at både kursister og lærere har fået meget ud af at deltage i dette projekt. Vi kunne jo have valgt at deltage i et projekt kun for lærere, men dét, at projektet også har været for vores kursister, har givet rigtig meget. Vi kan jo se, at de tager nogle enorme skridt. Eksempelvis var der én af kursisterne, der efter fem dage i Polen sagde, at det at deltage i det møde havde betydet lige så meget som et helt år af hendes udvikling. Så på den måde er det meget givende for os lærere at opleve, at de får så meget ud af det”, siger Randi Hundebøll og uddyber: 

”Hele rejsen og det at flytte sig er en kæmpe barriere for mange af vores kursister, men når det lykkes, så bliver det jo en fantastisk oplevelse. Én af lærerne har fortalt, at da hun var i Nordirland med to kursister, der oplevede hun, at de først kom til at sove omkring klokken halv fire hver nat, fordi hende hun sov sammen med, som var en kursist herfra, havde så mange spørgsmål om hele den politiske situation, de nordirske kvinders vilkår og hele verden, så hun næsten ikke kunne falde i søvn. Så på den måde giver det altså fantastisk meget.”. 

Små og store udfordringer

Det er dog ikke alle kursisterne, der har lige let ved at omstille sig til de nye oplevelser på møderne i de andre lande. 

”Vi har oplevet, at nogle af pigerne bliver negative, når de ikke kan se Esbjerg mere. Så bliver de utrygge, og så bliver de nogle brokke-hoveder, der spørger igen og igen. Det skyldes, at de slet ikke er vant til at rejse, bare at slappe af og lade det gå, som det kommer. Det er utroligt svært for nogle af dem bare at være der og åbne op mod de andre. Så det skal man som lærer kunne tackle, at vi også har nogle med, som synes, at det er svært at deltage. F.eks. havde vi i Tyskland en dramaworkshop, som jo er noget af det, man kan gøre på tværs af sprog, og det var altså en kæmpe udfordring for nogle, mens det for andre var hylende morsomt at gå rundt med klovnenæser på og virkelig leve sig ind i det. Men uanset så rører det noget i kursisterne, så de tør de lidt mere næste dag”, mener Randi Hundebøll.

Overvejelser og udbytte

Før Daghøjskolen blev involveret i Grundtvigprojektet, var Randi Hundebøll lidt nervøs for, om det ville være for svært at udarbejde ansøgningen om et Grundtvig Læringspartnerskab, og om hele den proces ville blive for omfattende. Men det forløb enkelt. Via et kontaktseminar fik de kontakt til andre institutioner, som viste sig at være nogle gode partnere i projektet. 

”Vi har ikke oplevet etableringen af projektet som noget problem. Vi har haft en god koordinator i vores tyske partner – og selve projektet har været drevet af lærernes lyst og engagement i de forskellige lande. Som daghøjskole har vi ikke noget pensum, vi skal nå, så vi har betragtet projektet som del af det at være på daghøjskole og som en integreret del af undervisningen. Derudover har vi her på skolen en lokalaftale, og det betyder, at vi regner de timer, vi bruger på projektet, som arbejde og fritid. Kort sagt handler det om at prioritere, hvor man vil lægge indsatsen, og hvad har man lyst og kræfter til. Det tror jeg, det gør alle steder”, siger Randi Hundebøll. 

Til gengæld er der ifølge Randi Hundebøll heller ingen tvivl om, at prioriteringen lønner sig og giver et meget positivt afkast. 

”For lærerne og daghøjskolen som helhed har det givet nogle fantastiske oplevelser. Det har betydet, at vi har oplevet og fået inspiration fra kvindeprojekter andre steder fra – f.eks. i forhold til at arbejde kreativt og tilrettelægge undervisningen på nye måder. Det gør, at vi ser på os selv med nye øjne, og at vi har lyst til at inddrage nye ting i undervisningen”, siger Randi Hundebøll og tilføjer: 

”I EU-sammenhæng er verden blevet mindre samtidig med, at den også er blevet udvidet. Vi har fået et mere nuanceret billede af de andre lande, end vi havde før – og det gør, at vi pludselig kan se forskelle og ligheder meget tydeligere. Derudover har det at være med i projektet også givet noget anerkendelse ud ad til. For eksempel har vi fået viceborgmesteren til at komme og åbne det internationale seminar, vi har fået en del omtale i de lokale medier, og vi har fortalt om projektet til møder med kommunen.Det giver noget respekt”. 

Små sikre synlige succeser

Randi Hundebøll slutter med at give nogle gode råd til andre, som kunne tænke sig at gå i gang med et Grundtvig Læringspartnerskab. Det handler om de fire s'er, der er blevet forstanderens motto, og som afspejler sig i hendes egen tilgang til daghøjskolen, nemlig at skabe små sikre synlige succeser: 

”For det første er det vigtigt, at det ikke er én enkelt person, der står med ansvaret for at deltage i et Grundtvig-projekt, men at det er noget, man er fælles om i lærerkollegiet, så man har nogle at sparre med. For det andet skal man ikke afholde sig fra at tage kursister med på rejser og til møder, da det er noget af det, der giver mest. Derudover skal man lade være med at slå alt for store brød op fra starten, men se hvad det udvikler sig til. Dernæst synes jeg, at det er vigtigt, at man ikke kun lader ordene fylde, men at man laver noget konkret sammen. Det er i hvert fald det, vi har oplevet, var sjovest. Endelig vil jeg sige, at man skal tage det som en fantastisk gave at få mulighed for at møde spændende, dejlige mennesker fra andre lande og opleve de her lande indefra. Det er det at møde krop og sjæl i andre lande, at opleve venskaber og opleve, at man kan forstå hinanden på tværs af de kulturelle grænser, der giver mest“, slutter Randi Hundebøll.