Potentialer og faldgruber i Emerging Markets

Af Tore Daa Funder, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.

Den fantastiske og totalfredede bygning på Frederiksberg, der i dag rummer Det kongelige Danske Musikkonservatorium, dannede rammerne om årets Study in Denmark-konference – og den blev indledt af den nyslåede uddannelsesminister Morten Østergaard.

Årskonferencen 2011 nød godt af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, som både lagde rammerne til begivenheden og leverede musikalske indslag fremført af nogle af konservatoriets internationale studerende.

Det overordnede tema var de enorme muligheder og dybe faldgruber, som tidens globale udvikling rummer for Danmark som uddannelsesland. Samlebetegnelsen ’Emerging Markets’ bruges om en række af lande, der med deres rivende økonomiske og samfundsmæssige udvikling gør dem til højst interessante brikker på den globale spilleplade. Her fokuserer man ofte på de såkaldte BRIK-lande: Brasilien, Rusland, Indien og Kina.

Hvorfor interessere sig for BRIK, Next Eleven etc.?

BRIK-landene og andre vækstlande sætter i stigende grad deres aftryk på den politiske og økonomiske verdensdagsorden. Lande som Indien og Brasilien har en voksende ’ung’ befolkning, og demografien vil således spille en stor rolle ift. fremtidens uddannelses- og arbejdsmarked. Indien forventes inden for kort tid at overhale Kina i behovet for uddannelsespladser, mens Europa, Japan og Kina vil opleve en aldrende befolkning.

I studieåret 2009/2010 var der 179 danske studerende på udvekslingsophold i Kina samt under 10, der er ved at tage en hel uddannelse i Kina. Til sammenligning var der 1.194 kinesiske studerende på en hel uddannelse og 153 på udvekslingsophold i Danmark. Kina er dermed det tredjestørste afsenderland af studerende til Danmark efter Sverige og Norge. Det er i større grad lykkedes Danmark at tiltrække kinesiske studerende til landet end studerende fra de andre BRIK-lande.

I dag er studentermobiliteten og uddannelsessamarbejdet mellem Danmark og BRIK-landene på et lavt niveau (hvis man ser bort fra antallet af kinesiske studerende i Danmark). Øget mobilitet og uddannelsessamarbejde er afgørende for at Danmark får øget økonomisk samkvem med BRIK-landene og dermed øget vækst i fremtiden.

Flere danske studerende med erfaringer fra BRIK-landene er attraktive medarbejdere for danske virksomheder herhjemme og i udlandet. Konkurrencen på det globale uddannelsesmarked mht. rekruttering af talent vil kun blive skærpet fremover – de uddannelsesinstitutioner og lande der er etableret i BRIK-lande m.fl. vil give de andre baghjul.

Kundskab, samkvem og internationale relationer er svaret

Uddannelsesminister Morten Østergaard åbnede konferencen og svarede derefter på spørgsmål fra salen.

Morten Østergaard indtog konferencens scene med nogle indledende bemærkninger om BRIK-landenes hastigt voksende styrke og den udfordring, de udgør for de europæiske økonomier. Han tøvede dog ikke, når han skulle pege på nøglen til løsningen på denne udfordring – den ligger i en øget udveksling med de nye vækstlande. Især skal Danmark lægge sig i selen for at tiltrække studerende, forskere og unge talenter:

”Vi har brug for kendskab til de ny vækstlande. Kendskab til markederne, til sproget og til kulturen. Her er tilgang af internationale studerende og mere uddannelsessamarbejde på tværs af grænserne centralt. Jeg er ikke i tvivl om, at et større samspil mellem Danmark og de nye vækstlande om mobilitet, uddannelse og forskning også vil bidrage til mere handel og flere investeringer.”

Bedre fastholdelse skaber vækst

Det kan umiddelbart være lidt vanskeligt at erkende det brændende behov for arbejdskraft ude fra, når man skæver til de aktuelle tal for ledigheden i Danmark. Men der er to forhold, der spiller ind. Dels er der tale om et behov, der først og fremmest opstår i de demografiske fremskrivninger, dels er det udenlandske kandidater med særlige kvalifikationer, der er et stort behov for. Derfor skal deres vej til og ophold i Danmark – som studerende eller som færdiguddannede – gøres så glat som muligt. Her betonede Morten Østergaard eksempelvis institutionernes rolle ift. de internationale studerende:

”Grundlæggende har vi et ansvar for, at de internationale studerende falder godt til. Det er en vigtig opgave for uddannelsesinstitutionerne at skabe gode rammer for de internationale studerende. Og det er vigtigt, i samarbejde med erhvervslivet at hjælpe de studerende med at få fx et studiejob eller anden tilknytning til danske virksomheder. Det tror jeg er afgørende for, at de internationale overvejer at blive i Danmark og komme ind på arbejdsmarkedet.”

Internationalisering er mere end handel og vækst

Mod afslutningen af sit indlæg slog uddannelsesminister Morten Østergaard endnu et slag for uddannelsernes internationalisering og et globalt udsyn i uddannelsessektoren. Dagens indiske medstuderende kan nemlig vise sig at være morgendagens handelspartner:

”Det er vigtigt, at internationalt uddannelsessamarbejde og mobilitet ikke ses som et isoleret område. Uddannelsessamarbejde på tværs af landegrænser er en væsentlig faktor i bestræbelserne på at udvikle samarbejdet mellem Danmark og de nye vækstøkonomier.”

Hør Uddannelsesminister Morten Østergaards tale her.

Globale uddannelsestrends med national betydning

Daniel Guhr: "Danmark kan gøre en forskel."

Den internationalt anerkendte ekspert Daniel Guhr leverede et væld af statistik og information om det globale uddannelsesmarked. Han lagde ud med at konstatere, at Danmarks markedsandel af det globale uddannelsesmarked er under en halv procent. Alligevel mente han, at der er potentiale for Danmark til at gøre sig gældende.

Eksperten fremlagde en vision for uddannelsesmarkedet i fremtiden, der placerede Asien som fortiden, Mellemøsten som nutiden og Sydamerika og Afrika som fremtiden. Men pointen var, at udviklingen går hurtigere og hurtigere og både Danmark og de danske institutioner skulle forholde sig til disse trends. Daniel Guhr pegede på nogle muligheder for Danmark:

• Udnyt fremtidig vækst i efterspørgsel på erhvervsrettede/professionsrettede uddannelser.
• Brug Danmarks særlige kompetence indenfor velfærdsuddannelser.
• Sats på ’pathway’ models – altså overvej forberedende engelskkurser o.l. for selv at skabe fødekanaler.
• Understøt og motiver alle internationale studerende til at lære dansk.
  

Small is beautiful

Daniel Guhr påpegede, at Danmark allerede har et kvalitetsprodukt – uddannelse – der er internationalt anerkendt. Det er således ikke ekspertens anbefaling at afskaffe tuition fees for studerende fra lande uden for EU, da ”gratis” uddannelsestilbud signalerer discount. Guhr henviste her til sit hjemland Tyskland, der tilsyneladende har vanskeligt ved at tiltrække dygtige studerende, netop fordi det stort set ikke koster noget. 

Som et lille land med en forsvindende lille markedsandel skal Danmark måske ikke altid følge trop, når hele verden f.eks. flokkes i BRIK-landene. Størrelse betyder noget, og det kan være svært at gøre sig gældende blandt store spillere som USA, Canada og UK. Måske burde Danmark i stedet forsøge at skue længere ud i horisonten og satse på lande, der bliver fremtidens vækstlande.

Hør Daniel J. Guhr's 2. session her.

Boots on the ground-strategi er nødvendig

Peter Friese: "Tilstedeværelse er afgørende."

Pointen om det lille lands unikke muligheder blev gentaget i eftermiddagens oplæg fra Peter Friese, Prorektor på Professionshøjskolen Via University College, der fortalte om VIA’s aktiviteter i Kina og hvordan det er svært at få ørenlyd i Shanghai. De har i stedet for valgt at etablere sig i Chengdu (næste vækstbølge i Kina). Peter Friese efterlyste også en større bevidsthed om Danmarks position overfor et land som Kina, hvor han nok mente der var plads til et vist mål ydmyghed.

Sagt på en anden måde, bør man nok huske på at stille sig selv spørgsmålet – hvem har mest brug for hinanden? VIA arbejder i Kina ud fra den strategi, at det er nødvendig med tilstedeværelse (boots on the ground-strategi) for at blive taget seriøst af de kinesiske samarbejdspartnere.

Peter Friese understregede i sit oplæg, at VIA allerede er i gang med at praktisere nogle af de muligheder, som Daniel Guhr pegede på. VIA har etableret sig i Kina med alle deres uddannelsesområder, og perspektivet er ”Et organisk kredsløb” mellem aktiviteterne i Danmark og udlandet, og at systemeksport af uddannelse sker i samarbejde med professionspraksis. VIA er nu gået i gang i Sydafrika med deres velfærdsuddannelser, og også hér er sigtet at få etableret ”Et organisk kredsløb”.

Hør Peter Frieses oplæg her.

Dagens andet musikalske indslag bød på scener fra en opsætning af Askepot - fremført af et vokalensemble med international besætning.

Den afrundende debat rammede konferencen pointer ind

Både Peter Frieses og Anya Eskildsens, Direktør på Niels Brock, Erhvervsakademiet Copenhagen Business, fremstilling af deres aktiviteter i vækstmarkeder pegede på, at Danmarks og danske videregående institutioners engagement ude i verden startede for mange år siden, og at nogle institutioner er nået ganske langt i deres bestræbelser.

Men motiverne for at engagere sig i verden omkring os er ændret. På et spørgsmål fra salen om, hvorfor institutionerne overhovedet skulle give sig i kast med at engagere sig i disse ret besværlige markeder, gav Ulla Gjørling, International chef ved Aarhus Universitet, et klart svar: Fordi de bedste hjerner ikke nødvendigvis altid er danske. Også Marianne Løkke Jakobsen, Leder af internationalisering og vejledning på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, understregede, at konservatoriet var helt afhængig af adgang til internationalt talent for at opretholde det høje faglige niveau.