Praktik i udlandet – slå to fluer med et smæk

Per Thomsen

I stillingsannoncer er fællesnævneren oftest, at virksomheder ønsker medarbejdere, der både er fagligt dygtige, arbejder målrettet, har udlandserfaring, kan begå sig i fremmede kulturer og kan begå sig på mindst ét fremmedsprog. Endvidere ønsker virksomheder medarbejdere, der er fleksible, selvstændige og beslutningskompetente.

Så tænkte jeg: Det er lige definitionen på en elev eller lærling, der har været i praktik i udlandet som led i sin erhvervsfaglige uddannelse.  Hvem vil ikke gerne slå to fluer med et smæk og både få udvidet sine kvalifikationer gennem læretiden og samtidig få svendebrev på det – hvor svært kan det være?

I mit arbejde gennem flere år som koordinator for de elever, vi på EUC Syd sender til udlandet, får jeg ofte stillet spørgsmålet: ”Hvad skal det gøre godt for? Er det ikke godt nok, det som vi lærer herhjemme?” Spørgsmålet kan komme fra både lærere og elever.

Mit svar varierer selvfølgeligt fra gang til gang, men her er nogle af mine argumenter for, hvorfor vi skal sende mange flere elever og lærlinge på uddannelsesforløb i udlandet.

Hvis vi vil udvikle os, kan vi ikke længere klare os med det vi gør i Danmark. Alle større danske virksomheder har hele Jorden som marked, og det stiller naturligvis bestemte krav om kompetencer og færdigheder til den arbejdskraft, der skal indgå i disse sammenhænge. Krav som ikke udelukkende kan læres på en dansk arbejdsplads - eller på skolebænken. Her kommer sprogfærdigheder, kendskab til fremmede kulturer, læring i anderledes eller nye metoder, fleksibilitet og meget mere ind.

Den tid hvor vi (Danmark) var førende på en lang række områder, er forbi. Vi må arbejde hårdt for at følge med i en udvikling, der går hurtigere og hurtigere. Som eksempel på denne hurtige udvikling er mange lærebøger faktisk er forældede, den dag de udkommer. Derfor er det vigtigt, at vi kommer ud og ser, hvad der sker, prøver tingene af og bliver dus med det nye. Hvis man som elev arbejder med biler fra Mercedes, hvorfor så ikke få et praktikophold på fabrikken, hvor de produceres? Hvis man arbejder med mad, hvorfor så ikke tage til Frankrig eller i Italien og lære håndværket på en restaurant med Michelin-stjerner?

Tidligere tog elever og lærlinge i udlandspraktik med gennemsnitlig varighed på 9 måneder. Tendensen de senere år er gået mod kortere perioder - faktisk er den gennemsnitlige varighed på udlandsophold faldet til 6 måneder. De unge vil ikke længere binde sig for lange perioder i udlandet. De skifter gerne både arbejdsplads og land ud. Det er også blevet mere almindeligt, at de hopper fra, kort før de skal af sted, da der pludselig er dukket noget mere interessant op herhjemme. Det skal man som international koordinator naturligvis forholde sig til.

Uden at have en sikker løsning på det problem vil jeg påstå, at jo bedre de unge mennesker er forberedt på udlandsopholdet, jo mere forpligtede føler de sig, og jo større er chancen for, at de tager af sted, gennemfører opholdet efter planen og vender tilbage med store oplevelser i rygsækken. Det betyder desuden, at de får flere og bedre kompetencer og dermed udvider deres fremtidige jobmuligheder.

Som lærer er det meget givende at arbejde med at sende elever i praktik i udlandet. Det giver mulighed for at besøge andre lande, se fremmede skoler og virksomheder, se andre læringsmetoder, opbygge et netværk af faglige kolleger, der hele tiden hjælper en med at holder sig ajour, og endelig at arbejde med projekter på tværs af grænserne. Det betyder selvfølgelig, at man skal bruge fremmedsprog, når der kommunikeres, men det udvikler sig forbløffende hurtigt, når det bruges. Det bliver selvfølgelig nødvendigt at rejse og arbejde på nogle forskudte tidspunkter. Men der ligger der en verden af muligheder og oplevelser og venter derude. Lige til inspiration til egen undervisning.