Sæt elevernes læring i centrum – forudsætningerne for et godt Comenius Skolepartnerskab

Hans Ulrik Vadmann.

Frederikshavn Gymnasium er i disse måneder ved at afslutte et 2-årigt Comenius Skolepartnerskab med en fransk, en tysk og en italiensk skole. Omdrejningspunktet for projektet har været mad og de betydninger, man i de forskellige lande forbinder med fx camembert, ravioli og rødkål.

”Det har været en kæmpe succes”, fortæller Hans Ulrik Vadmann. ”Mad er jo en central del af enhver kultur, fordi spisning er omgærdet af så mange traditioner og ritualer. Samtidig er mad et spørgsmål om sundhed, sygdom, livsstil og smag, og det kalder på de unges naturlige engagement.”

Eleverne har arbejdet med emnet i bl.a. natur- og sprogfagene og brugt fagenes metoder til at undersøge de udenlandske partnerklassers madkulturer. Holdene har så udvekslet informationer om emnet, og undervejs i forløbet har partnerskolerne på skift været værter for møder. Der har eleverne haft lejlighed til at afprøve deres teser og viden om hinanden ved at holde foredrag.

Også om de andres madkulturer, vel at mærke.

Fra lærer- til elevsamarbejde

Frederikshavns Gymnasium har trukket på erfaringer fra tidligere samarbejder, og det har ifølge Vadmann hjulpet dem til at skærpe fokus på de ting, der afgør om et projekt bliver en succes eller en lunken affære.

Gymnasiets første Comenius projekt fandt sted for 10 år siden. Dengang byggede de samarbejdet op om flere parallelle forløb, hvor skolerne underviste i samme emner i de forskellige lande. ”Det samarbejde fik lærerne en god international erfaring ud af, for det var dem, der samarbejdede i projektet. Men elevernes udbytte var nok ikke meget forskelligt fra det, de kunne have opnået ved almindelig undervisning”, konstaterer Vadmann.

Deraf lærte Frederikshavn Gymnasium blandt andet, at det er en forudsætning for et vellykket projekt, at eleverne sættes i centrum og bringes i spil over for hinanden på tværs af grænserne. 

”Det er afgørende, at eleverne reelt kommer til at arbejde sammen”, fortsætter Vadmann. ”De skal gøres afhængige af hinanden ved fx at forberede fælles oplæg eller ved at skulle levere materiale til hinandens fremstillinger.”

Et internationalt læringsudbytte forudsætter, at der er væsentlige dele af arbejdet, der ikke kan gennemføres uden reelt samarbejde, pointerer han.

Erfaring, motivation og læring

En anden afgørende forudsætning er, ifølge Vadmann, at eleverne faktisk kommer til udlandet og gør sig personlige erfaringer med kulturmødet. ”Comenius er en mulighed for at få placeret eleverne i autentiske kommunikationssituationer.

Den selvtillid og motivation eleverne vender hjem med, efter at de har deltaget i en international arbejdsgruppe og boet hos en værtsfamilie, er virkelig noget der rykker”, understreger Vadmann. Og så er det rent sproglige udbytte endda ufortalt.

Eleverne lærer væsentligt mere, fordi de samler viden i en praktisk, ”hands on” sammenhæng, mener Vadmann. ”De lytter og lærer mere, når de har fingrene direkte i fadet. Og så hjælper det også på både fliden og kreativiteten, hvis man om kort tid skal holde oplæg foran lærere og elever fra et fremmed land”, forklarer han.

”Comenius lægger op til en dialog og en dynamik mellem klasserne, som både styrker elevernes interkulturelle kompetence og studiekompetence”, pointerer Vadmann.

Almen, international dannelse

Comenius projekter er også dannelsesprojekter, påpeger Vadmann. Inden eleverne slippes løs i kommunikationen med de udenlandske klasser, skal de undervises i hensigtsmæssig adfærd. ”Man kan kalde det et grundkursus i almen, international dannelse”, forklarer Vadmann.

”Vi lærer eleverne at nærme sig det fremmede i stadier. Det er en meget essentiel del af det, vi kalder interkulturel kompetence”, fortæller han. ”Dansk jovialitet og ”goddaw do” er ikke altid vejen frem.”

Og det gælder selvfølgelig også for lærerne. Vadmann anbefaler nybegyndere i internationalt samarbejde at bruge kræfter på at lære deres partnere godt at kende, inden samarbejdet begynder. 

Det er vigtigt at turde stille krav over for sine partnere, understreger han. Også omkring ømtålelige emner som fx elevernes reelle sproglige og faglige niveau, skolernes økonomi og faciliteter og så videre. Spillereglerne skal være klare for såvel lærerne som eleverne.

Comenius som afsæt

Endelig anbefaler Vadmann, at de internationale aktiviteter indtænkes og bruges i alt det andet, der foregår på skolen. ”Comenius bør være et afsæt for nytænkning og udvikling”, mener han.

Efter deres første Comenius projekt nedsatte Frederikshavn Gymnasium derfor et internationalt udvalg, som Vadmann er formand for. Det har udarbejdet en international strategi, som hjælper til at fokusere aktiviteterne og brede dem ud over hele skolen.

”Eleverne skal ikke bare observere og underholdes, de skal motiveres og inspireres af en faglighed, hvor interaktion og læring virkelig er prioriteret!”, erklærer Vadmann.

Afslutningsvis råder han internationale nybegyndere til at gå langsomt frem: ”Start med en stor vision og et moderat ambitionsniveau. Mange skoler forventer sig for meget af deres første projekt, og bliver det en skuffelse, kan det være svært at overtale kollegerne til at lægge kræfter i et nyt.

Start hellere i det små og husk at nurse det internationale netværk, for det er forudsætningen for at holde dampen oppe på længere sigt”, slutter han.

Forudsætninger for et højt udbytte af Comenius Skolepartnerskaber

• Eleverne skal være omdrejningspunktet
• Fagligheden skal være styrende
• Kulturmødet er vigtigt
• Grundig forberedelse af eleverne er vigtig
• Begynd i det små
• Fokusér skolens internationale kræfter