Skal voksenundervisere professionaliseres?

Af Annette S. Gregersen, Styrelsen for International Uddannelse.

I den uformelle uddannelsesverden efterspørger man traditionelt ikke eksamenspapirer, når man vurderer underviseres færdigheder og kompetencer. Vigtige parametre har været engagement, ildhu og gejst i forhold til samvær med voksne og lysten til at lære fra sig.

Men nye muligheder for bl.a. real-kompetencevurdering som redskab til større inddragelse af voksne på arbejdsmarkedet medfører krav til voksenunderviseres reelle undervisnings-kompetencer.

Ligeledes er det støt stigende uddannelsesniveau i Danmark med til at sætte større og større fokus på forventninger hos de voksne studerende om, at underviserne naturligvis har ’papirer’ på deres kompetencer.

Den traditionelle voksenunderviser

I december 2009 deltog Styrelsen for International Uddannelse i en Grundtvig-konference i Hasselt i Belgien om professionalisering af voksenundervisere.

Konference indeholdt flere oplæg og diskussioner om, hvad god undervisning er, og den fokuserede endvidere på, hvorvidt yderligere kvalifikationer er centrale og nødvendige.

Konferencen i Hasselt signalerer et vendepunkt i opfattelsen af den gode voksenunderviser i Grundtvig-regi. Voksenundervisere er ofte autodidakte eller selvlærte, dvs. mennesker der har tilegnet sig kvalifikationer og kompetencer på deres vej gennem livet.

De har anvendt disse selvtillærte kompetencer i et undervisningsperspektiv i relation til voksne i læring. Der har ikke været tradition for at skele til eksamenspapirer og andre former for dokumentation af kompetencerne.

Grunden er givetvis den, at man tænker voksne som mennesker, der selv opsøger ny læring og derfor er motiverede i deres valg af aktivitet. Der har således været mere fokus på at finde dygtige praktikere, som er i stand til at videregive egne erfaringer til andre voksne, end på disse underviseres dokumenterede kvalifikationer og eksamensdokumenter. Fx er undervisere på daghøjskoler, aftenskoler og produktionsskoler ofte meget dygtige håndværkere, selvlærte eller med et mesterforløb bag sig.

Med afsæt i en lidt forenklet inspiration fra Grundtvig kan man sige, at den enkelte undervisers formidlingsevne betyder mere end underviserens formelle eksamenspapirer. Samværet mellem den lærende og underviseren beror på et involverende og inspirerende samvær, hvor underviseren giver sin viden og ekspertise videre til den lærende.

Fokus på begrebet om livslang læring

EU-Kommissionen har via sin handlingsplan gennem en årrække italesat begrebet om livslang læring. Begrebet er nu ved at blive implementeret i de nationale uddannelsespolitikker.

I voksenunderviserperspektiv har det naturligvis en betydning, at der både i dansk og europæisk uddannelsessammenhæng fokuseres mere og mere på uddannelse i et livslangt kvalificeringsforløb. Voksen- og efteruddannelse spiller også en vigtig rolle i den danske strategi for livslang læring.

I Danmark er fx VUC’er og sprogskoler repræsentanter for uddannelsesinstitutioner i det formelle uddannelsessystem, men størstedelen af voksenlæringen foregår i det uformelle og det ikke-formelle uddannelsesrum.

Behov for efteruddannelse

Begrebet om livslang læring medfører imidlertid, at også uddannelsen af voksenundervisere må professionaliseres og sættes ind i mere formelle rammer. Den selvlærte underviser har mulighed for at søge en realkompetencevurdeing af sine færdigheder, eller underviseren kan søge et efteruddannelseskursus med diplom eller anden form for dokumentation af de tilegnede kompetencer. Den autodidakte voksenunderviser må således tilegne sig en professionsprofil i relation til sine aktiviteter.

I Grundtvig-programmet er der udviklet nye aktioner, der giver mulighed for, at netop lærere, ledere og andre med aktiv praksis i forhold til voksnes læring kan søge midler til en selvtilrettelagt efteruddannelsesaktivitet i et andet europæisk land, fx et undervisningsophold på en institution, 'jobshadowing' i en relevant forening o.l. Se mere om disse muligheder herunder.

En ny professionsvoksenunderviserprofil?

En ny, professionel profil for voksenundervisere er i sin vorden i de uformelle og ikke-formelle Grundtvig-miljøer i Danmark. I den formelle underviserverden, som fx VUC, har der i flere år været fokus på læringsteorier og læring som begreb.

Denne øgede fokusering afspejler sig i flere af Grundtvig Læringspartnerskaberne, hvor udvikler europæiske tilgange til undervisningsmetodikker med de lærende i fokus.  Der er søgt midler til udvikling af fx storyline som metode, af portfolio og logbog som dokumentations- og evalueringsredskab samt e-læring og læringspraksisfællesskaber.

Tidligere har der været mest fokus på underviseren og hans eller hendes formidlingsevner, men med inddragelse af nyere læringsteorier er der nu fokus på, at læring foregår som psykiske læringsprocesser inde i hovedet på den enkelte lærende og/eller afprøves og italesættes i de sociale fællesskaber, som en klasse eller et aftenskolehold udgør.

Set i et voksenlæringsperspektiv er det spændende at følge de forskellige undervisningsmetodikker. Naturligvis vil voksenunderviserens læringssyn få stor betydning for undervisningens tilrettelæggelse: Lærer voksne bedst i en mesterlæresituation, eller lærer voksne bedst i selvstændig tilegnelse af en stofmængde?

Konference om lærerkvalificering

Styrelsen for International Uddannelse deltog i den tredje europæiske Grundtvig-konference om lærerkvalificering inden for voksenlæring i Hasselt i Belgien i december 2009. Temaet var professionalisering af voksenundervisere.

Læs mere om Grundtvig-konferencen her.

Konferencen husede ca. 100 deltagere fra både det formelle uddannelsessystem, den uformelle uddannelsesverden samt repræsentanter fra Grundtvig- programkontorer. Et vigtigt indhold på konferencen var diskussioner i arbejdsgrupper med afsæt i spørgsmål som ’hvordan motiverer vi voksenundervisere til mere uddannelse og efteruddannelse’ samt ’hvordan kan Grundtvig-programmet og det formelle uddannelsessystem samme udvikle gode efteruddannelsesmuligheder for voksenundervisere’.

Efteruddannelse med Grundtvig-programmet

Undervisere eller andre, der tilrettelægger læringsaktiviteter for voksne kan søge tilskud fra Grundtvig-programmet til et efteruddannelseskursus i ud-landet, hvor målet er at højne kvaliteten på læringsudbuddene i din institution/organisation.

Du kan læse mere Grundtvig-programmet hér.