Videre til indhold | Videre til menunavigation

28/11 2011

Spot den gode internationale uddannelseshistorie

Hvilke danske uddannelseshistorier har international interesse – og hvordan gør man udenlandske journalister opmærksomme på dem? Det var centrale spørgsmål på Study in Denmark-kontorets skriveseminar på Aarhus Universitet den 16. november.

Af Thomas Alexander Hoelgaard, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.

I konferencelokalet er der opstillet fire øer af borde. Der er lagt op til gruppearbejde. Det er onsdag morgen, og der er frisk kaffe på kanden. Vi er til skriveseminar på Aarhus Universitet.

Kend mediet og målgruppen

Efter en kort præsentation af Presseinitiativets tilskud til udenlandske journalistbesøg, står seminarets amerikanske journalist og oplægsholder klar med dagens første spørgsmål: Who is your audience?

It´s very important that you make clear whom you are writing to - and with what purpose in mind”, lyder Charles Ferro´s indledende pointe.

Som journalist for blandt andre Newsweek modtager han ofte opkald fra venlige sjæle, der mener, at de har en spændende historie, men som ofte rammer helt forbi målet.

”If you call the journalist, make sure you know whom he or she is writing for”. For selvom journalister nok er både dovne og travle, skal de nok stå parat, hvis din historie taler til deres målgruppe, forsikrer Charles Ferro seminardeltagerne.

Gå efter smalle medier

Det bringer Charles Ferro frem til dagens andet centrale spørgsmål: Hvilke danske uddannelseshistorier har interesse for internationale medier? 

- "When did you last come across a story about a foreign education institution in Danish mainstream media?”, spørger Charles Ferro ledende, da det for institutionerne ofte vil give mening at gå efter smalle medier såsom fagblade, ”and that requires research on your part”, fastslår Charles Ferro.

Undersøg markedet

For institutionerne er der således en opgave i at undersøge, hvem der skriver om hvad og til hvem i de lande, hvor man ønsker omtale. 

Hvis du for eksempel har gode erfaringer med canadiske studerende, er dette måske interessant for et canadisk uddannelsesmagasin. Hvis dine rumænske studerende elsker at studere i Danmark, er dette måske en god historie for studenteravisen på en af de studerendes rumænske institutioner.

"It's about conveying your story in a way that relates intimately to the receiver while also casting light on you as the sender," uddyber Charles Ferro.

Udenlandske journalister i din baghave

Charles Ferro påpeger desuden vigtigheden af at skabe sig et netværk blandt relevante journalister. 

Man kan for eksempel invitere en eller flere journalister til frokost og få en uformel snak om, hvad der rører sig på ens institution – ”no strings attached”. 

"In fact, several foreign journalists are living right in your backyard", understreger Charles Ferro med henvisning til de udenlandske journalister som er tilknyttet det Internationale Pressecenter i København (IPC).

Den gode pressemeddelelse er kort

Efter frokost fik deltagerne til opgave at skrive en kortfattet pressemeddelelse. Herefter blev pressemeddelelserne gennemgået i plenum, så man kunne se, at alle havde lyttet godt efter i timen. Styrelsen takker for en god dag.

 
 

Tilskud til udenlandske journalistbesøg

Via Presseinitiativet kan videregående uddannelsesinstitutioner søge om tilskud til udenlandske journalistbesøg, som styrker billedet af Danmark i internationale medier.

Sidst opdateret: 29/11 2011