Start vejledningen med en vurdering af den udenlandske uddannelse
Jan Andersen har vejledt udenlandske jobsøgende i mange år, men har stadig gavn af ”et professionelt kig på de formelle kompetencer”. Vurderingen fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering hjalp ham med at hjælpe polske Agata Wolonsewicz videre.
Af Finn Kjeller Johansen og Inger Bruun, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering
Agata Wolonsewicz er i godt humør, da hun besøger sin vejleder, Jan Andersen, på Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter. Dagen efter skal hun nemlig starte i praktik hos erhvervsnetværket Business Lolland-Falster.
Agata kom fra Polen i 2009, efter at hendes mand havde fået arbejde som tømrer i Danmark. Hun gik i gang med at lære dansk på sprogcentret, og her fik hun jobvejledning af Jan Andersen.
Som noget af det første bistod han Agata med at få sine polske eksamenspapirer vurderet hos Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (dengang CIRIUS). Vurderingen viste, at uddannelsen i niveau svarede til en dansk kandidatgrad inden for offentlig administration.
– Hvis jeg ikke havde haft jeres vurdering, ville jeg ud fra Agatas joberfaring have troet, det var en erhvervsuddannelse til sekretær, fortæller Jan. Agata havde nemlig i Polen arbejdet som kontorassistent, da det var den eneste jobmulighed på hendes egn.
Vurderingen fik Jan til at arrangere et møde med en vejleder ved Erhvervsakademi Sjælland.
– Jeg spurgte, hvilke arbejdsopgaver der ville modsvare Agatas kompetencer, og svaret var, at det ville være inden for innovation eller som medarbejder på store projekter.
– Men jeg var ikke gået ind ad den dør, hvis jeg ikke havde haft jeres vurdering. Selv om jeg har arbejdet med det her i mange år, har jeg stadig brug for dette professionelle kig på de formelle kompetencer.
Efterfølgende tog Jan kontakt til Business Lolland-Falster, som sagde ja tak til at få Agata i tre måneders praktik. Det er en arbejdsplads med fokus på internationale projekter og energi, og her kan hun udnytte sine kompetencer i et selvstændigt projekt.
– På sigt kan det hjælpe hende i fast arbejde, pointerer Jan.
Vigtigt jobsøgningspapir
Jan er flittig bruger af styrelsens vurderinger.
– Jeg har haft langt over hundrede inde til vurdering, siger han og forklarer:
– Det er ikke nok at se på de formelle kompetencer, men det er udgangspunktet. Det er dér, man tager afsæt som sagsbehandler.
– For mange af vores udlændinge er vurderingen et af de vigtigste jobsøgningspapirer overhovedet. Vurderingen omsætter den udenlandske uddannelse til noget, arbejdsgiveren kan forholde sig til.
For Jan er det vigtigt, at man beder om en vurdering så tidligt som muligt i forløbet:
– Kompetencegabet øges for disse mennesker, for mens de går på sprogskolen, bevæger arbejdsmarkedet sig.
Det er ikke altid, at vurderingen overgår forventningerne som i Agatas tilfælde.
– Men de døre, der lukker, er også positive, bemærker Jan.
– Folk kommer med en identitet omkring den uddannelse og det arbejde, de har haft, og hvis man fastholder dem i den identitet, på trods af at den ikke kan anvendes i Danmark, er det en blindgyde.
Så vurderingen kan være til gavn, uanset hvad den viser.
Tovholder for ansøgeren
Som vejleder er Jan på banen både før og efter vurderingen.
– Jeg er tovholder for de mennesker. Jeg er med, når de udfylder blanketten, og sikrer mig, at de papirer, styrelsen skal bruge, er til stede. Jeg sørger for, at ansøgerne får lavet kopier, og bekræfter kopierne.
– Hvis der mangler oversættelser, sørger jeg for, at papirerne bliver sendt til oversættelse. Hvis personen er på forsørgelse, anbefaler jeg sagsbehandleren, at kommunen betaler for oversættelsen.
– Når vurderingssvaret så kommer, gennemgår jeg det sammen med personen, tilføjer Jan.
Målretter jobsøgningen
På baggrund af vurderingen hjælper Jan den enkelte med at målrette jobsøgningen.
– Som med Agata afsøger jeg først lokalområdet, men ender ofte i Roskilde eller København.
Lolland-Falster har generelt mangel på store virksomheder, der kan opsuge velkvalificeret arbejdskraft. Og efter finanskrisen er jobmulighederne ikke, hvad de har været, konstaterer Jan.
I en del tilfælde kan et relevant uddannelsessted bidrage med ideer.
En person havde for eksempel fået vurderet sin uddannelse til at svare til en dansk procesteknolog. Jan henvendte sig så til en vejleder på en teknisk skole, der udbyder den pågældende uddannelse.
– Jeg beder typisk om en samtale på skolen sammen med personen, og jeg har aldrig fået afslag. Jeg spørger vejlederen, hvilke forslag han har til efteruddannelse, og hvor deres dimittender typisk får arbejde henne. Det næste er så at få arrangeret praktik eller finde jobåbninger.
Tag vare på kompetencerne
En vurdering fra styrelsen peger normalt på det uddannelsesniveau og det faglige område, som uddannelsen svarer til i Danmark, men det er ikke en beskrivelse af den enkeltes faktiske kompetencer.
Fremadrettet kunne Jan godt tænke sig, at vurderingerne gik mere i detaljer med, hvad den enkelte har lært. For ham er det en hjertesag at tage vare på de kompetencer, som den jobsøgende medbringer fra hjemlandet.
– Hvis en tømreruddannelse består af f.eks. 20 delkompetencer – man skal kunne lave et vådrum, spær, forskallinger osv. – så er der ingen grund til, at en bosnisk tømrer, der har de 14 delkompetencer, skal ud og tage en helt ny uddannelse, forklarer Jan.
Allerede for femten år siden begyndte han at lave projekter sammen med en lokal erhvervsskole for at få kompetenceafklaret flygtninge og indvandrere. Først var målgruppen bosniske tømrere og snedkere, siden levnedsmiddel- og metalfolk. I begge tilfælde fandt de fleste job.
Synliggørelse
Jan så gerne, at danske uddannelsessteder i højere grad tilbød kompetenceafklaring.
– Det handler om, at når udlændingene kommer til Danmark, er de usynlige for arbejdsgiverne. Arbejdsgiverne ved ikke, hvad deres uddannelse indeholder, og så kommer de ned bagerst i køen. Kompetenceafklaring kan gøre det synligt for arbejdsgiveren, hvad de kan tilbyde.
En anden mulighed for at synliggøre den enkeltes kompetencer er Kompetencekortet, som Jan selv var med til at sætte i værk. Kompetencekortet bruges især af jobcentre, som får den jobsøgende ud til kompetenceafklaring på en virksomhed.
Jan håber, at kortet kan blive videreudviklet og få en større udbredelse.
– Jeg mener stadig, at ideen med et kompetencekort som et landsdækkende, anerkendt jobsøgningsredskab er helt rigtig.
Læs mere:
Vurdering som tilbud til medfølgende ægtefæller
– Veluddannede folk, der bliver headhuntet hertil, har typisk veluddannede ægtefæller, siger vejleder og projektkonsulent Jan Andersen.
Agata fra Polen fulgte med sin mand til Danmark. Hun er universitetsuddannet og har givet sig selv tre år til at finde arbejde.
– Sådan er det for flere: Hvis det ikke er lykkedes efter to-tre år, rejser de hjem – og tager ægtefællen med sig, siger Jan.
– Hvis vi skal fastholde den arbejdskraft, der har slået sig ned her, er det vigtigt, at deres ægtefæller får hjælp og trives her.
Jan henviser til en undersøgelse, der viser, at de fleste af dem, der forlader Danmark igen, gør det, fordi ægtefællen eller familien ikke falder til.
”Come & Stay!” hedder et nyt projekt, som sprogcentrene i Guldborgsund og Næstved har igangsat sammen med Foreningen Nydansker. Projektet skal bl.a. inddrage virksomheder og styrke indsatsen for beskæftigelse af ægtefæller:
– I efteråret laver vi en række temaarrangementer for expats, og der vil Styrelsen for Universiteter og Internationalisering blive inviteret til at komme og fortælle om vurderingstilbuddet.
