Stenbroens sociale skadestue

”Vi er et sted, der arbejder med integration, og jeg ser det som vores opgave at være åbne over for mennesker med forskellig international baggrund. Der skal bruges rigtig meget energi på at skole EVS’erne til at begynde med, men så kan man få rigtig meget ud af dem.”

Thyra Smidt beretter om, hvordan Mødestedet følger de EVS’ere, der i tidens har været tilknyttet Her spiller det sociale medie Facebook en vigtig rolle. Opholdet har givet dem en enorm indsigt i andre mennesker, og deres arbejde er også med til at udvikle dem som personer. De oplever, at der bliver stillet krav til dem, og de vokser med rivende hast. Deres Facebook-profiler viser, at mange tidligere volontører ender med at blive ledere af sociale projekter i deres hjemlande – eller skriver speciale om integration.

Tyske Gerlinde Kern var EVS-volontør i Mødestedet i 2009. I løbet af opholdet, der varede under ét år, nåede hun at mestre det danske sprog til nærmest perfektion - og skaffe sig flere gode , danske venner. Vi mødte ved et tilfælde Gerlinde i Mødestedet, da hun havde taget nogle dage fri fra sit tyske studie for at besøge vennerne i Danmark. Hun fortalte med glød og entusiasme om det store udbytte, hun havde fået ved at være volontør. Du kan læse mere om ordningen her.

Kulturarbejde som et kald

Om sig selv fortæller Thyra: ”Jeg blev først ansat i Danmission, og senere sendt et år på undervisning i England. De fag, jeg fulgte, fokuserede på ’religions- og kulturmødet’. Min erfaringsballast stammer i høj grad fra denne tid. Eksempelvis boede jeg i en længere periode på et kollegium med en rig, etnisk spredning – jeg var én af de få europæere – og det ændrede mit syn på mange ting. Igen og igen havnede jeg i forskellige typer kulturmøde, der gav unik indsigt, respekt og forståelse.”

”Jeg tror, jeg er drevet af det, man i gamle dage kaldte ’et kald.’ Jeg er uddannet lærer, og jeg synes det er enorm givende at se mennesker udvikle sig i en læringsproces – det kan så enten være i klasser eller i mødet. Jeg kan godt lide at se, når mennesker bruger de ressourcer, de har. Jeg er nok et meget positivt menneske, og det skal man nok også være for at arbejde i dette miljø, hvor vi både arbejder inden for disse vægge og rykker ud og yder supervision, hvis det brænder på et sted ude i byen.”

Kulturmødets potentiale

Kulturmødernes indsigt har Thyra taget med i sit arbejde i ’Mødestedet: ”For vores gæster betyder et sted som dette, at vi ser dem som hele mennesker – det er vores stærkeste side. Vi ser vores gæsters svagheder, men også de områder, hvor de har styrker. Vi ser dem som medmennesker og som en del af et fællesskab.

I ’Mødestedet’ er fællesskabet og relationen mellem mennesker i højsædet. Der er mange indvandere, der lever i Danmark uden at møde danskere. Mødet – det møde man skaber, når man tager sit medmenneske i hånden – er af afgørende betydning. ”Her ligger vores vigtigste eksistensberettigelse”, slår Thyra Smidt fast.

På Mødestedet er mødet og samværet i højsæde.

Kirkelig forankring

Mødestedets kirkelige forankring er efter Thyra Smidts mening stærkt medvirkende til projektets succes. I fremmede kulturer er religionen en væsentlig og helt naturlig del af den enkeltes hverdag. I Danmark er det væsentlig anderledes – her er det religiøse nærmest en form for tabu, der meget sjældent tales om i samfundet. Smidt mener, at Mødestedet tør adressere spørgsmål om den enkeltes tro og livsførelse – og har dermed redskaberne til række ud til fremmede grupper, som det konventionelle system kan have vanskeligt ved at nå. 

Smidt peger eksempelvis på, at en stor del af den muslimske minoritet faster under den religiøse højtid ramadanen. Det kan være farligt for fx muslimske sukkersygepatienter. ”Der har vi, med vores forankring i religionen, ingen problemer med at adressere dette tabu og dykke ned i problemstillinger i spændingsfeltet mellem individ, samfund og tro. Jeg ved en masse om islam, og derfor kan jeg rejse nogle problemstillinger over for dem.”

Den sociale skæbne kan ændres

Netop den anerkendelse, der opstår i mødet inden for Mødestedets vægge, har afgørende betydning for gæsternes individuelle udvikling. Tillid, respekt og empati er med til at mobilisere den enkeltes personlige ressourcer og potentialer. Thyra Smidt beretter fx om en flygtning, der ved det første møde var helt nede på samfundets bund. Mødestedets mellemkomst betød, at hun blev hjulpet til at komme ind på HF, overvandt sine indlæringsvanskeligheder og nu snart er færdig som sygeplejerske.

Hvordan ser Mødestedets fremtid ud?

Mod samtalens afslutning falder snakken naturligt på Mødestedet fremtid. Pludselig ringer telefonen. Det er en af husets faste gæster, der ringer fra Hovedbanegården - han er havnet i en knibe. Thyra samler sine ting sammen, men når dog lige at understrege, at hun bestemt mener, der er en fremtid for Mødestedet:

”Da vi startede for 25 år siden, var vi de eneste, der arbejdede med kulturmødet – i dag er der mange på samme felt. Vores force er, at vi ser på alle menneskets mange facetter og hjælper på mange fronter på samme tid. Vores indsats er helhedsorienteret – det er det hele menneske, som er omdrejningspunktet for vores arbejde.”