Succes med praktik i udlandet

Midt i 70erne begyndte de danske tekstilfabrikker at flytte til udlandet. Det accelererede op gennem 80erne, og i slutningen af årtiet var den sidste fabrik flyttet ud. Tekstilbranchen har imidlertid aldrig haft det bedre, og er i dag det fjerde største eksporterhverv med en omsætning på 27 milliarder kroner.

Men udflytningen betyder også, at de danske designere og beklædningshåndværkere skal til udlandet for at få indsigt i, hvordan produktionen af tekstiler foregår. Det er de meget opmærksomme på hos designskolen TEKO i Herning.

”Der er en verden til forskel på at undervise i at lave tøj, og den måde det produceres på ude i virkeligheden. Det er to vidt forskellige ting”, fortæller Mette Frost, afdelingsleder på TEKO.

Elever vil af sted

For at give elever på uddannelsen som beklædningshåndværker erfaring med den konkrete produktion begyndte TEKO i 2004 at sende elever på praktik i udlandet. I første omgang kun to elever. Men allerede næste år var der25 af sted, og i 2006 nåede de op på 30 elever.

Fakta om PIU-ordningen:
PIU betyder Praktik i Udlandet. Ordningen administreres af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER).
PIU giver tilskud til virksomhedens udgifter i forbindelse med praktikophold i et EU-land og i Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein.

Virksomheden får refunderet:
- udgifter til elevens rejser og flytning.
- halvdelen af udgifterne ved forberedende besøg.
- differencen mellem den løn eleven får i den udenlandske virksomhed og elevens danske løn.

Se mere på http://www.piu-sekretariatet.dk/index.html

”Efter at de to første kom hjem og kunne fortælle om deres oplevelser, har det bredt sig som ringe i vandet”, fortæller Mette Frost. Selvom mange elever stadig har en usikkerhed overfor det fremmede, og er tilbageholdene med at tage af sted, er forhindringen ofte et andet sted.

”I virkeligheden er barrieren ikke så stor for eleverne. Faktisk er det tit forældrene, som holder igen og er nervøse for, hvordan det skal gå deres barn. De skal i stedet lade de unge selv finde ud af det”, siger Mette Frost.

TEKO sender i dag elever til Litauen, Letland og Polen, hvor mange danske tøjfirmaer får syet deres tøj. De benytter sig af den såkaldte PIU-ordning, som dækker en meget stor del af udgifterne (se boks).

Stor gevinst

De elever, som overvinder både deres egne og forældrenes betænkeligheder har til gengæld stor gevinst af et praktikophold i udlandet.

”Når de unge kommer hjem igen, er de blevet voksne mennesker, fordi de har været nødt til at lære tingene selv. De har fået rutine og sikkerhed, og de trækker helt anderledes fagligt end de elever, som kun har været i skoleverdenen. Det er også helt tydeligt, at de får højere karakterer”.

De internationale erfaringer gør de unge attraktive i en branche, som i den grad er globaliseret. De har ofte meget bedre udsigter til et godt job, end dem uden internationale erfaringer, fortæller Mette Frost. Indsigten i produktionsprocessen og logistikken giver dem forudsætninger for at planlægge en produktion fra tegnebordet til varen ligger i butikkerne. Det er også en stor fordel, når der skal penge på bordet. For hvordan skal man kunne forhandle prisen på et parti skjorter, hvis ikke man har dyb indsigt i produktionsforholdene? For nylig kunne en af de tidligere praktikanter da også høste gevinsten, da hun fik job som controller i en stor virksomhed i Ukraine.

Efter den store succes med at sende elever af sted, har TEKO nu taget fat på 2. generation af ”praktikophold” og har sendt seks lærere på efteruddannelse i Letland i 2 uger. De skal både besøge en teknisk skole og en produktionsvirksomhed. For lærerne har det samme problem som eleverne. De er ofte ikke helt opdaterede med førstehåndsindsigt i produktionsprocesserne. Efteruddannelsen er støttet af Leonardo-mobilitet.

Kræver supervision

Men ikke alt er lyserødt, og fra tid til anden har Mette Frost en ulykkelig elev i telefonen. Derfor skal der være et beredskab, som er klar til at tage hånd om de unge. For knap et år siden var det en pige på praktikophold i Litauen, som skulle have hjælp.

”Hun følte, at der blev talt dårligt til hende, og at hun ikke blev lyttet til. Hun var en lidt konfliktsky pige, og i stedet for at tage fat om problemet, vendte hun det indad. Jeg sagde til hende, at hun var nødt til at få det talt igennem med hendes supervisor”.

Pigen fik konfronteret supervisoren med problemet. Hun endte med at forlænge sit praktikophold med to måneder.

Andre gange er der nogle, som bare skal hjem. Det har været tilfældet for fire elever. Men efter at de har været hjemme og få tingene vendt, er de alle taget af sted igen.

Interkulturelle kompetencer

Tekstilbranchen er et tydeligt eksempel på dynamikken i den økonomiske globalisering. Det er nemt at pakke en tekstilfabrik ned, sætte maskiner på nogle lastbiler og køre et nyt sted hen. Derfor flytter produktionen hele tiden efter, hvor omkostningerne er mindst. Polen er allerede ved at blive for dyr, og i branchen vurderes det, at Letland og Litauen har fem år tilbage. For øjeblikket flytter fabrikkerne til Ukraine og Hviderusland men også til Rumænien og Bulgarien. De helt store produktioner foregår derimod ofte i Asien, hvor omkostningerne er endnu mindre. Men når det er mindre produktioner, kan det stadig betale sig at få tøjet syet i Østeuropa.

Men hvad enten tøjet bliver lavet i Litauen, Ukraine eller Kina, så er Mette Frost ikke i tvivl om, at Danmark forsat vil stå stærkt i tekstilbranchen. Hun mener, at de danske firmaer er meget innovative og dygtige til at lave det specifikke design, hvor man ikke bare sælger den samme kollektion i Tyskland som i England. I stedet tilpasser man kollektionen til det specifikke marked. Forklaringen skal ifølge Mette Frost søges i en veludviklet interkulturel kompetence.

”Danskerne er generelt ret fordomsfri, vi respekterer andre landes kultur og religion, vi tør tale fremmedsprog, og vi tager gerne nye steder hen. Det giver udvikling og innovation”, siger Mette Frost.