Kompetencer i en Global Verden

Af Lise Fogh, CIRIUS.

Internationalisering i Erhvervsuddannelserne

I begyndelsen kunne globalisering eller internationalisering rubriceres på to hylder. Den ene drejede sig om at rejse ud i verden og lære sprog – altså det eventyrprægede og eksotiske. Den anden rubrik var den globalisering, som ramte danske arbejdspladser. De blev flyttet til udlandet, ofte med det resultat at danske medarbejdere blev fyret.

For ca ti år siden begyndte en udvikling, som har betydet, at globalisering er blevet meget mere synlig overalt. Folk fra andre lande flyttede hertil, ligesom danskere flyttede til udlandet. Det er synligt i gadebilledet, i skolerne, på arbejdspladserne.

Den anden ting som skete, er, at vi i stigende grad er blevet klare over, at vi i Danmark ikke nødvendigvis er de bedste i verden til alting. Vi er simpelt hen nødt til at lære af andre.

Sådan indledte CIRIUS' direktør Anders Geertsen konferencen om internationalisering i erhvervsuddannelserne i Odense. - Derfor har vi brug for at kunne agere i en global verden – og det gælder for os alle. Ellers kan vi ikke klare os – store udfordringer som klima, befolkningens ældning, sundhedssektoren etc betyder, at vi er afhængige af andre lande, og at vi derfor må lære sprog, interkulturel kompetence og faglighed i en international kultur, fastslog Anders Geertsen.

Erhvervsuddannelserne er bagud!

- I trækker gennemsnittet ned, sagde Hans-Peter Jensen, formand for Rådet for internationalisering af uddannelserne, til den forsamlede gruppe lærere og ledere fra landets erhvervsskoler. Han henviste til en statistik over mobilitet i erhvervsuddannelserne, som

viser, at det kun er 1–1,5 procent af eleverne, som er i udlandet under deres uddannelse. I de videregående uddannelser er det 15-20 procent. Det samlede gennemsnit er 5-6 procent, blandt andet på grund af det lave tal for erhvervsuddannelserne.

Den udmelding kom i høj grad til at præge den efterfølgende paneldebat, hvor både erhvervsskolelederne, faglige udvalg, virksomheder og elevorganisationen deltog. Der var generelt enighed om, at det er nødvendigt at gøre noget for at fremme international mobilitet i erhvervsuddannelserne. Spørgsmålet var blot hvordan.

De unge vil gerne rejse ud

Fra virksomhedernes side var der også opbakning til øget mobilitet, men Per Vangekjær fra Håndværksrådet lagde ikke skjul på, at virksomhederne helst vil have de stærkeste elever, og for den gruppe kan det være rigtig godt med praktikophold i udlandet. Men der skal være værdi i det for virksomheden.

Repræsentanter fra Grundfos, Herløv Kro, Novozymes og Dalhoff Larsen og Horneman fremhævede alle, at det er elever med større selvtillid og modenhed, de får hjem efter en udstationering, hvad enten de har været i England, Frankrig, USA eller Brasilien, og det er unge som helt tydeligt er blevet tændt på at arbejde i udlandet i fremtiden. Men det er vigtigt, at eleverne forberedes ordentligt, inden de rejser, så de er klar over at der er kulturforskelle der skal respekteres, og at de repræsenterer en virksomhed i Danmark.

 

Hvem skal betale?

Per Madsen fra Dansk Metal fandt ikke, det var realistisk at stille krav om internationalisering i alle dele af erhvervsuddannelserne. Det ikke er alle fag, der er lige internationalt orienterede. Han nævnte beslagsmed som eksempel på en uddannelse, hvor behovet for internationalisering var begrænset. Ønsker om en stærkere international profil skal afspejle virksomhedernes behov.  Hvis det alene er et diktat oppefra, dur det ikke, pointerede han.

Et andet spørgsmål vedrørte finansieringen af de internationale aktiviteter. De forskellige nordiske og europæiske programmer og AER kan selvfølgelig bidrage til en del aktiviteter, men det koster at opbygge netværk af samarbejdsskoler og praktiksteder i udlandet. Det blev foreslået, at man får bedre mulighed gennem AER for tilskud til at finde praktikpladser i udlandet.

Som yderligere incitament foreslog Jonathan Simmel, at undervisningsministeriet belønner de skoler økonomisk, som sender eleverne på praktik i udlandet. Og at det bør stå i lærlingenes ansættelseskontrakter, at de skal have mulighed for et halvt års udlandsophold.

Ildsjæle er ikke nok

Finn Karlsen, direktør på EUC Syd og formand Danske Erhvervsskolers internationale udvalg, fandt det helt afgørende, at ledelsen på skolerne bakker op om de internationale aktiviteter. Det er vigtigt med ildsjæle, der kan begejstre og drive aktiviteterne fremad, men det er ikke nok. Internationalisering skal være en synlig aktivitet, som vedrører alle dele af skolen, og det er et ledelsesansvar.

Han erkendte, at der er stor forskel på, hvor mange internationale aktiviteter, der er på forskellige skoler, og hvordan internationalisering prioriteres. Det handler blandt andet om ressourcer, og her har de mindre skoler nogle særlige udfordringer. Han opfordrede til, at skolerne deler deres kontakter i udlandet med hinanden og direkte arbejder sammen med naboskolen om internationale projekter og aktiviteter, så ressourcerne udnyttes bedst muligt.

Finn Karlsen understregede, at der er mange gevinster ved, at danske elever kommer på udlandsophold og prøver at være ”fremmedarbejdere”. Det er med til at skabe en større tolerance og forståelse for, at folk er forskellige. Han håbede, at den gamle tradition med, at håndværkere gik på valsen, kunne genopstå i moderne udgave, så flere unge valgte et udlandsophold under uddannelsen.

God forberedelse og inspiration på Hg

I lyset af det store frafald i erhvervsuddannelserne nævnte Per Vangekjær, at udlandsophold måske kan medvirke til at gøre uddannelserne mere attraktive og til at fastholde eleverne. Benedicte Sølberg fra Industriens Uddannelser supplerede med, at hvis forberedelse til udlandsophold indgår i undervisningen, kan det virke som appetitvækker, og hun foreslog, at internationalisering indgår som et grundfag.

På Syddansk Erhvervsskole har man oprettet en international klasse på grundforløbet, der på tværs af fag mødes hver fredag i fire lektioner i 15 uger afbrudt af en studietur. Susanne Moustgaard forklarede, at formålet er at øge elevernes internationale kompetencer ved at præsentere dem for udlændinge, der arbejder i Danmark, besøge virksomheder, der arbejder internationalt, og vise eleverne de muligheder, der er for at rejse i udlandet med deres uddannelse. Torben Lindy Christensen fortalte om, hvordan Aalborg Handelsskole har øget fokus på sprogfagene. Skolen har oprettet en Hg International Business linje, og oktober måned var kåret til international måned på alle Hg1 og Hg2 forløb.

Internationalisering af vejledningsområdet var også på dagsordenen. UU-vejledere og skolernes gennemførelsesvejledere har tæt kontakt med de unge og kan således også spille en vigtig rolle i at fremme kommende og nuværende elevers lyst til udlandsophold. Det kræver dog, at vejlederne har viden om de mange muligheder og helst selv har internationale erfaringer og kompetencer. Det er derfor vigtigt, at vejledere og lærere også benytter sig af mulighederne for efteruddannelse i udlandet. Det var konklusionen på TEC College Aalborg og UU-Aalborg, som har sendt vejledere, lærere og internationale koordinatorer på fælles efteruddannelsesophold og herigennem forstærket samarbejde og netværk mellem de to institutioner.

Meget mere end mobilitet

Deltagelse i projekter med videnudvikling i tværnationale netværk er en anden måde at styrke internationaliseringen på. Århus Social- og Sundhedsskole har med udenlandske partnere udviklet et interaktivt vejledningssystem, som gør det nemmere at nå personer, der ikke er så bogligt orienterede. Hansenberg er involveret i et projekt, hvor man blandt andet skal se på mulighederne for at bruge mobiltelefoni i undervisning. Udover de internationale erfaringer og kompetencer, som deltagelse sådanne projekter giver for medarbejderne på skolerne, har de også stor betydning for opbygning af internationale netværk, man kan drage nytte af i andre sammenhænge.

Netværk handler ikke kun om kontakter i udlandet. Synergieffekter og bedre ressourceudnyttelse var en af de centrale pointer i en workshop om netværk mellem danske skoler, hvor SOSU C og EUC Syd fortalte om udbyttet ved at samarbejde med andre skoler i Danmark om internationale projekter. Samarbejdet giver muligheder for at trække på hinandens kontakter i udlandet og deles om opgaver med ansøgninger. Det giver en fleksibilitet, man ikke opnår alene.

Endnu en måde at internationalisere erhvervsuddannelserne på er at deltage i internationale konkurrencer. SkillsDenmark har sendt deltagere til WorldSkills siden 1999, i 2008 afholdt man et EuroSkills, dvs et europamesterskab, og der er planer om et danmarksmesterskab i 2011. Udbyttet af at deltage i disse konkurrencer er blandt andet muligheden for faglig benchmarking. Opgaverne fra konkurrencerne kan anvendes i undervisning og til svendeprøver.