Tid til at give Erasmus et løft

EU´s Erasmus-program har gennem 20 år givet halvanden million europæiske studerende mulighed for at tilbringe op til to semestre i et andet europæisk land som led i deres uddannelse. Det har typisk givet deltagerne en række kompetencer, som deres mindre mobile medstuderende ikke har fået, og øget sandsynligheden for, at de senere får arbejde med et internationalt element.
Desuden tyder meget på, at tidligere Erasmus-stipendiater også løn- og karriere-mæssigt klarer sig bedre end kandidater, der ikke har et udlandsophold med i bagagen, når de tager deres eksamen.
Det fremgår af en rapport, som universitetet i Kassel i Tyskland har udarbejdet for Europa-Kommissionen. Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt Erasmusstuderende fra det akademiske år 2000/2001 samt på svar fra arbejdsgivere, eksperter og universitetsledere. Lignende undersøgelser blev gennemført i 1993 og 2000, så det er muligt at kortlægge tendenser.

Flere alternativer til Erasmus i dag

Alle grupper, der har bidraget til undersøgelsen, er enige om, at et Erasmus-ophold styrker deltagernes kompetencer og øger chancen for, at de får arbejde med et internationalt aspekt. Arbejdsgiverne mener desuden, at Erasmus-stipendiater generelt klarer sig bedre løn- og karrieremæssigt. Det mener deltagerne tilsyneladende ikke selv - men de udtrykker dog fem år efter studieopholdet i gennemsnit større tilfredshed med forholdet mellem deres kvalifikationer, arbejde og løn end andre færdiguddannede af samme årgang.
De to tidligere vurderinger af Erasmus har vist samme effekter af programmet, men i endnu højere grad. Meget tyder således på, at et Erasmus-stipendium stadig giver et løft til karrieren - blot ikke i så høj grad som tidligere.
Årsagen til dette er sandsynligvis, at der i dag er mange flere muligheder for at få en international dimension ind i studier eller arbejde. Erasmus-studenterne skiller sig altså ikke længere i samme grad ud fra deres medstuderende. De har stadig en fordel i forhold til jævnaldrende, der ikke har et længere udlandshold på CV´et, men ikke i forhold til de stadig flere, der har tilsvarende international erfaring, blot i et andet regi.
Den forklaring underbygges af, at tidligere Erasmus-studerende fra Øst- og Centraleuropa i højere grad end de vesteuropæiske betragter et Erasmus-ophold som karrierefremmende.

Plads til forbedringer

Det får rapportens forfattere til at anbefale, at kvaliteten af Erasmus-programmet generelt højnes. Programmet giver nemlig ”value for money”, idet det for relativt få penge får fat i et stort antal studerende.
Blandt de konkrete forslag er en mere intensiv forberedelse samt øget administrativ, akademisk og økonomisk støtte til de enkelte studerende, bedre vurderings- og anerkendelsesmuligheder, tættere forbindelser mellem de videregående uddannelser og arbejdsgiverne, en øget informationsindsats om Erasmus samt mindre bureaukrati i administration af ordningen.

Også værdifuldt for undervisere

Også når det gælder korte ophold for undervisere, der udgør en mindre del af det samlede program, har Erasmus haft en overraskende stor effekt. Mange deltagere peger på, at de har fået generelt forbedrede akademiske kompetencer øget engagement i internationalt forskningssamarbejde og kendskab til nye undervisningsmetoder.
En stor del af de undervisere, der deltaget i Erasmus-aktiviteter, mener, at det har haft direkte karrierefremmende effekt. Således underviste en relativt stor andel fem år efter deres deltagelse i et andet land.

Også blandt underviserne er det i særlig grad deltagere fra Øst- og Centraleuropa, der vurderer udbyttet af deres Erasmus-deltagelse meget højt.