Vurdering lettede vejen til i job i Danmark

Slutbetyg – Omvårdnadsprogrammet, Betyg – Hälso- och sjukvård, Kommunal vuxenutbildning enhet III... Ordene på de svenske eksamensbeviser gav ikke den store mening for Helsingør Kommune, som i foråret 2006 kiggede over Øresund efter 30 social- og sundhedsassistenter til hjemmeplejen. Derfor blev CIRIUS bedt om at vurdere uddannelserne.

"Lige nu efterspørger Hjemmeplejen personale, mens Sverige har overskud", fortæller Jette Thomsen, souschef i Helsingør Kommunes hjemmepleje. "Vi tog springet og indrykkede en annonce i Sverige. Og det væltede ind: 90 ansøgninger – det var overvældende".

Svært at gennemskue beviserne

Kommunen var klar over, at der lå en opgave i at forstå og fortolke de uddannelsesbeviser, som de svenske ansøgere kom med.

"De svenske social- og sundhedsuddannelser er anderledes end de danske. Det er svært at gennemskue pointsystemet, og det fremgår ikke, hvilket job de forskellige uddannelser fører til", siger Jette Thomsen. "Vi vidste næsten ingenting i starten. Derfor kontaktede vi CIRIUS og fik et møde med en af vurderingsmedarbejderne".

På mødet fortalte CIRIUS om de forskellige svenske uddannelser på området og lovede at foretage de ønskede vurderinger så hurtigt som muligt. CIRIUS prøver altid at fremskynde behandlingen, når vurderingen skal bruges til en ansættelse, men det var nyt, at en arbejdsgiver havde behov for så mange vurderinger på én gang. Kommunen hjalp sine svenske jobansøgere i gang med at søge CIRIUS om en vurdering, og derefter modtog CIRIUS sagerne i en lind strøm.

Anerkendt trods forskelle

"De fleste ansøgere blev vurderet som svarende i niveau til SoSu-assistent, nogle få som SoSu-hjælper", fortæller Raed El-Badaoui, vurderingsmedarbejder i CIRIUS.

De seneste år har CIRIUS opnået betydelig erfaring med at vurdere svenske uddannelser i forhold til den danske SoSu-assistentuddannelse. I 2005 blev det til 43 vurderinger, og i år er 35 svenske uddannelser vurderet på niveau med SoSu-assistentuddannelsen alene i de første otte måneder.

Hvilke svenske uddannelser havde Helsingør Kommunes ansøgere?

"De kom med forskellige svenske uddannelser fra såvel gymnasieskolen som den kommunale voksenuddannelse, Komvux. Det er uddannelser, der typisk fører til job som undersköterska. Ligesom en dansk social- og sundhedsassistent kan en undersköterska varetage forskellige opgaver på sygehuse, i hjemmeplejen og på plejehjem", siger Raed El-Badaoui.

Hvad er sværest, når man skal vurdere de uddannelser?

"Nogle af dem kan uden videre sammenlignes med SoSu-assistenten, fx omvårdnadsprogrammet, som er en treårig erhvervsfaglig uddannelse fra den svenske gymnasieskole. Andre kræver nærmere undersøgelse, især visse kortere uddannelser og individuelle forløb, som kursisterne selv har sat sammen".

Generelt spiller praktik en større rolle i de danske erhvervsfaglige uddannelser, mens de svenske er mere teoretiske.

"Forskellen i praktiktid forhindrer ikke, at den svenske uddannelse er på niveau med en dansk. Når vi har vurderet uddannelsen, er det så op til en arbejdsgiver også at se på ansøgerens erhvervserfaring", forklarer Raed El-Badaoui.

Et officielt stempel på uddannelsen

Helsingør Kommune har ikke fortrudt sin rekruttering af medarbejdere fra Sverige. "Vi har i næsten alle tilfælde skønnet rigtigt og ansat nogle, der var kvalificerede til at arbejde som social- og sundhedsassistenter", siger Jette Thomsen.

Kommunen har blandt andet brugt CIRIUS' vurderinger til at finde ud af, hvor de nye ansatte skulle placeres på lønskalaen.

"Det har jo stor betydning for medarbejderne. Med vurderingen fra CIRIUS får de et officielt stempel". Jette Thomsen så gerne, at CIRIUS' vurderinger indeholdt flere detaljer om forskelle i fagsammensætning, men ellers er hun tilfreds med vurderingerne:

"Det har været et fint samarbejde. CIRIUS' medarbejdere har stillet sig til rådighed i det omfang, vi har ønsket. Der var en fleksibilitet, som gjorde, at vores sager blev prioriteret".

"Vi vil også meget gerne kunne trække på CIRIUS i forbindelse med det netværkssamarbejde, der nu er startet i Øresundsregionen", tilføjer Jette Thomsen.

I Øresundsregionen har man netop taget fat på at gøre noget ved de barrierer, der kan være for udvekslingen af arbejdskraft på sundhedsområdet. Öresundskomiteen har igangsat et netværksprojekt, som blandt andet skal skabe gennemsigtighed mellem uddannelserne – til gavn for både uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og de enkelte jobsøgere.