44 ansøgninger får det blå stempel af Nordplus Voksen programmet
Forårets ansøgningsrunde i Nordplus Voksen programmet er nu overstået, og resultatet er, at 44 nye nordiske/baltiske initiativer nu kan skydes i gang med tilskud.
Til forårets ansøgningsfrist 1. marts blev der indsendt 69 ansøgninger, heraf er 44 ansøgninger nu imødekommet – se listen over projekter her.
Projekter med stor spredning
Projekterne fordeler sig over hele voksenuddannelses- og folkeoplysningsfeltet, fra formel voksenundervisning til initiativer inden for uformelle læringsmiljøer, fra folkeoplysningens forskellige dele til erhvervsrettede initiativer.
Næste ansøgningsfrist
Næste ordinære ansøgningsfrist er 1. marts 2011, men allerede d. 15. oktober 2010 vil der være mulighed for at søge om tilskud til såkaldte forberedende besøg mhp. udvikling af projekter og samarbejder, som kan søges til programmets ordinære frist.
Nordplus Voksen er Nordisk Ministerråds program for samarbejde og udveksling i Norden og Baltikum inden for voksenuddannelse og folkeoplysning.




