AMICUS forberedende projekter – ny indkaldelse af ansøgninger
AMICUS skal øge EU's engagement i ungdomsmobilitet. Bl.a. ved at åbne for en transnational dimension inden for unges almindelige frivillige arbejde. Denne anden runde sigter mod at inddrage flere i test-fasen. Krav om, at organisationen ikke i forvejen må være involveret i EVS, er bl. a. bortfaldet.
Projekterne skal dels indeholde en behovsafdækkende og opmærksomhedsskabende fase, dels konkrete udstationeringer inden for EU af unge frivillige.
Deadline for ansøgninger er den 30. april 2009.
AMICUS Forberedende Aktion skal:
- Fremme den tværnationale karakter af samfundsnyttigt arbejde og unges frivillige arbejde.
- Fremme udviklingen af en fælles europæisk ramme, der skal lette samarbejde mellem medlemsstaternes allerede eksisterende tilbud til unge om udførelse af samfundsnyttigt arbejde og andre volontøraktiviteter på fuld tid.
- Give mulighed for en test- og evalueringsfase via konkrete europæiske samar-bejdsprojekter med en tværnational dimension inden for unges frivillige arbejde.
Det maksimale tilskud er på 300.000 euro. Projektet skal starte mellem 1. september og 30. november 2009 og slutte senest 31. december 2010.
Læs mere på EU-kommissionens hjemmeside.




