02/06 2009
Ansøgningsfrist til Erasmus University Charter den 30. juni 2009
Videregående uddannelsesinstitutioner, der endnu ikke har et Erasmus University Charter og gerne vil deltage i EU Kommissionens uddannelsesprogram Erasmus, kan nu ansøge om et Charter.
Hvad opnår du med et Charter?
EU's uddannelsesprogram Erasmus giver tilskud til en lang række aktiviteter, der understøtter mobilitet og samarbejde mellem europæiske uddannelsesinstitutioner, bl.a. stipendier til studerendes studie- og praktikophold og ansattes undervisningsophold ved partnerinstitutioner. Desuden giver Chartret mulighed for at ansøge om midler til større multilaterale udviklingsaktiviteter.
Tre forskellige typer af Erasmus Charter
Der kan ansøges om tre forskellige typer af Erasmus University
Charter:
- Standard til institutioner, der ikke er interesseret i at ansøge om midler til praktikophold for deres studerende, men gerne vil kunne ansøge om midler til alle øvrige aktiviteter.
- Udvidet – praktikophold – til institutioner, der kun er interesseret i midler til praktikophold for studerende.
- Udvidet – standard og praktikophold – til institutioner, der er interesseret i at ansøge om midler til alle aktiviteter under Erasmus-programmet.
For erhvervsakademierne
De nydannede erhvervsakademier skal ansøge om Erasmus University
Charter for at være ansøgningsberettigede ved næste ansøgningsrunde i
2010.
Mere information
Erasmus University Charter skal ansøges hos EU Kommissionens
Executive Agency EACEA. Ansøgningen udfyldes elektronisk, men skal også
fremsendes i papir med almindelig post.
En vejledning findes sammen med
ansøgningsskemaet på Executive Agencys hjemmeside.
Sidst opdateret:
26/06 2009




