Bliv inspireret til internationale aktiviteter
Styrelsen for International Uddannelse arrangerer inspirationsmøde i Odense den 6. oktober. På agendaen står internationale aktiviteter for alle institutioner og organisationer inden for grundskole, ungdomsuddannelser, voksenuddannelse og folkeoplysning.
Inspirationsmødet holdes på Den Sociale Højskole i Odense den 6. oktober og vil give indsigt i mulighederne i Comenius, Grundtvig, Leonardo da Vinci, Studiebesøg og Europass under EU's uddannelsesprogram for Livslang Læring.
Derudover vil det være muligt at hente inspiration fra institutioner og organisationer, der har gennemført forskellige aktiviteter med tilskud fra programmerne.
Inspirationsmødet retter sig mod institutioner og organisationer, som søger ny inspiration til arbejdet med den internationale dimension. Både de, der gerne vil i gang, og de, som har været i gang længe kan deltage.
Mødet vil være tilrettelagt som præsentationer og med aktiv inddragelse af deltagerne. Til inspiration vil der være eksempler på udbytte og resultater opnået i tidligere projekter og samarbejde, og der vil være mulighed for at diskutere egne ideer og forslag til projekter og aktiviteter.
Tid: Torsdag den 6. oktober kl. 10-15.30.
Sted: Den Sociale Højskole, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C.
Tilmelding: Online, senest 1. oktober, men skynd jer, der er kun plads til 100 deltagere.
Pris: Deltagelse er gratis.
Tilmeld dig inspirationsmødet her.
Program:
10.00 Velkomst
10.15 ”Globalt Medborgerskab”
Indledning ved Stefan Hermann, Rektor ved Metropol
11.15 Sektorrelaterede oplæg
- Grundskoler / Gymnasier
- Erhvervsuddannelser
- Voksenundervisning og folkeoplysning
12.30 Frokost
13.15 Inspirationsgrupper - temaer:
- Sproglæring
- Inklusion
- International strategi
14.30 Hvordan forankres de gode erfaringer i organisationen?




