Bliv opdateret på udviklingen i Bologna-processen
Ny publikation giver status på implementering af Bologna-målsætningen, og fortæller om processens videre færd frem mod 2020.
10 nye år med Bologna
Bologna-processen blev skudt i gang i Bologna i 1999 af 29 europæiske undervisningsministre. Formålet med processen var dengang at etablere et fælles europæisk rum for videregående uddannelse frem mod 2010.
10 år senere kunne ministrene, der nu repræsenterede 47 lande, fejre, at Bologna-processen har vist sig som en overordentlig vigtig generator for udvikling og modernisering af de videregående uddannelser i Europa. Ministrene har derfor besluttet, at Bologna-processen skal fortsætte indtil 2020.
Vi er nået langt i Danmark
Danmark har deltaget i Bologna fra begyndelsen, og målene i Bologna er hurtigt blevet en del af dansk lovgivning. Det fremgår af en oversigt i den nye publikation Bologna-processen 2020 - Status og tendenser i Danmark.
Mere mobilitet, øget transparens og virksomhedssamarbejde
Publikationen identificerer centrale nye fokusområder i Bologna 2020, og fortæller om udviklingen i Danmark på disse områder. Det handler f.eks. om øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, mere mobilitet og yderligere transparens, dvs. gennemsigtighed i uddannelsessystemerne.
- Se publikationen Bologna-processen 2020 - Status og tendenser i Danmark.
Pjecen kan desuden bestilles på iu@iu.dk
Dansk engagement i Bologna
I Danmark er det Videnskabsministeriet, der har ansvaret for den nationale håndtering af Bologna-processen. Det er Universitets- og Bygningsstyrelsen, der koordinerer arbejdet, herunder står for det danske formandskab af Bologna-processen i foråret 2012.
EU-Kommissionen har etableret en støtteordning, Bologna-eksperterne, der skal sprede viden om processen og understøtte det praktiske arbejde med Bologna på de videregående uddannelsesinstitutioner. Bologna-eksperterne kan kontaktes via Styrelsen for International Uddannelse.
