Videre til indhold | Videre til menunavigation

03/05 2011

Bliv skarp på at bruge Sprogportfolioen og Sprogpasset

På kurset kan du lære om, hvordan Sprogportfolio-materiale og Europass Sprogpas kan indgå i fremmedsprogsundervisningen. Kurset vil dels byde på oplæg, dels mulighed for hands-on erfaring via computere.

Kurset er for undervisere i fremmedsprog og afholdes:

Tirsdag den 30. august 2011 kl. 12–16 i Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3, 8000 Aarhus C.

Styrelsen for International Uddannelse afholder kurset i samarbejde med CFU-Roskilde og VIA Center for Undervisningsmidler.

Hvad er sprogportfolioen og sprogpasset?

Det dansksprogede sprogportfolio-materialet, MIN FØRSTE SPROGPORTFOLIO II, er udarbejdet til brug for sprogundervisningen i 3.-7. klasse. Materialet bygger på Den Europæiske Sprogportfolio, som er udviklet i Europarådets regi.
  • Læs mere om Sprogpasset

 

Hvad kan jeg bruge dokumenterne til?

Sprogportfolioen og Sprogpasset kan indgå som dele af de materialer og værktøjer, som læreren vælger bruge til fremmedsprogsundervisningen. Kurset vil blive tilrettelagt efter deltagernes behov i forhold til den uddannelsessektor, de repræsenterer.

 

Tilmelding

Tilmelding på europass@iu.dk senest fredag den 17. juni 2011. Angiv venligst uddannelsessektor. Medbring egen computer med netadgang.

Under kurset vil der blive serveret frokost og kaffe. Deltagelse er gratis.

Mødeansvarlige: Hanne Thomsen, CFU-Roskilde, Ulla Sørensen, VIA Center for Undervisningsmidler og Dorthe Skovrød Christensen, Styrelsen for International Uddannelse. 

Sidst opdateret: 15/08 2011