Søg central pulje om midler til dit Aktive Unge-projektforslag
Dit projekt skal handle om læringsmobilitet for dem, der arbejder med unge. Puljemidlerne går især til forløb, der giver deltagerne kompetencer til, hvordan de bedst kan støtte unge arbejdsløse til at træde ind på arbejdsmarkedet.
Hvem kan søge?
Ansøgere kan være ngo’er, regionale eller lokale offentlige instanser og ungdomsorganisationer, der er aktive på europæisk plan og tæller medlemmer fra mindst otte lande.
Projekterne skal være baseret på et solidt partnerskab mellem to partnere fra to forskellige programlande, hvoraf mindst ét projekt er fra en EU-medlemsstat. Se oversigt over lande på Faktablad om Aktive Unge.
Disse to lande fungerer som hhv. udsendende land og værtsland for den eller de ungdomsarbejdere, der er involveret i projektet.
Sådan ansøger du
En af de to partnere påtager sig rollen som den koordinerende organisation og indsender ansøgning til Executive Agency i Bruxelles om hele projektet på begges vegne.
Projekterne skal starte mellem den 1. januar 2012 og 1. juni 2012, og have en varighed af højst 12 måneder. Selve aktiviteten skal have en varighed af mindst 2 måneder og højst 6 måneder. Der kan max søges om 25.000 euro.




