Videre til indhold | Videre til menunavigation

28/04 2010

Charlotte Sahl-Madsen på Facebook: »Hvordan ser dit digitale Danmark ud?«

Videnskabsministeren efterlyser indspark i debatten om det digitale Danmark. Du kan nu bruge Facebook til at blande dig i diskussionen.

»Vi har brug for gode forslag til, hvordan de digitale muligheder kan bruges til at skabe viden, vækst, velstand og velfærd i Danmark.«

Brug Facebook og bland dig i debatten

»Højhastighedskomiteen er kommet med en række anbefalinger, men jeg vil gerne opfordre alle til at skrive deres ideer på Facebook, så Videnskabsministeriet og jeg også kan få input til debatten fra andre kanter.«

Sådan deltager du i høringen

Vil du give dit besyv med, så klik ind på Facebook og søg efter ”Høring: Hvordan ser dit digitale Danmark ud?”. Her finder du Videnskabsministerens virtuelle høring, der løber frem til d. 10. maj.

Digitalisering i hverdagen

»Har du en god ide til, hvordan man kan bruge computere, internet eller mobiltelefoner til at skabe ny service til borgerne? 

Eller kan vi give bedre ældrepleje, undervisning, forskning eller børnepasning ved at bruge de digitale hjælpemidler?

Så kom med dine ideer her. Ingen ideer er forkerte, så længe de fremmer det digitale Danmark.«

 



Sidst opdateret: 04/05 2010