Dansk deltagelse i ni af årets Erasmus Mundus-uddannelser
Ni europæiske universitetsuddannelser med dansk deltagelse modtager tilskud fra EU. Der er tale om midler til at udbyde europæiske Erasmus Mundus kandidat- og ph.d.-uddannelser.
Danske universiteter og virksomheder deltager i 9 ud af de i alt 38 udvalgte uddannelsessamarbejder. EU-kommissionen modtog i alt 329 ansøgninger.
Danmark spiller væsentlig rolle
Det betyder, at der er dansk deltagelse i ca. en fjerdedel af de støttede samarbejder, hvilket er imponerende set i lyset af, at Danmark kun udgør en hundrededel af EU's befolk-ning, og at danske universiteter og virksomheder kun indgår i en tiendedel af an-søgningerne.
Når de danske universiteter klarer sig godt, sikrer de, at danske universiteter i en årrække ud i fremtiden kan udbyde fælleseuropæiske uddannelser inden for f.eks. Livslang læring og Bæredygtig landbrug. Danske universiteter og virksomheder har således deltaget i 18 ud af 181 ansøgninger til fælleseuropæiske kandidatuddannelser og i 14 ud af 148 ansøgninger til fælleseuropæiske ph.d.-uddannelser.
Danske deltagere med EU-tilskud
Med støtten til de ni uddannelser, deltager Danmark nu i 23 Erasmus Mundus-uddannelser. Følgende Erasmus Mundus kandidat uddannelser med danske deltagelse har fået støtte fra EU i 2010:
• SUTROFOR – Erasmus Mundus Masters Course in Sustainable Tropical Forestry – Københavns Universitet er koordinator for uddannelsen
• European Masters in Lifelong Learning: policy and Management – Aarhus Universitet er koordinator for uddannelsen.
• NORDSECMOB – Masters programme in Security and Mobile Computing - Danmarks Tekniske Universitet er partner i uddannelsen.
• EUROPUBHEALTH – European Public Health Master – Københavns Universitet er partner i uddannelsen.
• AGRIS MUNDUS – MSc in Sustainable Development in Agriculture – Københavns Universitet er partner i uddannelsen.
• Flood Risk Management – Danish Hydraulic Institute er associeret partner i uddannelsen.
Følgende Erasmus Mundus ph.d.- uddannelser med danske deltagelse har fået støt-te fra EU i 2010:
• Agricultural Transformation by Innovation – Københavns Universitet er koordinator for uddannelsen.
• European Doctorate in Economics Erasmus Mundus – Københavns Uni-versitet er associeret partner i uddannelsen.
• Erasmus Mundus Doctorate in Membrane Engineering – ALFA LAVAL Nakskov A/S er associeret partner i uddannelsen.
Erasmus Mundus II
Erasmus Mundus II programmet har til formål at styrke kvaliteten og synligheden af europæiske videregående uddannelser gennem universitetssamarbejde i Europa og med uddannelsesinstitutioner uden for Europa.
Se her for yderligere informationer om Erasmus Mundus og de støttede uddannelsessamarbejder.
EU-kommissionen har offentliggjort den årlige udvælgelse af kandidat- og ph.d.-uddannelser inden for Erasmus Mundus-programmet. Der er tale om universitets-uddannelser, der udbydes i fællesskab af minimum tre universiteter fra forskellige lande. Programmet gør det muligt at tildele stipendier til både europæiske og ikke-europæiske studerende og undervisere på de udvalgte uddannelser.




