Går du og tænker på et samarbejdsprojekt med en skole i Norden?
Så er der nu mulighed for at gøre noget ved det! Den 15. oktober 2011 er der nemlig ny frist for ansøgninger til Nordplus Junior programmet, hvor det alene drejer om tilskud til forberedende besøg.
Ansøgning til et forberedende besøg
Ansøgningen skal dreje sig om et besøg på en skole i et andet nordisk eller baltisk land for at forberede et projekt og en fuld ansøgning til programmets næste ansøgningsfrist.
Du kan søge tilskud til rejse og ophold for 1-2 lærere eller ledere pr. skole – og selvom I måske er 3-4 skoler fra forskellige lande, der ønsker at mødes, så laver I kun én samlet ansøgning, der dækker alle.
Du kan læse mere om Nordplus Junior programmet her, hvor du også får adgang til Nordplus Håndbogen og det online ansøgningssystem, du skal bruge for at søge.
Savner du kontakt til nordiske eller baltiske skoler?
En ansøgning kræver oplysning om, hvilke skoler, som deltager i besøget, og der skal være skriftlige tilsagn fra hver. Men selvom du ikke kender nogen nordiske/baltiske skoler, så giv ikke op!
Her finder du partnersøgningsdatabasen for Nordplus, hvor du kan bladre mellem de mange annoncer fra nordiske og baltiske skoler, der ligesom du mangler nogen at samarbejde med.
Du kan også selv lægge en annonce ind – og så vente på de mange interesserede henvendelser, du helt sikkert vil få.
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål, kan du kontakte:
Henrik Neiiendam Andersen, 72318895, hna@iu.dk.
Om Nordplus Junior
Nordplus Junior er Nordisk Ministerråds program for grundskolen og ungdomsuddannelserne.
Programmet giver tilskud til udveksling af elever og lærere og forskellige former for projekter. I programmet deltager de nordiske og baltiske lande, samt Grønland, Færøerne og Åland.
Der er ansøgningsfrist 1. marts hvert år og igen 15. oktober, dog kun for forberedende besøg.




