Videre til indhold | Videre til menunavigation

24/08 2010

Søg tilskud til forberedende besøg senest den 15. oktober

I efteråret 2010 er der igen mulighed for at søge om tilskud til forberedende besøg i Nordplus Voksen og Nordplus Junior – husk at være med, hvis du vil forberede en fuld ansøgning til den ordinære frist den 1. marts 2011.

Idéen med forberedende besøg er at give aktører fra forskellige lande mulighed for at mødes for at fastlægge samarbejdsmuligheder og udarbejde en ansøgning til programmets ordinære ansøgningsfrist den 1. marts 2011.

Søg elektronisk fra den 1. september

Ansøgningerne indsendes via Nordplus programmernes fælles online ansøgningssystem, ARS, som vil være åbent fra den 1. september 2010.

Man kan søge om tilskud til rejse og opholdsudgifter og man søger for alle mødedeltagere i samme ansøgning.

Nordplus Junior og Nordplus Voksen er Nordisk Ministerråds uddannelsesprogrammer for hhv. grundskolen/ungdomsuddannelserne og voksenuddannelse/folkeoplysning.

Klik på programmerne ovenfor, hvis du vil læse mere og få adgang til Nordplus Håndbogen og ARS online ansøgningssystem.

Sidst opdateret: 24/08 2010