Videre til indhold | Videre til menunavigation

02/02 2012

Kom til informationsmøde om Aktive Unge i Lemvig

Har du en fed idé til et ungdomsprojekt? Så sæt kursen mod informationsmøde om Aktive Unge i Lemvig den 14. marts 2012.

Er du mellem 13-30 år eller arbejder du med unge? Og har du mod på at lave dine egne lokale eller europæiske projekter, men bare lige mangler at blive inspireret til at komme i gang, så er dette informationsmøde uden tvivl noget for dig.

Skynd dig til Lemvig

Lemvig Kommune arrangerer i samarbejde med Styrelsen for Universiteter og Internationalisering et informationsmøde om EU-programmet Aktive Unge. 

På mødet vil vi gennemgå de forskellige ansøgningsbetingelser og aktivitetsmuligheder i Aktive Unge.

Efterfølgende vil der være mulighed for at få råd og vejledning til dit projekt.

Det er selvfølgelig gratis at deltage – men husk at tilmelde dig!

Tid, sted og tilmelding

Tid: d. 14. marts 2012 fra kl. 15.00 – 17.00

Sted: Lemvig Rådhus, Rådhusgade 2, Udvalgsværelse 2

Tilmelding skal ske pr. mail til:

ingeborg.svennevig@lemvig.dk senest den 8. marts 2012.

Vil du vide mere om Aktive Unge-programmet?

Sidst opdateret: 06/02 2012