Videre til indhold | Videre til menunavigation

14/05 2010

Vil du give din voksenundervisning europæisk snit?

Det europæiske GINCO-netværk søger danske interessenter. Netværket kan inspirere og udvikle kurser for voksenundervisere i Europa. GINCO giver dig mulighed for at blande et internationalt krydderi i din voksenundervisning.

GINCO-netværket (Grundtvig International Network of Course Organisers) søger kontakt til danske arrangører af kurser for voksenundervisere:

"Når vi nu henvender os til en række interessenter, som vi gerne kunne kalde Grundtvig-interessenter, er det fordi, vi gerne vil sikre at projektets arbejde bliver brugbart i Danmark, især for de udbydere der har interesse i europæiske samarbejde - at der kommer danske kvalitetsinput til projektet!"

Europæisk netværksarbejde

EU-Kommissionen imødekommer hvert år 1-3 ansøgninger om Netværkarbejde inden for temaer, som Kommissionen mener, der bør sættes særlig fokus på. GINCO er et sådant netværk, og 21 europæiske lande deltager. Århus Social- og Sundhedsskole, som er dansk deltager, skriver:

"Nogle af hovedopgaverne i projektet er at forbedre kvaliteten i EU-støttede Grundtvig kurser, sammensvejse et stærkt europæisk netværk af Grundtvig-kursusudbydere, samt at arbejde for et bredere og mere innovativt udbud af europæiske Grundtvig-kurser, gerne baseret på relevante nationale kurser for voksenundervisere - både fra de formelle og ikke-formelle områder."

Århusiansk samarbejde med Italien

Årsagen til at Århus Social- og Sundhedsskole deltager i netværk er, at skolen har organiseret en del europæiske Grundtvig kurser i samarbejde med en italiensk partner: www.sosuaarhus-international.com/CityLearningNet.htm - se: Courses.

GINCO's formål

Generelt er målet for netværket at styrke udbuddet og koordineringen af europæiske kurser for voksenundervisere og arbejde for bedre og mere fleksibel finansiering af aktiviteterne fra EU-Kommissionen.

Læs mere og kontakt

Læs mere om netværket på www.ginconet.eu

Kontakt: Aarhus Social- og Sundhedsskole, International Afdeling,
EU projektleder Jan Gejel - jan.gejel@skolekom.dk

 

 

Sidst opdateret: 16/05 2010